Ikke ægteskabsproblemer, men ung pige med problemer i forhol

slettet23054

Hej.

Jeg ved ikke hvor jeg ellers skal forklare mit problem..

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg er 18 1/2 og fik min første kæreste for et halvt år siden.. Han er 25 og (når ikke at der er problemer) har vi det utrolig godt sammen, Han gør mig glsd, er rigtig sød og behandler mig godt. Vi kigger på lejlighed sammen og virker fint udaftil..

Problemet er MIG.. Jeg bliver tit vildt trist og nedtrykt, tvivler på om han snart finder en anden han heller vil, eller finde på at være sammen med en anden.. Hvis han f.eks siger at han synes langt hår er pænest så tænker jeg "er mit grimt- er jeg grimt når mit hår kun er til ned over skuldrene?

Imes at han er på arbejde er jeg tit gået med hans hund, selv om jeg skal med toget 10 km for at komme hjem til ham og gå en tur med den - jeg vil gerne da jeg synes at det er synd hvis den ikke kommer ud , men så sidste weekend fik han nummeret på en pige han ikke kender særligt godt, pga. hun så skulle gå tur med den nogle gange.. Hvis det havde været en dreng var det dejligt for så slap jeg for at skulle gå med den, men når det er en pige?? Det gør mig total ulykkelig hvis jeg tænker på det.. - Hvad nu hvis hun vil være sammen med min kæretse - hvad hvis han falder for hende??

Jeg kan også bliver trist bare hvis jeg tænker på om hvordan det vil komme til at gå når vi flytter sammen.. Bliver han træt af mig når det bliver hverdag og jeg går rundt og ligner lort osv..

Vil gerne gøre ham glad.. overraske med at have taget opvasken eller hente morganmad imens han er i bad- men resulterer det i at han til sidst tager det for givet?

Jeg føler tit at jeg ikke er helt pænt nok - tæt på, men at jeg aldrig bliver helt tilfreds.. Da jeg skulle til eksamen for en månede siden slog det mig aftenen inden at jeg blev nødt til at få 12 for at imponerer ham..

Jeg vil bare have et dejligt forhold, tro på forholdet, stole på ham, stole på at jeg er god nok, nyde nuet og det vi har sammen..
Ikke føle mig mindreværd, usikker, trist osv..

Men hvad skal jeg gøre?? Vi har haft SÅ mange skænderier og alle sammen noget der starter med at han f.eks nævner noget om hende som vil gå tur med hans hund- så bliver jeg ked af det, har svært ved at hende tåre tilbage, holder mig væk fra ham, drejer hovedet hvis han vil kysse mig- så bliver han frustreret over at jeg pludselig er sur uden han ved hvorfor og så skændes vi- og jeg siger som jge plejer noget i stil med "skal jeg gå?", "nu er det bare total slut", "der er ingenting" osv..

Har lige haft ringet til en psykolog for at komme hos hende og lærer hvad fanden der sker med mig- Jeg ender snart med at ødelægge forholdet til en jeg ELSKER SÅ MEGET!! Men hun koster over 1000 kr for en samtale, så blev nødt til at droppe det, desværre..

Min barndom og ungdom har været præget af svigt fra min familie.. Ikke fra min mor som jeg bor med, men min far havde sjældent tid til mig da jeg var barn og kunne bliver ret sur og gal lige pludselig. Min bror har for nogle år tilbage været meget agressiv og slået min mor og jeg, ved ikke om det har gjort mig usikker og svært ved at tro på at det kan lade sig gøre at have det godt med en kæreste f.eks..

Har aldrig haft en kæretse før på trods af jeg (ikke for at være selvglad, det er jeg nemlig ikke!!) Men jeg ved at jeg ikke er grim og at har fået mange "tilbud" og datet mange fyre, emn jeg har bare aldrig før jeg mødte min kæretse synes at der var nogle som kunne fange min intresse 100%..

