Hvordan lever i/jeg med kondylomer?
Hej alle.
Lige til sagen:
Jeg er en fyr på 20 år, jeg har haft kondylomer i 3-4 år. Det er nogle lidt specielle kondylomer. De nægter at sætte sig på min penis, hvilket er til stor gene for mig, da det er helt umuligt at beskytte sig ud af ved sex, udfra de placeringer vorterne har valgt i stedet for.
Jeg har naturligvis prøvet alt hvad jeg kunne af behandlinger, og alle frustrationer jeg måtte have omkring dette, kan jeg se blot bliver delt af andre her på forummet, så fred være med det i denne tråd.
Nej det jeg vil høre, er hvordan i/jeg takler jeres liv, med de små stædige venner dernede?
For et 3 år siden fandt jeg en sød og dejlig kæreste, hun var jomfru på det tidspunkt. Da jeg fortalte hende at jeg havde en kønssygdom, så frøs hun fuldstændig, og der gik 9 måneder inden hun turde have sex med mig. Hun har aldrig kunnet tale om dem siden heller. (hun viste sig at være immun i ironiens øvrighed). Idag har jeg ikke en kæreste, men jeg har siden været mærket af ikke at ville blotte mine kondylomer for en anden kvinde. Dels fordi jeg føler mig ulækker og klam, men også fordi jeg virkelig ikke har lyst til at smitte en anden kvinde. Tanken om at risikere at pådrage vedkommende samme år-varige gryderet af blåt sviende stads blandet op med flydende nitrogen og tilsat en spsk. laser lige ned i sine kønsdele er for meget for min samvittighed.
Men jeg må sige efterhånden at være ved at sprænge af alle de gange jeg har måttet bakke ud fra en opkommende relation til en pige, fordi det fører hen til sengelegen, hvor mine kondylomer jo forbyder mig at være med.
For at forkorte problemet lidt ned kan jeg opsummere således;
Jeg har ikke haft sex i ca. et halvt år, og det er ikke så slemt igen, men når det nu efterhånden går op for mig at jeg pr. stor sandsynlighed er en af dem der ikke slipper af med vorterne igen, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med mit forhold til kvinder. og DET frustrerer mig, meget mere end alle de smertefulde resultatløse behandlinger.
Er der nogle der har nogle råd, eller et link, eller et eller andet der kan vejlede mig om hvordan man skal takle sådan en situation, så er i meget velkommende.
På forhånd mange tak.
Lige til sagen:
Jeg er en fyr på 20 år, jeg har haft kondylomer i 3-4 år. Det er nogle lidt specielle kondylomer. De nægter at sætte sig på min penis, hvilket er til stor gene for mig, da det er helt umuligt at beskytte sig ud af ved sex, udfra de placeringer vorterne har valgt i stedet for.
Jeg har naturligvis prøvet alt hvad jeg kunne af behandlinger, og alle frustrationer jeg måtte have omkring dette, kan jeg se blot bliver delt af andre her på forummet, så fred være med det i denne tråd.
Nej det jeg vil høre, er hvordan i/jeg takler jeres liv, med de små stædige venner dernede?
For et 3 år siden fandt jeg en sød og dejlig kæreste, hun var jomfru på det tidspunkt. Da jeg fortalte hende at jeg havde en kønssygdom, så frøs hun fuldstændig, og der gik 9 måneder inden hun turde have sex med mig. Hun har aldrig kunnet tale om dem siden heller. (hun viste sig at være immun i ironiens øvrighed). Idag har jeg ikke en kæreste, men jeg har siden været mærket af ikke at ville blotte mine kondylomer for en anden kvinde. Dels fordi jeg føler mig ulækker og klam, men også fordi jeg virkelig ikke har lyst til at smitte en anden kvinde. Tanken om at risikere at pådrage vedkommende samme år-varige gryderet af blåt sviende stads blandet op med flydende nitrogen og tilsat en spsk. laser lige ned i sine kønsdele er for meget for min samvittighed.
Men jeg må sige efterhånden at være ved at sprænge af alle de gange jeg har måttet bakke ud fra en opkommende relation til en pige, fordi det fører hen til sengelegen, hvor mine kondylomer jo forbyder mig at være med.
For at forkorte problemet lidt ned kan jeg opsummere således;
Jeg har ikke haft sex i ca. et halvt år, og det er ikke så slemt igen, men når det nu efterhånden går op for mig at jeg pr. stor sandsynlighed er en af dem der ikke slipper af med vorterne igen, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med mit forhold til kvinder. og DET frustrerer mig, meget mere end alle de smertefulde resultatløse behandlinger.
Er der nogle der har nogle råd, eller et link, eller et eller andet der kan vejlede mig om hvordan man skal takle sådan en situation, så er i meget velkommende.
På forhånd mange tak.
Kommentarer