økonomi

solsikke1

Hej folkens.
Jeg undrer mig over hvordan alle Jer andre bulimikere derude kan få jeres økonomi til at hænge sammen, når der skal handles ind til de mange ædeflip!? Eller jer overspisere for den sags skyld..
Jeg selv er studerende og bruger dagligt for minimum 200 kr mad (Og her kun til mine æde flip - mit resterende madforbrug ligger udover det). Det giver altså for mit vedkommende et forbrug der hedder over 6000 kr i måneden KUN på min afhængighed= MAD! Jeg spiser og kaster op flere gange dagligt.
Min su kan på ingen måde dække mit mad forbrug. Yderligere er der jo også husleje mm. der skal betales. Jeg har bla brugt min børneopsparing på at dække mine udgifter, og lever nu af at trække i minus på kontoen. Det kan jo ikke gå i længden. Jeg undrer mig over hvordan alle I andre får økonomien til at hænge sammen!?

slettet19961

Hej
Jeg tror der er mange der har problemer med økonomien. Jeg havde en periode med bulimi, og der brugte jeg også for mange penge på mad. Men det var kun en kortere periode. Resten af tiden har jeg haft anoreksi med et ædeflip indimellem.
Det eneste man kan gøre er jo nok at blive rask eller at få et arbejde. Men begge dele kan selvfølgelig være svære. Det er ikke sikkert der er energi til at arbejde når man har det så skidt. Får du nogen hjælp eller går du med det alene?
Mvh.

anna84

Jeg vil også i allerhøjeste grad anbefale dig at komme i behandling. Det er den eneste vej ud af bulimien - og dermed den eneste vej ud af den økonomiske situation du sidder i.

Hvis du bor i København vil jeg anbefale dig at blive henvist til

Psykiatrisk Center København
Psykoterapeutisk Ambulatorium,
Nannasgade 28, 1.,
2200 København N

hvor de blandt andet varetager behandling af bulimi og overspisning. Jeg var selv i behandling der i et halvårligt behandlingsforløb med samtaler med en behandler som var enormt godt!

solsikke1

Mange tak for jeres svar :-)
Ja det er rigtigt at det vel kræver enten et arbejde eller at blive rask. hvor ville jeg ønske jeg kunne bare EN af delende.. Aller helst ville jeg jo bare gerne være rask, kunne arbejde på lige fod med alle andre, og ikke skulle bekymre mig om alle de her ting.
Jeg er endelig kommet så vidt så jeg er påbegyndt studie (har nu gået der i et halvt år- og er dermed på SU). Grundet min spiseforstyrrelse magter jeg ikke job ved siden af som mange andre, idet jeg bruger AL min energi og ALLE mine kræfter på bare at klare mig gennem 4 timers undervisning, og så min spiseforstyrrelse som hiver i mig 24/7.

Mht. behandling, så får jeg det skam. Jeg har været syg i mange år. Været indlagt i halvandet (med et par ind og ud tjekkinger her og der og et par gange på medicinsk til "opfedning" inden jeg kunne arbejde videre med psyken). men ellers har jeg været igennem ALT så at sige. Indlæggelse, Psykologer, psykotreapeuter, zone terapi, akkupunktur mm. Lige pt går jeg i behandling 2 gange i ugen (en privat og en gruppe). Er dog kommet i en gruppe for anorektikere idet jeg er diagnoseret bulimi og atypisk anoreksi. Men det er bulimien der er værst og helt klart den dominernde. Når anoreksien endelig tager fat, så føles det jo nærmest som en fryd, sammemlignet med mine millioner opkastninger og æde orgier. Men altså, grundet min lave vægt er jeg blevet placeret i anoreksi gruppen, og ja det er nok ik det helt optimale. Men hjælp får jeg da, og er faktisk rigtig godt inde i behandlingen.. Jeg får stillet mig selv nogen spørgsmål der som jeg ellers ik ville have kommet på, og jeg går altid derfra med en kamp gejst (som dog oftest kun varer indtil jeg går forbi den første og bedste butik, og falder i.

Det er utrolg frustrerende. Ik nok med det psykiske, fysiske og følelsesmæssige.. men også økonomien, som bare slet slet ikke er der til det liv jeg lever. Kender flere bulimikere der må stjæle sig til føden for at få deres "fix" og det er jo helt grotesk. Håber ALDRIG jeg når derud.

anna84

Godt at høre at du er i behandling

Det er nok nogle tricks du kender, men jeg vil alligevel lige sige det.

Hav aldrig dankort eller lignende på dig. Hav så få penge som muligt med dig, men medbring altid mad af den fornuftige slags: Noget der mætter; og derved stabiliserer dit blodsukker.

Når du går ud for at handle ind, medbringer du igen kun kontanter.

Når du er ude at handle, kigger du kritisk på varerne som du lægger på båndet, og er der noget du ved du vil overspise i, tager du det væk fra båndet og køber det ikke.

Vær bevidst om, at du kan sammenligne trangen til et ædeflip med et angstanfald - og behandle det derefter. Vejrtrækning, kropsbevidsthed, afledning. Er det for svært, så udsæt det: Fx. "om 10 minutter må jeg gå i kiosken". Ofte vil det så være nemmere at undlade at gøre det.

solsikke1

Tak for tippene..
Ja jeg kender selvfølgelig et hav af de fleste aflednings manøvre, gode råd og ideer til hvordan man kan mindske en overspisning og samtidig få nok mad indtaget. De bud du kom med var heller ikke nye for mig - men det er altid rigtig rart med en remainder!! Især den med at udskyde det 10 min - den syntes jeg er guld værd. Den virker langt fra hver gang, men virker den blot een gang, så er det jo i sig en sejr! :-)

Jeg syntes det mest frustrerende ved min sygdom er, at jeg både bøvler med den anorektiske del såvel som den bulimiske - og det er jeg jo langt fra ene om idet mange har en snert af begge dele. Men hvor er det bare svært at håndtere når begge spiller ind. Prøver jeg at vinde over anoreksien ved at spise lidt ekstra udover de få kalorie indtag, så tager bulimien straks over.

Men tak for tippene ihvertfald - jeg kæmper fortsat min kamp for at tage metoderne i brug, og vinde over den skide sygdom! :-)