Har du en kommentar, eller en ide om hvad mit problem er eller hvad jeg kan gøre for at blive en "bedre" kæretse, så vores forhold ikke bliver ødelagt så PLEASE hjælp mig.. Mvh Mig

lotte123

Det lader til, at du har fundet en rigtig sød og dejlig kæreste, men det bliver dig, der kommer til at ødelægge det med din jalousi og dit mindreværd, hvorfor du er nødt til gøre noget ved det.

Ja, det lyder lidt kontant, jeg beklager, og det er fortvivlende, at det skal være så dyrt at få hjælp og det har du brug for.

I første omgang vil jeg foreslå dig at gå til din læge og der fortælle, hvad du har fortalt her. Muligvis der vil være en lille sandsynlighed for, at du kan blive henvist til noget psykologhjælp, der er betalt af det offentlige, men det kan nok være svært - desværre.

Er det muligt nogen vil hjælpe dig med økonomien til en sådan psykolog? Din mor? Din kæreste? Måske endda din far?

Har du mulighed for at arbejde ekstra, og derved tjene nogle flere penge? Ja, muligvis netop det, at du selv skal ud og tjene ekstra penge, kan være den mest motiverende metode, for at virkelig få dig "på højkant", og netop at du selv vil arbejde ekstra for at gøre noget ved din jalousi, kan være noget, der vil imponere - ikke bare din kæreste, men også dig selv, og du vil få det tifold tilbage.

Ja, jeg skubber på, for du skal have noget hjælp, og hvis ikke du gør det nu, så vil dit forhold gå i stykker og det vil det næste og næste også, og det vil hver gang være dig, der ødelægger det.

Nej, det er ikke meningen, at du skal servicere din kæreste i alle ender og kanter, for at han skal blive tilfreds med dig. Han holder forhåbentlig af dig og den person du er, og det gør han også selv om du ikke har klaret opvasken for ham - men naturligvis vil han blive glad for en sådan overraskelse ind i mellem.


Mht. pasning af hunden, så bør du tænke at han har fået fat i en pige til at gå med den, for at du ikke skal føle dig forpligtet til at tage tog ud og at gøre det. Det har intet at gøre med, at han nu indleder et forhold til denne pige, men udelukkende at den ulejlighed mener han ikke, du skal føle dig forpligtet til, netop fordi han holder af dig. Det er hans hund - ikke din, og derfor har han også taget en ansvarlig beslutning omkring luftning af den - for det er ikke dit ansvar, det er hans, og han mener tydeligvis ikke, du skal have den ekstra ulejlighed - og det er en rigtig, rigtig sød ting ved ham, som du skal glæde dig over - i stedet for at blive jaloux over, at det er en pige, der lufter den.

En ting er helt sikker - hvis han hellere vil have et forhold til en anden, så gør han det jo forbi med dig, så det skal du prøve at lade være med at bruge en hel masse kræfter på - ja, det er lettere skrevet end sagt, men øv dig i tanken - sig det til dig selv flere gange dagligt, at det altså er dig, han gerne vil.

bedste tanker

slettet23054

Mange tak for dit indslag.. Du har fuldstændig ret..
Bare at jeg ikke allerede har ødelagt det..

Skal jeg mon fortælle ham at jeg har tænkt at gå til psykolog og at det er noget fra min fortid som påvirker mig til dette, eller vil det bare skræmme ham og være utiltrækkende at være sammen med en emd lavt selvværd og jalousi.. Det er jo ikke lige frem det som tiltrækker ...

lotte123

Ja, naturligvis skal du være helt åben overfor din kæreste - og mon ikke han allerede har opdaget, at du har problemer med dit selvværd? Du skal i det hele taget øve dig i, at være åben over for at du har nogle problemer. Han vil med stor sandsynlighed både hjælpe og støtte dig i din kamp.

Hvorfor tror du, du allerede har ødelagt det? Du starter debatten med at skrive, at I kigger på lejlighed - det er vel ikke gået i stykker på disse få timer, vel??

Held og lykke - det er hårdt arbejde, men du vil på den andens side erfare, at det vil være det hele værd.

Bedste tanker