Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

overspiser, skal ændre min tankegang!!

Hej,, jeg har et problem. det hele startede da jeg var 14, hvor jeg fik anoreksi , jeg kom fint ud af allerede efter 1 år. men nu synes det går den anden vej, jeg synes jeg overspiser og hver gang jeg prøver at skære ned går det helt amok for så får jeg de tanker at jeg slet ikk må spise andet salat og frugt, det ved jeg godt er forkert, men kan simpelthen ikke finde ud af at finde en mellem vej og jeg tænker på at jeg for fed og jeg spiser for meget konstant!! det er som om jeg har en spise forstyrrelse med både lidt overspisning plus tankerne fra min tidligere anoreksi. Og min læge tror ikke på mig når jeg siger at jeg overspiser. Er der nogen der har nogle gode ideer til mig? så kan spise normal mængde mad igen? problemet ligger ikk i at jeg ikke lever sundt, men at jeg overspiser og når jeg så siger til mig selv, at jeg skal holde, går det over i den anden grøft , så jeg tænker jeg intet må spise,.. ;( er så træt af mig selv..

Kommentarer

  • Hej Amalie.

    Da din læge ikke tror, at du overspiser, betyder det vel at du ikke er overvægtig...?

    Jeg tænker faktisk, eftersom du når du "overspiser" så går over i den anden grøft og kun "må" spise frugt og grønt, at det måske bare er DIG der har opfattelsen af, at du overspiser. Det er jo typisk at anoreksi fordrejer synet på mad, og måske mener du, at dage med helt almindelig mængde mad er overspisning.

    Så: Hvad spiser du når du syntes, at du overspiser? Prøv at komme med et eksempel på en dag.
  • Hej Anna.. hmm jamen det kan være om hvis jeg spiser boller til morgen(hvilket er sjældent) så spiser jeg to , selvom min mave egentlig føles mæt efter den første. Men så spiser jeg bar nummer 2 fordi jeg får en tanke om det så sjældent jeg giver mig lov til at spise det, så jeg må bar have nummer 2. så lig når jeg spist det så får jeg verdens største skyld følelse. Det føles nogle som om jeg ikke har en mæthedsfornemmelse.
    jeg ville bar ønske jeg kunne have et mere normalt forhold til mad, end at jeg enten overspiser, eller sulter mig selv.
  • Hej Amalie.

    Det var lige præcis det svar jeg forventede.
    Du må kunne se, at andre mennesker ikke får skyldfølelse ved at spise foreksempel to boller til morgenmad. De får ikke skyldfølelse når de spiser to portioner spaghetti til aftensmad. Og de får ikke skyldfølelse, selvom de spiser en eller to marsbarer eller en stor is. Derfor er det kun for dig personligt, eller måske rettere dine anorektiske tendenser, at dette opfattes som en overspisning.

    Jeg har selv lidt af uspecificeret spiseforstyrrelse med elementer af både anoreksi og bulimi. Jeg kom i behandling for min spiseforstyrrelse. Et målrettet behandlingsforløb med individuelle sessioner med behandling, som bruges på bulimikere og overspisere på psykiatrisk klinik under Bispebjerg Hospital. Jeg gik der i over et halvt år, og vi arbejde med at hvad der udløste min angst i forbindelse med mad - foreksempel hvem der havde sagt et eller andet der gjorde mig usikker, hvad jeg blev sur på mig selv over osv.

    Som bulimiker havde jeg hvad der i også lægelig forstand anses som overspisning. Et eksempel herpå er (for én overspisning hvor jeg spiste konstant over ½-1 time):
    3 chokoladebarer, en halv pose krydderbolle med både 2/3 glas nutella og smør, syltetøj og pålægschokolade, 1-2 portioner havregryn, en liter kakaomælk og koldskål med ½ pose kammerjunkere.
    Dét er overspisning.

    Det DU spiser, er en helt og aldeles lille normal portion, som du på grund af anoreksien opfatter som en enorm mængde mad. Du skriver, at du kun sjældent giver dig selv lov til at spise bolle(r) til morgenmad, og det er endnu et tegn på, at anoreksien er ved at have godt fat i dig igen. For et par boller er der mange normalvægtige der spiser til morgenmad. Du ville garanteret foretrække at du slet ikke spiste en eneste bolle, men kunne nøjes med lidt frugt.

    Det er faktisk ret normalt, anoreksien kommer tilbage. Det betyder, at du er nødt til at komme i behandling igen. Og du skal i et behandlingsforløb som drejer sig om spiseforstyrrelser og de bagvedliggende problemer; det er ikke nok med nogle timer hos en psykolog.
    Man har ikke en spiseforstyrrelse bare fordi man vil være tynd. Det drejer sig i bund og grund om, at man er forvirret over verden og usikker på sig selv, og eftersom man ikke kan kontrollere alt og alle omkring sig, så forsøger man at få kontrol i livet ved at fokusere på maden og ens evne til at kontrollere den og sin vægt.

    Hvilke tanker får du når jeg har skrevet det her?
Log in eller Registrér for at kommentere.