jeg så min hund blive kørt over..

slettet24914

hej alle..
jeg har meget behov for at komme ud med historien om hvordan min hund døde(jeg er 17 år)

Igår morges var det jo skønt vejr og mig og min familie var lige stået op.
Dørene jo var åbne pga. det gode vejr kunne min hund jo gå frit ude i haven. Men så så jeg igennem min havedør at vores hund ligeså stille gik ud af haven og ud på vejen. Det er dog en stille gros vej, men lige ved siden af ligger en landevej hvor folk altså kør hurtigt.
- jeg gik efter den for at få den ind igen, selvom den aldrig plejer at løbe ud på vejen.
Men da jeg kom derud så jeg at den havde fået øje på en kat ude på den store vej, og jeg kunne bare se at den ville løbe. Så jeg råbte og råbte men kunne ikke kalde den til mig, og fra det øjeblik viste jeg bare at den ville blive kørt ned..
- det næste jeg bemærker er et stort bump og et højt skrig fra min hund.
Jeg skriger og skriger, løber forvirret ind og henter mine forældrer hvorefter jeg bare spurgter ud på vejen for at sidde hos min hund.
Heldigvis kommer der en dyrelæge kørende forbi lige i dette øjeblik, og han tager den med ind på klinikken.. - jeg vidste godt inderst inde hvad der ville ske.
Den bliver aflivet fordi den er blevet lam i bagbenene..

- jeg ved godt at folk siger at det bare er en hund.. Men jeg er så knust, og kan bare se det for mig igen og igen at den løber ud på vejen, og høre lydene igen og igen. - billederne kører inde i mit hovede hele tiden, og jeg kan ikke holde op med at græde..
Det var kun mig der så det, min familie hørte kun lydene. Jeg synes det var så voldsomt, så jeg blev nødt til at aflyse en tur jeg skulle have haft til KBH, fordi jeg ikke kunne overskue noget som helst..
Hver gang jeg går rundt i huset kan jeg næsten mærke den lille hund liste bagved mig, og i morges da jeg skulle have morgenmad sad jeg ved bordet og ventede på at den ville komme og stille sin forpoter på mine lår og for at få en nussetur, som den plejer. Men nu er det bare tomt, og jeg kan ikke vænne mig til at den er væk..

- overreagerer jeg, eller er det naturligt at føle som jeg gør?
jeg har konstant tårer i øjnene, og havde problemer med at falde i søvn igår - og jeg tænker hele tiden på at jeg bare skulle have gået lidt hurtigere efter den, eller råbt lidt højere..

Med venlig hilsen sofie /;

persille1

For ca 40 år siden havde jeg en hund, der også blev kørt over. Jeg stod og så på det.

Manden, der kørte bilen tudede i hornet og bremsede slet ikke op. Hvis han dog bare ikke havde brugt hornet var hunden nået over vejen.
Men da han brugte hornet stoppede hunden op og trykkede sig og så ramte bilen

Du kan tro jeg græd og børnene græd. Det var sådan en dejlig hund og klog. Vi glemmer den aldrig. Jeg kan få tårer i øjnene endnu, når jeg tænker på den.
Vi fik senere en anden, men dyr er ikke ens og kan ikke sammenlignes.
En fejl man ikke skal gøre.

Jo, hvorfor skulle man ikke sørge over et dyr. Efterhånden som tiden går bliver det lettere at bære, men lige i øjeblikket er man jo frygtelig ulykkelig.

Det er ganske naturligt at føle sorg over et elsket dyr. Ellers er man jo følelseskold.

slettet24796

Jeg syntes bestemt heller ikke du overreagerer... en hund blir' jo som en del af familien, og at se den miste livet på sådan en måde, må ha' været frygtelig :-(

Tror bare du skal give dig selv lov til at være ked af det, græde og så snakke med din familie om det.
Ligesom når man mister et familiemedlem, skal man jo også her igennem en sorgproces... giv dig selv tid til det!

slettet29365

føler virkelig med dig har det selv på samme måde bare med katte sgu afvide en af mine i 2006 pga den hade en sygdom og lægen sagde den ikke kunne blive ved var 4 dage før min 14 års valgte så af få den aflivet på min 14 års fødselsdag for at jeg altid vil ha et minde den dag selvom det er 5 år siden kan jeg stadig græde lidt tror der gik 5 mdr før det gik op for mig at han ikke var ved mig mere og tænker da på ham hver dag for at håbe at han altid ved han var mit et og alt, har lige fået lavet en tattoo som ligner ham på en prik for vil aldrig glemme ham, mange mener nok jeg er lidt sær men minder er altid godt at ha, men det aldrig sjovt at stå der og aflive noget man holder så meget af hade os en kat som blev kørt ned for snart 2 år siden hun brækkede begge bag ben men kæmpede ca 100 meter for at komme hjem fandt hende bevidstløs i min have men hun blev så opereret tog små 7 timer, nogen sagde os til mig de ikke kunne forstå jeg ikke bare sagde farvel hade jo alligevel 4 andre katte men at stå der og aflive et dyr man har så stor en kærlighed til er aldrig sjovt når man har prøvede det en gang, mange synes os det synd men hun har det helt fantastisk i dag fortryder ikke jeg brugte alt hvad jeg hade på hende,
bare du altid vil ha din hund i dine tanker og de gode minder man har, men det rigtig hårdt når man har så mange følser for et dyr, men bare du ikk gør samme fejl som mig jeg ville bare være alene og gad slet ikke være sammen med nogen for var sku så knust men jo mere alene man er jo mere tænker man over det jo mere ned bliver man men føler sgu med dig