Hvad er det rigtig at gøre med hensyn til jalousi
Jeg står i den situation hvor det er min mand der er jaloux, og jeg ønsker at hjælpe ham med det, idet det er så grelt at han bliver syg af det.
Det hele er startet fordi jeg har levet et "dobbelt" liv med min ex mand og nuværende, og det kom frem i lyset. Vi har kendt hinanden et år nu og været 100 % sammen i 4 måneder. Og skal flytte sammen pr 1 august.
Sidst jeg var ude var det virkelig slemt, ikke han ligger og kontakter mig eller noget men vi har lavet den aftale at vi skal være ærlige om det og han fortalte mig hvor slemt det havde været og hvis det gentog sig var vores forhold slut. Vi har så snakket om hvad vi skal gøre for jeg ønsker for alt ikke at miste ham pga det. Mit forslag var at jeg for en tid ikke tog til fest/byen alene ergo enten var han med eller så tog jeg ikke afsted for jeg har den overbevisning at tiden heler. Jeg vil ikke ofre mit forhold for at jeg skal ud og have et glas hvisvin. Min mands forslag Jeg tager afsted og så må vi se om det bliver slemt ergo jeg ved ikke om jeg købt eller solgt når jeg kommer hjem. Jeg er meget stor modstand af dette idet jeg vil ikke sætte mit forhold på spil pga en sommerfest/julefrokst med arbejdet. Men han vil ikke begrænse mig og tror bare vi "udskyder" det. Ergo han vil tage tyren ved hornene nu og se om det er så slemt nu hvor han har set at jeg kommer hjem. Jeg ved med mig selv at hvis jeg skal tage afsted til sommerfest med arbejdet så 1 vil jeg ikke morer mig for jeg vil rende rundt med den tanke om hans kuffert er pakket når jeg kommer hjem og 2 jeg føler det er en for stort satsning at tage. Hvad gør vi. Jeg er i vildrede. Jeg ønsker jo ikke at miste min familie for at jeg skal have lov til at gå ud alene.
Det hele er startet fordi jeg har levet et "dobbelt" liv med min ex mand og nuværende, og det kom frem i lyset. Vi har kendt hinanden et år nu og været 100 % sammen i 4 måneder. Og skal flytte sammen pr 1 august.
Sidst jeg var ude var det virkelig slemt, ikke han ligger og kontakter mig eller noget men vi har lavet den aftale at vi skal være ærlige om det og han fortalte mig hvor slemt det havde været og hvis det gentog sig var vores forhold slut. Vi har så snakket om hvad vi skal gøre for jeg ønsker for alt ikke at miste ham pga det. Mit forslag var at jeg for en tid ikke tog til fest/byen alene ergo enten var han med eller så tog jeg ikke afsted for jeg har den overbevisning at tiden heler. Jeg vil ikke ofre mit forhold for at jeg skal ud og have et glas hvisvin. Min mands forslag Jeg tager afsted og så må vi se om det bliver slemt ergo jeg ved ikke om jeg købt eller solgt når jeg kommer hjem. Jeg er meget stor modstand af dette idet jeg vil ikke sætte mit forhold på spil pga en sommerfest/julefrokst med arbejdet. Men han vil ikke begrænse mig og tror bare vi "udskyder" det. Ergo han vil tage tyren ved hornene nu og se om det er så slemt nu hvor han har set at jeg kommer hjem. Jeg ved med mig selv at hvis jeg skal tage afsted til sommerfest med arbejdet så 1 vil jeg ikke morer mig for jeg vil rende rundt med den tanke om hans kuffert er pakket når jeg kommer hjem og 2 jeg føler det er en for stort satsning at tage. Hvad gør vi. Jeg er i vildrede. Jeg ønsker jo ikke at miste min familie for at jeg skal have lov til at gå ud alene.
Kommentarer
Din mands tillid til dig er brudt og det tager lang tid at genopbygge tillid. Det kræver først og fremmest lange, ærlige og dybe samtaler, hvor I hver især kan give udtryk for Jeres ærlige følelser. Din mand har brug for dels at få at vide, hvorfor du handlede, som du gjorde og du må undlade at gå i forsvarsposition men ærligt forklare, hvad du følte, der fik dig til det. Han har sikkert meget vrede og sorg i sig, som han også har brug for at give videre til dig og du er nødt til at tage imod det. Du har nok også brug for helt ind i dit hjerte at kunne føle, hvad han føler. Denne medfølelse vil gøre dig sikker på, at noget lignende aldrig vil kunne ske igen. Er du ikke selv følelsesmæssig sikker, kan din mand heller ikke være sikker.
Hvis ikke I kan komme igennem denne proces på egen hånd, kan det være en god idé med nogle sessioner hos en parterapeut.
Hilsen Helene
Ja jeg er ikke i tvivl om at tillliden er brudt og vi har haft vores snakke om det - derfor vil jeg også gøre alt for at hjælpe os igennem. Jeg er indforstået med der altid vil være noget. Derfor vil jeg heller ikke ofre mit forhold til ham for at gå til fest uden ham selvom han forlanger det. Jeg både tør ikke og vil ikke men han er overbevist om at han skal igennem dette selvpineri for at se om det evt bliver bedre. Men hvad nu hvis det ikke gør så skal jeg "bare" acceptere at jeg har smidt mit forhold på gulvet.
Som jeg umiddelbart læser det, så har du en ex-mand, og så har du for et år siden mødt en ny mand? Det sidste års tid har du så gået fra den ene til den anden, og er nu endt med at slutte forholdet til din ex-mand og de sidste fire måneder udelukkende været sammen med den nye? Og - den nye mand har ikke vidst, hvad du lavede før på et senere tidspunkt, hvor det "kom frem i lyset"?
Er det rigtigt forstået?
Hvis det er sådan, så er der altså slet, slet ikke noget forkert i, at den nye er noget usikker på, hvor han har dig, for hvis du har vaklet et helt år, og kun følt dig sikker i fire måneder, så er det altså meget kort tid, og i hvert fald alt for kort tid, til at den nye på nogen måde kan have total tillid til dig.
Som nævnt er jeg i tvivl om, jeg helt har forstået dit indlæg, men som udgangspunkt virker det meget fornuftigt fra hans side, at den eneste måde, han kan finde ud af, om han kan stole på dig, om han har tillid til dig, netop er at du også går ud for dig selv, og han så kan blive hjemme og mærke på sig selv, om det føles rigtigt.
Jeg synes sådan set ikke, det her handler så meget om jalousi, mere om at han ikke er sikker på, hvor han har dig.
Men – har du mulighed for at uddybe nærmere, hvad det er det hele har handlet om det sidste års tid?