Kan man komme videre?
I starten af Januar kom min kone gennem 9 år og sagde at hun ville skilles. Det kom som et chok, men ønsker ikke selv at bo med en som ikke vil mig. Hun havde travlt med at komme ud, så efter en uge var hun flyttet med datteren, og efter 2 uger var vi separeret. I en periode gik jeg med en ide om at det hele nok skulle løse sig og alt ville blive normalt igen, men efter kun 10 uger hørte jeg at hun havde fået en ny ven. Alt væltede, hvad fanden var der lige sket, jeg havde mistet alt der betød noget, så der var ingen tid at spilde hvis vi skulle finde sammen igen. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne, men blev svinet til, og fik af vide at hendes følelser ikke var hos mig de var længe brændt. Jeg røg helt ned med flaget, det skal siges jeg er selvstændig med mange jern i ilden, kunne ikke passe firmaerne, kunne ingenting. Jeg kæmpede virkelig for at komme oven på igen, det var hårdt, men stille og roligt blev tingende bedre, og jeg fik det hele mere på afstand. Lige indtil for 3 uger siden, da der kom en sms fra hende at hun syntes vi skulle tage en snak om det hele, og se om ikke vi kunne få tingende til at fungere igen. Jeg blev rasende, hvad fanden bilder hun sig, først svine mig til, for så at ligge og sprede benene for en anden mand. Og når jeg endelig er ved at komme ovenpå igen, så rode op i det hele en gang mere. Svinede hende til, billige luder og hele sværten om hvor iskold et menneske hun måtte værre efter 9 år og bla. Bla. bla. Men hun mente stadigt at vi skulle tage en snak. Efter en god lang snak med en kammerat, måtte jeg jo sande at jeg stadig elskede hende, og valgte at køre ud til hende, hvor vi så sad og tudede i 3 timer. Jeg havde meget svært ved at forstå, hvordan hun efter at jeg havde krænget mig helt ud, stadig valgte at værre sammen med ham i 3 måneder, for så nu at komme med alt det her. Hun forklarede stortudende at hun naivt havde prøvet at komme videre ved at værre sammen med ham, men alt hvad han foretog sig gjorde bare det hele være, for det var ikke mig der stod der og grinede, lavede mad, legede med datteren osv. Jeg melder at jeg skal tænke over det hele, og næste aften(Fredag) kommer datteren og hende ind og spiser, vi for noget rødvin og så må man jo ikke køre bil. Så de ender jo med at blive, sagde godt nok Torsdag aften at jeg ikke troede jeg kunne værre sammen med hende efter hun havde lagt med en anden, men der tog jeg så fejl. Vi elskede hele natten lang, midt i det hele brød hun helt sammen, og jeg spurgte selvfølgelig hvad nu, men det var fordi hun elskede mig så meget og slet ikke kunne forstå det hele, og hvad der var sket. Og så er de jo rykket ind igen, alle møbler fra hendes hus hvor hun har været sammen med en anden er foræret væk, da jeg ikke rigtig kunne med det. Hun svæver rundt på en lyserød sky, og siger hele tiden hvor meget hun elsker mig, og at jeg er det bedste der nogensinde er sket for hende. Jeg er også engang i mellem oppe at svæve, men lige så hurtig kommer jeg ned igen, det er rigtigt hun har været sammen med en anden. Det eneste tidspunkt hvor ”han” ikke spøger i mit hoved, er når vi er sammen i sengen. Jeg ved udmærket godt hun ikke har været mig utro, da vi jo var separeret, men føler det lidt alligevel.
Og det er ham jeg ikke kan få ud af hovedet, er der nogen der har et godt råd til hvordan man kommer videre. Kender flere som har prøvet lignende, men alle er det gået galt for igen. Og jeg ønsker virkelig ikke det skal ende i, at jeg må bede hende pakke det hele og flytte.
Men han dukker hele tiden op. Og ja det nemme svar er at det må jeg bare lære at leve med, hvis jeg elsker hende nok. Det er jo netop derfor det gør så ondt.
Og det er ham jeg ikke kan få ud af hovedet, er der nogen der har et godt råd til hvordan man kommer videre. Kender flere som har prøvet lignende, men alle er det gået galt for igen. Og jeg ønsker virkelig ikke det skal ende i, at jeg må bede hende pakke det hele og flytte.
