tør ikke stikke en finger op

annaanna7

Hej,
jeg er en pige på 16 (snart 17) år, som lige har fået sin første kæreste. Jeg har aldrig nogensinde haft sex, og desuden har jeg heller aldrig nogensinde haft noget som helst oppe i mig selv - ikke engang min egen finger.
Jeg har længe gerne ville gå med tampon da alle mine veninder siger at det er meget mere behageligt og sådan, men når jeg så prøver er det som om jeg bare slet ikke kan få mig selv til det. For det første får jeg sådan en underlig fornemmelse og en lille smule kvalme ved tanken om at der skal noget op i mig. Og for det andet tror jeg det gør en smule ondt - men dette kan godt være ren indbildning Mine veninder og frem for alt: min søster (som jeg nu synes burde have samme problemer som mig ) kan slet ikke se noget problem bare lige at stikke den op i, men jeg ved altså bare slet ikke hvad der er galt med mig?

Nu er jeg jo så kommet til det punkt hvor både min kæreste og jeg rigtig gerne vil have sex. Og ja, jeg VIL faktisk rigtig gerne have det, men lige meget hvad er det som om jeg altid bare bliver både lidt mere tør end fra få sekunder siden og også vildt dårligt tilpas og lidt mut i humøret, når vi begynder at prøve at stikke en finger - eller hans pik derop
Jeg er ellers MEGET våd lige indtil, og så skifter det hele bare og jeg bliver mega nervøs.

Det er bare som om jeg slet ikke kan tage mig sammen, og egentlig ved jeg derfor ikke hvad mit konkrete spørgsmål er? Men det er da vel ikke normalt at være SÅ nervøs? Jeg tror egentlig godt bare jeg vil have de første gange lidt overstået så jeg hurtigt kan blive udvidet og have det rart når vi har sex.
Det er virkelig ikke sjovt at jeg sådan skal gå og have det dårligt hver gang jeg tænker på at der skal noget op i mig.

Jeg håber der er nogen der på en eller anden måde kan hjælpe mig, selvom jeg intet konkret spørgsmål har? For det ødelægger ret meget for mig. Og især også min kæreste som jo bare så gerne vil have sex med mig. Kan ikke lide at skulle såre ham hver gang, fordi han så bliver helt vildt liderlig uden helt at få det hans pik tror den får.

Venlig hilsen Anna

anna84

Hvorfor mener du, at din søster burde have det samme problem?

Jeg tror, at det bedste du kan gøre er at overskride grænsen selv. Altså uden din kæreste.
Hvis du kommer for eksempel vaseline på dine finger og så aer dig selv dernede og stille og roligt kæler for skedeåbningen, kan du efterhånden komme lidt tættere på at gøre det. Måske ikke første gang, men prøv at blive tryg ved det!

Det ér faktisk dejligt at onanere. Lad vær' at bekymre dig sådan Selvom det er nemt at sige, det ved jeg godt.

Hvis det bliver ved med at være lige så svært for dig, syntes jeg, at du skal tale med din læge om det. Det kan være at du ville have godt af at tale med en psykolog der kan hjælpe dig med at finde ud af hvorfor du har den psykiske modstand imod at få noget op i dig.

slettet25805

Jeg synes ikke du skal presse dig selv til at gøre noget, før du virkelig har lyst til det og kan mærke, at din krop er "med på den."

Uanset, hvad grunden er til at din krop ikke er klar, så skal du ikke give dig selv en dårlig oplevelse ved at presse dig selv til at gå længere end dertil, hvor det føles godt.
Det er jo din allerførste kæreste, så det hele er sikkert meget nyt og så kan det hurtigt blive et press når man bare super gerne vil have sex. Men nogle gange tager det lidt tid at blive tryg.

Hvis du har lyst til at onanere er det nok en rigtig sund måde at komme i gang, men lad være med at tvinge noget op, hvis det føles dårligt. Giv det tid og nyd det, når du lærer dig selv at kende.

Din kæreste har ikke krav på sex fordi han bliver tændt og du skal ikke have dårlig samvittighed overfor ham.
Hvis du får det skidt, når han prøver at få fingeren op, så må han vente med det og "nøjes" med at kæle udenpå, indtil det en dag føles rigtigt dernede.
Måske kommer det af sig selv henad vejen, hvis i tager det roligt og får tid til at slippe nervøsiteten?

Og det er helt ok, at du ikke har det på samme måde som din søster mht. at bruge tampon. Mennesker er forskellige og indtil videre kan du jo starte med at bruge bind.

Nu kan jeg jo ikke vide, om der er andre grunde til, at du har det sådan, men hvis du har brug for at tale med nogen om det, så synes jeg ligesom anna84, at du skal gøre det. Du må bare ikke føle dig underlig eller unormal, for det er helt ok at have brug for tid engang imellem her i livet.

Ønsker dig alt det bedste

Trine

lotte123

Jeg er enig i, at man ikke skal presses til noget man ikke er klar til, men jeg læser lidt, at det er et problem for dig?

Jeg vil foreslå dig at få noget information om kroppens funktioner og seksualitet. For mange år siden udkom der en bog "Kvinde - kend din krop". Den kan jeg da foreslå dig at gå på biblioteket og låne. Og - når du så har fundet hylden, hvor den bog står, så kan det da være, der står en del andre værker, som det kan være godt for dig at læse.

Det er først og fremmest dig selv, der skal udforske din krop - først når du selv har lært den at kende, kan du slappe af, når kæresten gør det, for så ved du hvordan og hvorledes.

Du kan tale med din søster og dine veninder om det her. Jeg synes, du skal udvidde dine samtalepartnere til også at omfatte nogen, der kender til tingene - altså en voksen og erfaren kvinde; din mor f.eks. Det er slet ikke urimeligt at bede sin mor om god og saglig information. Desværre "tørrer" mange forældre seksualinformationen af på skolen, der i mange tilfælde giver en ret dårlig information - men det altså er forældrenes ansvar.

Din mor - eller en anden voksen kvinde, du har tillid til - kan så evt. hjælpe dig med at finde noget brugbar information, og jeg tror faktisk, det er det, du mangler.

Men - en psykolog, der kan lære dig at slappe af er heller ikke en dårlig ide; prøv dog det med grundig information først.

Og - jeg undrer mig også over, at din søster burde have samme problem. Er der mere her end det, du har fortalt?