splittet
Aloha.
Dette er lidt svært at forklare, men skal prøve så godt jeg kan, så undskyld hvis det bliver lidt rodet og svært at finde rundt i.
Det startede for snart et år siden da jeg skulle til at begynde i en ny klasse. Jeg har aldrig haft ret mange venner, bare været ret usynlig. Så denne gang ville jeg være populær og vellidt. Derfor startede jeg i sommerferien en slankekur som bestod af sådan ca. ingen mad og en masse motion. Hermed startede et helvede af tanker. Har ligesom i tegneserier en djævel og en engel til at sidde på hver sin skulder.
Englen er min fornuft. Den fortæller mig at jeg er god nok, bare skal nyde livet og at jeg slet ikke er tyk. Hvilket jeg inderst inde godt ved jeg ikke er.
Djævlen har desværre langt størstedelen af min tid. Den fortæller mig hvor fed jeg er og hvor meget jeg skal tabe mig.
De fleste dage spiser jeg kun aftensmad, drikker vand og spiser frugt. Og spiser kun aftensmaden for at undgå mine forældres kommentarer. Jeg skal virkelig tabe mig 5kg før jeg tør vise mig i bikini. Jeg tvinger mig hverdag til at løbe, lave mavebøjninger, tælle kalorier og sulte på trods af min krop fortæller mig at jeg burde stoppe.
Sådan ca. efter en uge bliver jeg enig med mig selv om at sådan skal livet ikke være og begynder at spise igen. Det holder jeg nogengange en time, en dag en enkelt gang faktisk næsten to måneder(takket være min datidige kæreste). Men tankerne vender altid tilbage efter kort tid ligemeget hvad jeg fortæller mig selv.
Denne gang har jeg holdt min kur i næsten en måned. Det betyder at i en måned har jeg kun 2 gange spist over 500kcal pr. dag. Håber og tror virkelig jeg kan holde det denne gang
Spørgsmålet er så om jeg har anoreksi selvom det kun står på i meget korte perioder? Eller er det bare min egen måde at sørge for ikke at blive for tyk? Det er vel kun godt at jeg sørger for ikke at blive for tyk. Har allerede tabt mig 5kg siden det startede, det burde bare være endnu mere hvis det ikke var for de skide stop ind imellem.
Nårh ja. Er en pige, 173høj og 52kg. Mål først og fremmest 50kg inden ferien er ovre
Dette er lidt svært at forklare, men skal prøve så godt jeg kan, så undskyld hvis det bliver lidt rodet og svært at finde rundt i.
Det startede for snart et år siden da jeg skulle til at begynde i en ny klasse. Jeg har aldrig haft ret mange venner, bare været ret usynlig. Så denne gang ville jeg være populær og vellidt. Derfor startede jeg i sommerferien en slankekur som bestod af sådan ca. ingen mad og en masse motion. Hermed startede et helvede af tanker. Har ligesom i tegneserier en djævel og en engel til at sidde på hver sin skulder.
Englen er min fornuft. Den fortæller mig at jeg er god nok, bare skal nyde livet og at jeg slet ikke er tyk. Hvilket jeg inderst inde godt ved jeg ikke er.
Djævlen har desværre langt størstedelen af min tid. Den fortæller mig hvor fed jeg er og hvor meget jeg skal tabe mig.
De fleste dage spiser jeg kun aftensmad, drikker vand og spiser frugt. Og spiser kun aftensmaden for at undgå mine forældres kommentarer. Jeg skal virkelig tabe mig 5kg før jeg tør vise mig i bikini. Jeg tvinger mig hverdag til at løbe, lave mavebøjninger, tælle kalorier og sulte på trods af min krop fortæller mig at jeg burde stoppe.
Sådan ca. efter en uge bliver jeg enig med mig selv om at sådan skal livet ikke være og begynder at spise igen. Det holder jeg nogengange en time, en dag en enkelt gang faktisk næsten to måneder(takket være min datidige kæreste). Men tankerne vender altid tilbage efter kort tid ligemeget hvad jeg fortæller mig selv.
Denne gang har jeg holdt min kur i næsten en måned. Det betyder at i en måned har jeg kun 2 gange spist over 500kcal pr. dag. Håber og tror virkelig jeg kan holde det denne gang
Spørgsmålet er så om jeg har anoreksi selvom det kun står på i meget korte perioder? Eller er det bare min egen måde at sørge for ikke at blive for tyk? Det er vel kun godt at jeg sørger for ikke at blive for tyk. Har allerede tabt mig 5kg siden det startede, det burde bare være endnu mere hvis det ikke var for de skide stop ind imellem.
Nårh ja. Er en pige, 173høj og 52kg. Mål først og fremmest 50kg inden ferien er ovre
Kommentarer
Sådan havde jeg det hele min ungdom - 11 år, før det tog over på fuld tid. Og først da fik jeg hjælp. Jeg ville godt nok ønske, at jeg havde fået det før.
Du beskriver det meget godt det der med englen og djævelen :-) Som du selv siger, så ved du godt at det du gør ikke er godt, og at det er løgn når du føler at du er tyk. Og det er også en løgn når du ser i spejlet at du er stor. Det er en forvrængning inde i hovedet.
Du skal ikke tabe dig. Du er tynd. For tynd. Og du ved lige så godt som jeg, at når du når de 50 kilo som er målet nu, så er du stadig ikke tilfreds, og sætter formentlig et mål som er lavere endnu. Du er allerede undervægtig.
Det du kalder en "kur" er ikke en kur i nogen som helst god forstand. Du misbruger, tæver og ødelægger din krop ved at leve som du gør. Jeg vil tro, at du også har problemer socialt på grund af det. Du tager ikke lige med klassekammerater på pizzaria, du har det ad h. til til familiesammenkomster og du kan aldrig slappe fuldstændig af, fordi du tænker på kalorier.
Du bør tage til din læge og fortælle om det. Det er hverken farligt eller ubehageligt at komme i terapi, og nej, man bliver ikke tyk af det. For at blive i billedsproget, så får man skubbet djævelen på skulderen væk, og man lærer at håndtere den og lade være med at lytte når den en gang imellem lige stikker snuden frem.
Jeg vil have mulighed for at tage på efterskole, rejse med mine veninder osv. uden de føler de skal holde øje med mig!!
Dit problem er ikke din spiseforstyrrelse - den er 'kun' et symptom på dit virkelige problem: At du føler dig usynlig og ikke specielt populær eller vellidt og kun har få venner.
Derfor kan det være, at det du i virkeligheden har brug for er en psykolog, der kan hjælpe dig med at få noget mere selvtllid.
Desuden er det jo helt tosset, at din egen far er din læge! Det er alt for tæt på, så du bør få skiftet hurtigst muligt og så få talt med din nye læge om dine problemer.
Hilsen Helene
Du vil få behov for at tale om prævention med din læge, få lavet gynækologiske undersøgelser og alt muligt andet, som din far IKKE skal være involveret i.
Jeg er sikker på, at han vil være enig med dig, hvis du bringer det på bane.
Du kan nemt skifte læge på internettet på borger.dk
Kan ikke overskue at alle folk skal vide det, gå og holde øje med mig og sådan nogen ting.
Er sikker på han vil forstå, da han nok heller ikke har lyst til at lave underlivsundersøgelser mm. på sin egen datter.
Derefter vil je overveje at fortælle ham/hende om hvordan jeg har det.. Hermed ikke sagt at jeg helt sikkert gør det, men jeg vil da overveje det..
Tak for alle svarene :*
Gammel dansk ordsprog fra http://citat-lageret.dk