Kan man holde op med at elske sin mand pga. depression
Hej
Jeg er en ung kvinde der har en fødselsdepression og det har været hårde 10 måneder, men nu er jeg på vej ud af depression og er ved at få det bedre.
Undervejs har mig og min mand haft en del problemer, bla. med opdragelse, ansvar ift. hus og baby, egoisme, intimitet, kommunikation.
Jeg har tidligere haft en periode hvor jeg trak mig fra min mand og ikke havde lyst til at kysse ham. Før i tiden har je altid været en meget kropskontakt søgende person og nød at kysse ham.
Nu har jeg svært ved at sige jeg elske ham og når vi er uenige så overvejer jeg om jeg gider fortsætte ægteskabet. Jeg gider ikke kysse ham og er ligeglad med om vi er intime og er i tvivl om jeg overhovedet har lyst til det.
Han irriterre mig utroligt meget i øjeblikket og jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere mine følelser lige nu... Jeg er meget i tvivl om min depression har ændret mine følelser for min mand, kan en depression godt gøre det????
Jeg håber at der er nogen som evt. har lyst til at give et råd eller deres bud omkring min situation
Jeg er en ung kvinde der har en fødselsdepression og det har været hårde 10 måneder, men nu er jeg på vej ud af depression og er ved at få det bedre.
Undervejs har mig og min mand haft en del problemer, bla. med opdragelse, ansvar ift. hus og baby, egoisme, intimitet, kommunikation.
Jeg har tidligere haft en periode hvor jeg trak mig fra min mand og ikke havde lyst til at kysse ham. Før i tiden har je altid været en meget kropskontakt søgende person og nød at kysse ham.
Nu har jeg svært ved at sige jeg elske ham og når vi er uenige så overvejer jeg om jeg gider fortsætte ægteskabet. Jeg gider ikke kysse ham og er ligeglad med om vi er intime og er i tvivl om jeg overhovedet har lyst til det.
Han irriterre mig utroligt meget i øjeblikket og jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere mine følelser lige nu... Jeg er meget i tvivl om min depression har ændret mine følelser for min mand, kan en depression godt gøre det????
Jeg håber at der er nogen som evt. har lyst til at give et råd eller deres bud omkring min situation
Kommentarer
Jeg havde selv en fødselsdepression, da jeg fik min ædste datter for snart 24 år siden. Dengang vidste man ikke så meget om fødselsdepressioner. Jeg kom til en psykiater, der spurgte mig ud om mit forhold til min mand. Psykiateren sagde, at jeg reagerede ganske normalt udfra de vilkår, jeg levede under. Min mand var ikke til megen hjælp eller støtte, der var ikke nogen følelsesmæssig åbenhed imellem os, ingen intimitet, ingen ordentlig kommunikation, han levede videre som før vi fik barn og var meget egoistisk o.s.v. Jeg følte mig meget alene både om vores datter og om alting - og så tænkte han alt for meget på sex, hvilket fik mig til fuldstændigt at miste lysten (der slet ikke var kommet igen efter fødslen). Jeg havde ellers også været meget kropslig men jeg fik en stor del af mit behov for fysisk kontakt dækket af min datter og desuden havde jeg absolut ikke lyst til sex, når han ikke påtog sig sin del af ansvaret. Jeg følte, at jeg prostituerede mig, hvis han f.eks. skulle have sex for at gide tage sig af sin egen datter!
Så jeg tror ikke, at depressionen har fået dig til at ændre følelser for din mand. Men jeg tror, at du måske reagerer mere på de ting i forholdet, der ikke fungerer godt nok, fordi du lige nu er ekstra sensibel efter, du er blevet mor. Det ser jeg som et sundhedstræk, for det handler jo om, at du og din mand sammen skal kunne skabe optimale forhold for Jeres barn. Kan I ikke fungere optimalt sammen, så begynder det jo at skabe tvivl om, hvorvidt I vil være gode forældre for den lille - sammen.
Jeg tror, at rækkefølgen er, at et utilfredsstillende forhold kan være medvirkende til at skabe en depression og ikke omvendt.
Har du talt med din læge eller en anden professionel om det her? Det er meget vigtigt, at du ikke går alene med det.
Hilsen Helene
Du spørger i overskriften, om man kan holde op med at elske sin mand på grund af depression.
Mit svar er, at det kan man godt. Det er meget almindeligt, at en depression giver sig udtryk ved fravær af følelser. Det har jeg selv oplevet mange gange. Derfor skal man altid huske, at man ikke må træffe vigtige og afgørende beslutninger under en depression, f.eks. angående skilsmisse.
MEN … du skriver jo, at din depression er ved at være overstået, og så burde følelserne jo komme igen, hvis der stadig er basis for dem.
Min erfaring er, at man efter en depression har brug for en temmelig lang periode til at bearbejde det, der er sket, og til at forholde sig til, hvordan livet skal være fremover. En depression er så voldsom en oplevelse, at man ikke bare kan fortsætte, som om intet var hændt. Og en sådan nyorientering vil selvfølgelig også involvere forholdet til din mand.
Og det er selvfølgelig trist, hvis du ikke mere nærer de samme følelser for din mand som før. Men ligesom Helene ser jeg det som et sundhedstegn, at du reagerer på noget i jeres forhold, som er utilfredsstillende.
Jeg kan i høj grad genkende problemet med, at man ikke har lyst til sex eller anden intimitet, hvis ægtefællen svigter på vigtige områder i forhold til de fælles opgaver omkring hus og barn. Jeg tror, at det er en meget almindelig problemstilling for mange kvinder. Og det er vigtigt, at man som kvinde ikke tror, at der er noget i vejen med en, fordi man har det sådan.
Desuden husker jeg også, at jeg som nybagt mor fik meget af mit behov for kropskontakt dækket ved kontakten med barnet. At få et barn er i det hele taget en så stor oplevelse, at mange ting ændrer sig. Og hvis din mand ikke forstår det, kan det også være et problem for jeres parforhold.
Det er vigtigt, at du prøver at finde ud af, hvilke behov og ønsker, du har for jeres fælles tilværelse og taler med din mand om det. Det er vigtigt, at en sådan samtale ikke bare ender i, at der er noget forkert ved dig, fordi du har været syg, eller fordi du viger tilbage for kropskontakt med din mand.
Jeg siger ikke, at det er let, for det er det ikke. Men der er jo en årsag til, at du forelskede dig i netop den mand. Måske er de årsager der stadig, hvis fællesskabet omkring barnet og huset kommer til at fungere bedre.
Mange hilsner
Kameliadamen