Men han dukker hele tiden op. Og ja det nemme svar er at det må jeg bare lære at leve med, hvis jeg elsker hende nok. Det er jo netop derfor det gør så ondt.
Kommentarer
Sådan er det så ikke, men I er stadig nødt til at få ryddet op helt til bunds. Det fremgår ikke, hvorfor din kone ville skilles den gang i januar, hvorfor hun mente, at hendes følelser var brændt ud. Det er IKKE nok, at hun bare siger, at hun tog fejl – for det kan hun jo gøre igen, og så står du der en gang til. Hvorfor havde hun brug for at svine dig sådan til – det kan hun jo også gøre igen.
Som jeg forstår det, så handlede det ikke om, at hun den gang havde mødt en anden, det kom først senere - og at denne anden spøger så voldsomt hos dig, er for mig at se, det eneste konkrete synlige tegn, som du kan hæfte dig ved, hvorfor du giver ”den anden” så meget plads.
Du har brug for forklaringer – du har brug for at få at vide, hvad det i grunden var, der gjorde, at din kone ville bryde op.
For mig at se, så var din kone måske kørt lidt træt i hverdagstrummerum og ville se, om græsset var grønnere på den anden side af hækken – og da hun fandt ud af, at det var det ikke, så kom hun tilbage! Fint nok – men det kommer I ikke styrkede ud af det her med.
I er nødt til at komme til bunds i, hvad hun var utilfreds med – og du har vel i den mellemliggende periode også tænkt over ting, der ikke var, som du gerne ville have det. Alt det bør I få helt og aldeles på plads. I et parforhold er man nødt til at give og tage, man kan ikke få det hele, man kan i fællesskab finde et kompromis, men kun hvis man virkelig gør det i fællesskab.
Det ville i grunden være helt rart, om din kone kunne skrive sin version af historien ned, så jeg også havde den at holde mig til, men du er nødt til at kræve, at I sætter jer sammen og får talt dette til bunds – det er da fint, at hun svæver på en lyserød sky, men en dag er selv hun nødt til at lande igen, og så er det at ”landingsbanen” gerne skulle være noget mere solid, for ellers kan hun jo finde på at smutte igen næste gang, hun keder sig – og den slags kan du slet, slet ikke holde til.
Jeg vil foreslå jer, at I måske opsøger en parterapeut og der får nogle værktøjer til at få ryddet ordentligt op. Hvis du får tingene på plads, så vil den mand, hun har kendt kortvarigt i den periode, I ikke var sammen, også komme til at fylde meget mindre hos dig.
Til sidst: I har et barn, og har din kone ikke andre argumenter for at tænke sig grundigt om inden hun ”bare” får lyst til at blive skilt, så er jeres datter ikke tjent med et sådant ”yoyo” forhold at vokse op under. I det hele taget skal I begge være ret så opmærksomme på, hvad hele denne historie har betydet for hende. Hun er givet dybt dybt utryg ved hele situationen og har brug for helt klare meldinger fra sine forældre.
Det er ikke kun din kones og dit forhold det handler om.
Held og lykke – håber du vil melde tilbage.
Først tak for svar.
Du kan jo prøve at læse den første mail jeg sendte til hende, da jeg havde det meget svært ved at køre der ud når han var der. Den forklarer måske lidt.
Hej ...
Hvis du har været sammen med, og/eller er forelsket i din nye ven. Så gør mig den tjeneste at lade værre med at læse denne mail, blot slette den, da jeg ikke har til hensigt at ødelægge noget for dig.
Hvis ikke, så vær sød at læse denne mail igennem stille og roligt og gerne mere end en gang, og tænk lidt over det hele.
