Stabiliserende operation i lænderyggen
Endelig fik jeg modet og muligheden...
Efter at have gået med lænderygsmerter i over 20 år fik jeg 21. juni 2010 en stabiliserende operation i lænderyggen (L5 - S1 - grad 2).
Operationen blev fortaget på Regionshospitalet Silkeborg af Malene Laursen og Peter Lemche. Jeg var indlagt på afdeling K1 i 4 dage i forbindelse med operationen.
Forløbet ved egen læge, samt før og efter operationen i Silkeborg har været en hurtig og god oplevelse for mig og min familie. Den største udfordring har været mit eget mod - efter bla. at have læst om lignende forløb på nettet.
Det er i dag 3 uger siden at jeg blev opereret og jeg har det rigtig godt. Den gamle smerte var væk umiddelbart efter operationen. Den operation skulle jeg have sagt ja til på et meget tidligere tidspunkt, men jeg følte ikke på noget tidspunkt at nogen sagde til mig, at det skulle jeg bare have gjort. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at der jo ikke er 100% chance for helbredelse eller i det mindste en forbedring. Men her efter 3 uger fortryder jeg intet!
Ingen tvivl om at selve operationen, og forløbet de første dage, selvfølgelig er forbundet med smerte og stort ubehag, men i mit tilfælde er det gået næsten mirakuløst stærkt med at komme til hægterne igen.
Jeg har kun stor ros til teamet i Silkeborg, hvor jeg oplevede stor empati og professionalisme.
Jeg vil ikke skrive mere om selve hospitalsopholdet her, men du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har behov for at høre nærmere - jeg føler bestemt jeg har nogle "tips" at dele ud af før en evt. operation. 40300678 (mobil).

Kommentarer
Jeg har lige fået konstateret et hvirvelskred i lænden og jeg har haft kroniske smerter i 5 måneder. Jeg dyrker normalt sport på eliteplan, men ifølge min speciallæge så kommer jeg aldrig til at dyrke sport igen.
Jeg ved at operation er en mulighed, men kender ingen der har erfaring med det. Derfor vil jeg gerne vide om det er noget af det samme du har haft?
Mvh
Anne-Mette
Ja, det er kort sagt et hvirvelskred jeg er blevet opereret for.
Jeg forventer bestemt at komme til at dyrke sport igen - også i år. På motionsniveau.
Det er nu 4 uger siden jeg blev opereret og jeg er helt udtrappet af smertestillende medicin for første gang i over et år.
/ Peter
I dag har jeg været hos lægen og fået fjernet de sidste sting.
Alle udlån fra hjælpemiddelcentralen er afleveret. Eneste synlige tegn som er tilbage i hjemmet, er en seng i stuen - er stadig god at have.
Jeg er nu så god, at det er svært ikke at være normal aktiv - men...
- hvis jeg er for meget i bevægelse "er der kontant afregning".
Der er et stykke endnu :-)
/ Peter
Den sidste uge har budt på store fremskridt.
Kodeordet i øjeblikket er aktivitet med omhu - aktivitet giver mig glæde og lindring.
Jeg er så småt begyndt at arbejde hjemmefra ved pc`eren - jeg tror, at de snart ser mig på arbejde igen - dog ikke fuld tid til at starte med.
/ Peter
Hvor er det dejligt, du giver dig tid til at komme med disse meldinger, som jeg er overbevist om, at mange får stort udbytte af at følge med i, selv om det kniber lidt med responsen til dig.
Selv har jeg heldigvis ikke det nævnte problem, men hvor jeg dog savner at folk generelt meldte tilbage, dels om hvordan det går, når de har henvendt sig omkring et problem, dels om de kunne bruge dette eller hint af de råd, de har fået.
Så du skal have en stor tak, fordi du gør det. Og - held og lykke med din fortsatte bedring.
7 uger:
Det der er at mærke nu, er det det er:
4 skruger og 2 stave som skal indhele i ryggen / korsbenet.
Det strammer og bider "noget" - ikke på en ubehagelig måde.
Men jeg kan tydeligt mærke, at det fortsat skal have megen omtanke. Det tager op til et år - så 7 uger er jo kun en begyndelse.
Jeg har både slået græs (traktor), pudset vinduer, klippet hæk, lavet mad og været på flere dagsture, + meget mere. Alt dette har jeg IKKE gjort "med hovedet under armen". For så er meget nemlig muligt - det tager bare forbandet langt tid :-)
Jeg går dagligt lange ture og passer omhyggeligt min hjemmetræning (træning af det indre mulkelkorset og venepumpe øvelser).
Som tidligere beskrevet, så er den gamle smerte helt væk og de smertestillende piller er parkeret i medicinskabet.
Jeg er 100 % overbevist om, at jeg snart ikke er rygpatient mere.
/ Peter
P.S. Jeg skriver først igen når jeg er helt igennem forløbet.
Først vil jeg lykkeønske dig med det gode resultat du har opnået, hvor er jeg dog glad på dine vegne.
Men desværre er det ikke altid det går så godt. Jeg er opr. i ryggen 5 gange. Første gang i 1987, pga min lænd var gledet fra hinanden, grundet slidgigt. Jeg må sige at jeg stadig har mange smerter, med følgende meget stærkt smertestillende medicin.
I dag er jeg 60 år, havde jeg den viden, jeg har idag ---- så var jeg aldrig blevet opereret. Jeg er idag nødt til at få hjælp til næsten alt, jeg er ikke bitter for det kan jeg ikke bruge til noget.
Jeg vil ønske dig alt godt fremover, endnu en gang stort tillykke til dig, med det gode resultat.
Kærligst laura60
10 uger:
De sidste 2 uger har jeg været 75 % og 90 % på arbejde. Mandag er jeg på fuld tid igen :-)
Næste og sidste milepæl er 3 måneders kontrollen. Efter den håber jeg på, at få lov til at få sved på panden igen. Det glæder jeg mig til. Jeg er klar !
Dette er sidste gang jeg skriver. For jeg mener ikke jeg har mere at bidrage med. Jeg håber, at den som måtte stå i en ligende situation - som har læst dette - har fået noget ud af mine erfaringer med stabiliserende operation i lænderyggen.
Held og lykke til...
/ Peter
Der var arcolyse og helt klassisk spondylolistese.
Operatøren oplyste efterfølgende, torntappene var nærmest ikke eksisterende (underudviklede).
Alt det bedste herfra til dig :-)
/ Peter