Voldsomme mavesmerter, hvorfor?
Hej, jeg søger viden omkring min tilstand og gerne lignende oplevelser. Her er min historie.
D. 1/10/09 inden jeg gik i seng lagde jeg mærke til at min ene testikel var meget hævet, dog ingen smerter, og ringede til vagtlægen for at sikre mig at det ikke var farligt. Vagtlægen sagde dog bare at jeg skulle kontakte egen læge, hvilket jeg gjorde fredag morgen, d. 2/10/09. Jeg kom op til lægen samme dag som sagde at han ville forhøre sig med sygehuset og de andre læger da det ikke var noget han lige kunne se hvad var.
Torsdag d. 8/10/09 bliver jeg ringet op af OUH der siger at jeg skal komme ind til en nærmere undersøgelse.
Jeg snakker med en læge der snakker om mistanke om testikelkræft, men bliver efter et par timer, hvor jeg har snakket med 3-4 læger sendt hjem igen.
Fredag d. 9/10/09 bliver jeg dog ringet op af OUH igen der siger at jeg skal opereres mandag d. 12/10/09.
Jeg bliver opereret d. 12/10/09, men ingen tegn på kræft eller noget andet i følge lægerne.
Mit dilemma er dog det, at fra det øjeblik jeg vågnede efter operationen og hver dag siden har været i konstant smerte.
De første 3 uger sad det som en meget voldsomt smerte i pungen og omkring arret, hvilket jeg fandt meget logisk.
Men i den efterfølgende måned flyttede smerten sig op at sidde i maven, resulterende i voldsomme mavesmerter og kramper, som jeg har haft lige siden.
Hvilket vil sige at jeg i indtil videre næsten 9 måneder har været ude af stand til at spise og være på toilettet uden smerter.
Ligeledes kan jeg intet lave fysisk uden at ligge mindst 2 dage i sengen med voldsomme smerter i maven.
Jeg havde i mange måneder et håb om at man i det mindste ville komme hurtigt gennem systemet, få tid til en masse undersøgelser og se lidt vilje hos lægerne for at hjælpe mig med at blive rask, men jeg har får støtte og medhold med 1/10 læger og ventelisterne til undersøgelser er umenneskelige når jeg ikke kan holde mine smerter nede med det smertestillende jeg har til rådighed.
Ingen undersøgelser har vist noget indtil videre.
Jeg har nu fået tid til en koloskopi, men den er d. 30. august, hvilket vil sige at jeg skal gå 2 måneder og vente på den, men viser den heller ikke noget er jeg tilbage hvor jeg startet med 2 måneder yderligere spildt af mit liv.
Jeg spørger derfor om hjælp til hvad jeg kan fejle, eller hvordan jeg kan komme videre i systemet.
Jeg har ikke lyst til som 20 årig at have det sådan her.
// Sebastian Munk
D. 1/10/09 inden jeg gik i seng lagde jeg mærke til at min ene testikel var meget hævet, dog ingen smerter, og ringede til vagtlægen for at sikre mig at det ikke var farligt. Vagtlægen sagde dog bare at jeg skulle kontakte egen læge, hvilket jeg gjorde fredag morgen, d. 2/10/09. Jeg kom op til lægen samme dag som sagde at han ville forhøre sig med sygehuset og de andre læger da det ikke var noget han lige kunne se hvad var.
Torsdag d. 8/10/09 bliver jeg ringet op af OUH der siger at jeg skal komme ind til en nærmere undersøgelse.
Jeg snakker med en læge der snakker om mistanke om testikelkræft, men bliver efter et par timer, hvor jeg har snakket med 3-4 læger sendt hjem igen.
Fredag d. 9/10/09 bliver jeg dog ringet op af OUH igen der siger at jeg skal opereres mandag d. 12/10/09.
Jeg bliver opereret d. 12/10/09, men ingen tegn på kræft eller noget andet i følge lægerne.
Mit dilemma er dog det, at fra det øjeblik jeg vågnede efter operationen og hver dag siden har været i konstant smerte.
De første 3 uger sad det som en meget voldsomt smerte i pungen og omkring arret, hvilket jeg fandt meget logisk.
Men i den efterfølgende måned flyttede smerten sig op at sidde i maven, resulterende i voldsomme mavesmerter og kramper, som jeg har haft lige siden.
Hvilket vil sige at jeg i indtil videre næsten 9 måneder har været ude af stand til at spise og være på toilettet uden smerter.
Ligeledes kan jeg intet lave fysisk uden at ligge mindst 2 dage i sengen med voldsomme smerter i maven.
Jeg havde i mange måneder et håb om at man i det mindste ville komme hurtigt gennem systemet, få tid til en masse undersøgelser og se lidt vilje hos lægerne for at hjælpe mig med at blive rask, men jeg har får støtte og medhold med 1/10 læger og ventelisterne til undersøgelser er umenneskelige når jeg ikke kan holde mine smerter nede med det smertestillende jeg har til rådighed.
Ingen undersøgelser har vist noget indtil videre.
Jeg har nu fået tid til en koloskopi, men den er d. 30. august, hvilket vil sige at jeg skal gå 2 måneder og vente på den, men viser den heller ikke noget er jeg tilbage hvor jeg startet med 2 måneder yderligere spildt af mit liv.
Jeg spørger derfor om hjælp til hvad jeg kan fejle, eller hvordan jeg kan komme videre i systemet.
Jeg har ikke lyst til som 20 årig at have det sådan her.
// Sebastian Munk
Kommentarer
Min søn fik den samme undersøgelse, som du nu venter på, men han fik en henvisning fra sin læge og kom til en specialist. Den slags klinikker eksisterer.
Nøjagtig som en halslæge eller øjenlæge o.s.v.
Din læge må vide, hvem der er dygtig.
Du må da kunne få en akuttid, når du er så dårlig.
Min søn havde fået betændelse i tarmen. Og det var bestemt ikke rart.
Det tog et halvt år, før han var rask. Men rask blev han.
Men fik din søn en henvisning til en privat klinik og kom hurtigere igennem eller hvordan?
Det koster ikke noget. Der er jo ingen grund til at vente til sygehusets læger har tid, når der findes andre løsninger.
Om de private har mere travlt i dag end for få år siden, hvor min søn fik undersøgelsen, ved jeg ikke. Men der er altid akuttider.