Da jeg for nylig hørte at du måske havde fundet en ny, var det som at få en knytnæve lige i hovedet. Alt blev stille, alt stod stille. Hvad fanden er der lige sket, tankerne for rundt i hovedet på mig, og jeg kan ikke finde hoved eller hale i alle de tanker der kører nu. Jeg har mistet min familie jeg har mistet min kone, jeg har mistet min datter alt der virkelig betød noget, alt hvad jeg har prøvet at bygge op virker uden værdi nu, hus, butikker, ja alt virker uden mening og hvad fanden skal jeg med det hele uden at have nogen at dele det med, kan ikke finde glæde ved noget som helst. Jeg har i en lang periode været under rigtig meget pres med rigtig mange ting, Ny butik det ene sted, ny butik det andet sted, en far som pustede døden i nakken. Og i stressede situationer bygger man en facade op for at holde den kørende, dette kan man kun gøre i kortere perioder. Jeg føler selv at der mange gange ikke har været opbagning hjemme fra, da dette skal værre et fristed. Og mange gange når du har været i dårlig humør har jeg ikke haft det nødvendige overskud til at håndtere det også, så var det eneste jeg kunne magte at sige, fuck det, jeg gider ikke at sidde og kigge på en sur kone, så hellere side med gutterne og hygge over nogle øl i jagtstuen, de er sku da ikke sure. Ved udmærket godt dette er forkert, men det er lige så forkert at gå og værre sur og gal uden at sige det til mig, flere gange har du gjort det, men endnu flere gange har du ikke. Når jeg har prøvet at tale om sex med dig, er du lukket i som en østers, dette har været meget hårdt ved mig at mærke du ikke ville mig. Igen på med facaden og fuck det hele. ALT alt alt for mange ting har for os som mand og kone fået lov til at køre alt for langt ud, dette gælder for os begge. Og med det mener jeg, at vi langt hen af vejen har været lige gode om mange af tingende, og ikke har været gode nok til at tale om de ting der går os på. Du har været gal på mig, jeg har været gal på dig, du har været ked af mig, jeg har været ked af dig. Mange sårende ting er blevet sagt og gjort af os begge to, oftest ikke for, bevidst at såre den anden, men måske nok mere i afmagt. Om nogen kender mig er det dig, og du ved jeg ikke er typen der taler meget om følelser, dette er for mig ekstremt svært at snakke om derfor denne mail. Men igen da jeg hørte du måske havde fundet en ny, væltede hele kort huset. Tankerne kører rundt hele tiden, hvad fanden er der lige sket?, tænker på min lille prinsesse pige der hele tiden spørger, hvorfor bor dig og mor ikke sammen mere?, hvorfor er mor og mig flyttet?. Det hele æder mig op i øjeblikket, det kan ikke passe hun ligger og kysser og krammer en anden mand allerede?, så koldt kan det da ikke have været. Eller kan det?. Skal næsten 9 år, bare smides ud i toilettet?. Skulle vi have søgt professionel hjælp?, er det hele for sent?. Hvorfor vælter det hele når jeg har været afklaret med det, meget nemt, jeg har ikke været afklaret med noget som helst. Og kan ikke lade værre med at tænke på, så sent som mellem jul og nytår, på vej hjem fra arbejde, hørte jeg i radioen at et fly var styrtet ned, vi to havde det ikke lige så godt sammen, men jeg sad med tårer i øjnene og tænkte, tænk hvis jeg en dag skulle miste dem, igen på med facaden for du var kold da jeg kom hjem, prøvede med et kram og et kys som blev afvist, det gjorde ondt. Tankerne bliver bare ved og ved, er der nogen chance? Hvornår stopper det hele. Savner det hele var som før, savner at skulle sige godnat til datteren, savner det hele, er der nogen chancer for noget som helst. Ja tankerne bliver ved. Ved ikke om det er forkert at sende denne mail, ved ikke rigtig noget i øjeblikket. Snakken om børn har også faret rundt i hovedet på mig. Hvorfor gjorde jeg hende ikke bare gravid når det nu var det hun ville, for det det første kunne jeg slet ikke overskue tanken om spædbørn en gang mere, igen ikke det overskud som skulle til, og mange gange tror jeg heller ikke du havde det. Bryllup, igen en følelse af at skulle udstilles og jeg har ganske simpelt ikke haft det overskud, var glad for at komme og sige jeg nok skulle finde 30.000 kroner til din 30 års fødselsdag. Og smask lige i hovedet hvis ikke der også blev bryllup samme dag så kunne det hele være lige meget, igen det gjorde ondt, på med facaden. Men igen sider med fornemmelsen at du er ude ved din nye” hvad han nu skal kaldes” når datteren er omme ved dine forældre. så hvorfor skriver jeg overhovedet Hvor er det hele mærkelig
Du fortæller desværre ikke, hvordan din kone reagerede på denne mail – og det ville egentligt måske give et lidt bedre billede ad hende og hendes bevæggrunde for at gå.
