Hjem Sex & samliv Ægteskabsproblemer

Er det normalt at elske sin datter mere end sin mand?

Redigeret 6 juli, 2010, 10:55 i Ægteskabsproblemer
Hej

Jeg blev gift for et år siden og har en lille datter på 10 måneder.
Undervejs i vores ægteskab indtil videre har vi haft en del problemer og især omkring opdragelse. Jeg er her på det sidste begyndt at have tanker omkring hvordan det ville være at bo alene med min datter og det kun var os to.

Mit spørgsmål går på om det er normalt at hellere ville sove ved siden af sin datter end sin mand? Er det normalt man elsker sin datter højere end noget andet menneske, inklusiv sin mand?

Håber i har lyst til at give jeres bud, vil blive meget taknemlig..

Kommentarer

  • Hej.
    Jeg er ikke mor, men jeg tror bestemt det er normalt. Jeg tror, uanset om man er i det perfekte forhold eller om man er i et dårligt forhold, at man konsekvent elsker sin søn/datter højere, fordi det er ens egen. Man har født sit barn, opdraget sit barn og set sit barn opvokse. Din datter er en del af dig. dit kød og blod. Så jeg tror bestemt det er normalt.
    VH CecilieKoch1
  • Ja, det er helt normalt at elske sit barn mere end sin mand. Faktisk tror jeg, at det modsatte ville være temmeligt ualmindeligt.
    Jeg læste engang om en undersøgelse, der var lavet, hvor ægtefæller skulle svare på, om de ville redde deres mand/kone eller deres barn først, hvis de alle var ved at drukne. Kvinderne ville uden undtagelse redde deres børn først mens de fleste mænd ville redde deres koner først.
    Tankevækkende.

    Dit barn er stadigt så lille og nyt og du er påvirket af hormoner og af den nye moderrolle. Så det ene med det andet - det er også helt almindeligt, at du hellere vil sove sammen med dit barn end med din mand.
    Det er heller ikke ualmindeligt, at du tænker på, om du vil have det bedre alene med din datter. Den hårdeste prøvelse for et forhold er faktisk at få børn sammen.


    Hilsen Helene
  • Hej

    Jeg ved ikke om det er normalt, at man kommer til at elske sit barn højere end sind mand, men egentlig en underlig tanke.

    Jeg har altid elsket mine børn meget meget højt, men jeg har også altid elsket min mand meget meget højt. Kærligheden til sine børn og kærligheden til sin mand er jo to forskellige slags kærlighed, som godt kan gå hånd i hånd og den ene store kærlighed udelukker vel ikke den anden store kærlighed.

    Så nej jeg synes ikke det kan være normalt, og så kan man jo også få dejlige børnebørn som jeg elsker over alt på jorden, og hvad med dejlige venner som jeg også har stor kærlighed til.

    Al den kærlighed vi føler til andre uanset om det er vores børn eller mand børnebørn eller venner, så drejer det som om forskellige slags følelser og kærlighed som overhovedet ikke kan sammenlignes.

    Men hos dig tror jeg at det drejer sig om noget helt andet, nemlig den depression du har haft eller også elsker du bare ikke din mand nok til at du ønsker at være gift med ham.

    Hilsen Sofie
  • Kommer lige igen:-)

    Jeg mener også, at det er vigtigt når man får børn, at ægteskabet bliver det bærende, så vi begge kan yde et godt forældreskab, med alt hvad det indebærer af kærlighed, tryghed og stor respekt for det lille væsen. Børn har godt af at opleve, se og høre at forældre elsker hinanden og ikke bare er reduceret til ”kun” at være far og mor.

    Børn skal være tæt på os voksne selvfølgeligt, men vi voksne må ikke glemme også at være tæt på hinanden, så jeg har aldrig hellere villet sove sammen med mine børn end sammen med min mand. Det er for mig en absurd tanke.
  • Lige en kommentar til dig, Sofie.

    Det er et rigtigt godt svar, du kommer med.
    Jeg tænkte slet ikke på det udfra den vinkel, at man jo kan have et så godt og givende ægteskab/parforhold, så man ikke elsker sine børn højere end manden.
    Det ligger ligesom lidt udenfor mit erfaringsgrundlag - men selvfølgeligt. Jeg kan sagtens se det nu, hvor du skriver det.

    Mange hilsner Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.