Sygdom-surhed????

slettet25640

Jeg er på 25.år gift med A, som er sidst i halvtredserne. Jeg er selv først i halvtredserne.
Jeg er sjældent syg, men når det sker oplever jeg flg.:
Min"bedre" halvdel er noget så modbydelig overfor mig. De (få) ting han deltager med i husholdningen beskæftiger han sig slet ikke med. Jeg kan selv ordne ALT. Han gider ikke svare mig, men går og ser fornærmet ud over jeg tillader mig at være syg.
Han var selv syg sidste weekend og jeg forsøgte at hjælpe/lindre hvad jeg kunne. Nu har jeg brug for omsorg, og der er bare intet at hente.
Er der andre der har oplevet dette?
Vores ægteskab er som de flestes, der har kendt hinanden i mange år. Nogen perioder ok, andre øv øv..

Helene2

Hej Maxsmor

Ja, jeg har selv oplevet noget lignende og det har adskillige af mine veninder også.
For mig at se handler det om, at manden ikke kan tåle sin kones 'svaghed'. For så skal han jo være den stærke og skal pludseligt til at give i stedet for at modtage. Det giver en ombytning af rollerne, som han måske ikke kan magte. For hvem skal så tage sig af ham? Som en lille dreng der mangler sin mor. Når 'mor' er syg, bliver han gal og vred, fordi hun svigter ham og lægger ansvaret over på ham, så han signalerer på alle tænkelige måder, at det her skal du ikke gøre en anden gang!!
Selvfølgeligt ubevidst. Spurgte man manden, ved jeg ikke, hvad hans forklaring ville være - men den kunne da være interessant at høre. Men formentligt ville han benægte at opføre sig dårligt.

For min ene venindes vedkommende kulminerede præcist sådan en situaiton i skilsmisse, fordi hun fik råbt til ham, at hun hadede ham. Hun lå med 40 i feber og han var modbydelig overfor hende. Så havde han fået nok! Det ville han simpelthen ikke stå model til, så han ville skilles! Ja... døden skal jo have en årsag...

Hilsen Helene

Kameliadamen1

Hej Maxsmor

Jeg har oplevet det samme. Og Helenes forklaring lyder sandsynlig, i hvert fald i min og min daværende mands tilfælde.

Jeg har også oplevet en situation med høj feber i flere uger, som Helene skriver om, med den forskel, at det var mig, der forlangte skilsmisse, da jeg blev rask nok til det. Min daværende mands svigt under min sygdom var selvfølgelig ikke den eneste grund, men det var den udløsende årsag til, at jeg endelig bestemte mig for skilsmisse.

Men problemet er, hvad du skal gøre. Har du prøvet at snakke med ham problemet på et tidspunkt, hvor ingen af jer er syge?

Et par af mine erfaringer med problemet:

Da jeg var ung, havde jeg indimellem migræne, og min daværende mand gav hver gang udtryk for, at den slags skulle arbejdes væk, og han nægtede at passe vores dreng, selv om jeg var syg og kastede op. Jeg svarede ikke på hans provokationer, men satte drengen i barnevognen og gik tur med ham. Det var den letteste måde at passe ham på.

Engang fik jeg noget omgangssyge med opkastninger (ikke migræne), og min mand var der hurtigt med sin kommentar om, at det skulle arbejdes væk. Jeg sagde som sædvanlig ikke noget. Men skæbnen ville, at min mand selvfølgelig blev smittet og lå syg i flere dage. Og hævnen var sød! Jeg havde kun én eneste kommentar til hans opkastninger, nemlig: ”Det skal arbejdes væk!”

Som du kan se, havde jeg ikke andre løsninger end at forlade ham. Det må være muligt at finde på konstruktive løsninger. Men du spurgte, om andre kendte til problemet, så derfor havde jeg lyst til at give mit besyv med.

Mange hilsner

Kameliadamen

persille1

Jae, det er vist meget almindeligt. Min forh. mand så slet ikke, hvis jeg var syg. Alt måtte jeg selv tage mig af. Det er hårdt, når man har små børn. Ham blev jeg skilt fra.
Min nuværende mand lod mig ligge en hel dag, med migræne, uden så meget som at kigge til mig og spørge om jeg trængte til vand. Jeg var meget dårlig. Det tør han ikke mere. Hæ, hæ.