Men – den fortæller, at du i længere tid har været klar over, at noget var galt i jeres forhold, og at det var din kone også. I har så gjort, hvad rigtigt mange par så vælger at gøre i en sådan situation: Nemlig ingenting! - Altså indtil en af jer fik nok – og det var så din kone, der fik det først. Skylden for dette brud er ikke kun den enes, det har I begge været lige gode om.
Du var træt af hendes surhed; hun havde manglede forståelse for, at du havde lidt vel meget om ørerne; I begyndte således at leve ved siden af hinanden i stedet for sammen, og noget sådant går for det meste galt.
Du lader til at have indset, at det ikke er faconen, men hvis ikke I får ryddet op nu, og sætter jer sammen og i fællesskab finder løsninger på jeres problemer, så går det galt igen.
Mange mænd har svært ved at tale om følelser, men netop fordi det hedder sig, at mænd ikke kan den slags, så er det også en rigtig god hovedpude, at lægge hovedet på. Vås! Den mail viser, at det kan du sagtens, og skal I have et godt liv, så er det der I begynder.
Af en eller anden grund så kan de fleste sagtens finde tid til venner og fritidsinteresser, men ikke til hinanden, så jeg vil foreslå, at I sammen finder en fast aften hver uge, der er helliget jeres forhold. Det er der, I taler om, hvordan I har det, hvad der rører sig – og frem for alt lytter, lytter og lytter til hinanden. Er der noget, der trykker, så få det talt igennem – og nej, I skal ikke skændes, I skal sammen finde en løsning på problemet. Det er også vigtigt med samtalen, når I forhåbentligt kommer frem til, at der ikke er flere problemer, men udelukkende har brug for at bekræfte hinanden i, at I har det godt sammen.
F.eks. hvis hun slynger ud at hvis du finder de 30.000 til hendes fødselsdag, så skal der oveni holdes et stort bryllup, ellers kan det være lige meget, så skal I da tale noget sådant grundigt igennem – alle konsekvenser af noget sådant skal på bordet. Og hvorfor kan det være ligegyldigt at fejre hende, hvis ikke der kommer endnu mere oveni? Hvad er det, der skal vises frem? Og til hvem? Enten elsker hun dig så højt, at hun vil giftes med dig under alle omstændigheder, eller også gør hun ikke, hvorfor formålet med et bryllup måske så skal revurderes. Og – et eller andet sted skal pengene til den slags findes, hvilket betyder, at der må knokles endnu mere, komme mere stress på, med måske efterfølgende dårligt humør osv. osv. Få tingene på bordet i stedet for at gå og gætte.
Hvis hun er sur og tvær – så har du krav på at få at vide, hvad der trykker – og omvendt.
Mange kvinder har desværre den holdning, at ”man da kan sige selv selv....” - og det f.eks. er helt rimeligt, at hun er sur om aftenen, hvis han har glemt at smide dine underbukser i vasketøjskurven om morgenen, og at han i øvrigt så selv kan finde ud af,at der er derfor, hun er sur. Nej, det er ikke nemt... og lige præcis den holdning, som mange kvinder har, skal på stedet manes i jorden, for nej, manden kan ikke gætte sig frem til sådanne konklussioner – det er beklageligvis en meget almindelig, og i øvrigt dybt usympatisk ”kvindeting”, og nej, personligt har jeg ikke det gen, men det har uhyggeligt mange kvinder. Det hører også under den kategori, at hvis manden f.eks. ikke har slået græsset om eftermiddagen, så er det årsagen til, at hun ikke vil dyrke sex om aftenen - og hun fortæller ikke, at det er derfor, nej det kan han ”da sige sig selv...”.
Ja, det var bare et eksempel, men det nytter ikke noget at bygge et samliv op på diverse gættekonkurrencer. Meld ud i klart sprog, hvad der er galt, og tag den så der fra.
Det nytter heller ikke noget, at hvis hun er i lidt dårligt humør en dag, så er du smuttet ud med vennerne øjeblikkeligt. Nej, -sæt jer ned, hvad er der galt?
Husk – det skal gå begge veje – hver gang.
Mht. til at din kone har haft en anden i kort periode, må du simpelt hen arbejde på at få ud af dit system. Hun har overhovedet ikke gjort noget forkert; I var separeret, og det var en ventil for hende. Forholdet var jo kun kortvarigt. Det kunne lige så godt have været dig, der havde fundet noget uforpligtende sex. Det er vigtigt, du prøver at komme denne jalousi til livs, og måske du skal overveje om du skal have noget professionel hjælp, så det ikke udvikler sig til, at du bliver sygeligt jaloux, for sker det, så er du da helt sikker på, at jeres forhold vil ryge igen, da en sådan følelse udelukkende er destruktiv. Jeg finder i øvrigt ikke at dette emne hører ind under ”utroskab”, da der ikke er antydning af utroskab i denne historie, dit indlæg burde have været under ”ægteskabsproblemer”. Men fred nu med det – mere for at markere, at du altså ikke på noget tidspunkt kan klandre din kone for at have været utro, for det har hun ikke.
Men – prøv at sætte jer sammen og få ryddet op – måske det så vil vise sig, at denne separation senere viser sig at have været en rigtig god fordel i jeres liv, da det fik jer til at stoppe op og revidere jeres liv.
Husk dog – at det her med at få talt sammen ikke kun skal være til I synes, at nu er tingene på plads – det er afsindigt vigtigt, at I lærer, at I skal huske at tale sammen og ikke forbi hinanden – altid.
Håber du og I kan bruge noget af ovenstående.
Ved udemærket godt at hun ikke har været utro, men ting der kører lidt rundt er. Hvordan kan man være så kold efter 9 år sammen, at man kan gå ud og sprede benene så kort tid efter. Og efter jeg havde krænget mig helt ud, stadig ligge og gøre det. Vil hun være kold nok til at gøre det igen, da det at være sammen med en anden åbenbart intet betyder. Er det normalt at kvinder er så kolde og de ting intet betyder? Hun bliver ved med at sige hun stadig elskede mig da hun gik fra mig. Spørger du mig er det sku en meget mærkelig måde at vise det på.
Ja, det er er et helt normalt reaktionsmønster, når man er i en opbrudsfase af sit liv, at man har behov for at mærke, at man stadig er attraktiv. At du ikke har haft samme behov, fortæller at det er dig, der er atypisk – ikke hende. Nogen dyrker sex, nogen drikker sig fulde, nogen bruger en masse penge osv. Det er en helt almindelig opførsel, når man følelsesmæssigt er ”ude i tovene”.
Men – hvis det er sådan du har det, hvorfor i alverden har du så lukket hende ind igen??
Hvis det forhold går i stykker igen, så er det dig, der ødelægger det – især med den måde, du omtaler det på: ”ligge og sprede benene..” Du er simpelt hen direkte uforskammet over for hende, du betragter hende øjensynligt som en billig luder, der ikke regner følelser for noget som helst.
Ja, hun vil være ”kold” nok til at gøre det igen, hvis ikke du skifter heste – og gør det nu, for så er det dig, der ikke er værd at bygge et liv op sammen med.
Jeg forlanger ikke, du skal læse mine indlæg, men hvis ikke I sætter jeg sammen og får talt om det, der gik galt og hvordan I SAMMEN forhindrer historien i at gentage sig, så kan I lige så godt stoppe med det samme, for så kommer der ikke noget godt ud af det.
Ja, nu fik du en omgang røg, for det der selvpineri kommer du ingen vegne med – og du kommer ikke længere, hvis du bliver ved med at køre rundt i, at det eneste der betyder noget, er at din kone – på et tidspunkt, hvor I var separeret, vel at mærke - ”lå og spredte benene”, selv om hun stadig elskede dig. Kan du slet, slet ikke forestille dig, at da hun lå der, så drømte hun om, at det var dig, at I kunne få det godt sammen igen?
Jeg undskylder, men den holdning du her viser, kalder på vrede hos mig – og det gør den garanteret også hos din kone.
Hvis ikke det er dig muligt at komme denne helt irrationelle jalousi til livs, så vil jeg råde dig til at søge noget professionel hjælp så hurtigt som muligt, for på dette punkt er det dig, der er helt, helt forkert på den.