17-årig vil ikke udredes...
Hej Alle.
jeg har en søn på 17 år, som meget sandsynligt har ADHD, men han vil ikke udredes, idet han ikke selv synes, at han har nogle problemer.
Snart kan han ikke rummes i gymnasiet, så hvis han ikke vil samarbejde omkring en udredning, så kan ikke blive gående, selvom han er rigtig glad for at være der. Alligevel sætter han et "skjold" op for sig selv ved at sige, at så må de bare smide ham ud...
Har nogen været i lignende situation, enten som forældre eller som ung selv??
Har nogen et super forslag til, hvordan det skal gribes an??
Jeg ville rigtig gerne afprøve Ritalin på ham, men det kan jo ikke fåes uden en udredning.
Please, help....
jeg har en søn på 17 år, som meget sandsynligt har ADHD, men han vil ikke udredes, idet han ikke selv synes, at han har nogle problemer.
Snart kan han ikke rummes i gymnasiet, så hvis han ikke vil samarbejde omkring en udredning, så kan ikke blive gående, selvom han er rigtig glad for at være der. Alligevel sætter han et "skjold" op for sig selv ved at sige, at så må de bare smide ham ud...
Har nogen været i lignende situation, enten som forældre eller som ung selv??
Har nogen et super forslag til, hvordan det skal gribes an??
Jeg ville rigtig gerne afprøve Ritalin på ham, men det kan jo ikke fåes uden en udredning.
Please, help....
Kommentarer
Er det fordi I har svært ved at tale om ADHD, eller bliver han tvunget til at ta' stilling?
Jeg kunne godt forstå begge dele ville give problemer.
Hvis det er ovenstående der ligger til grund for at han har svært ved at skulle udredes, syntes jeg du skal ta' kontakt til et menneske han stoler meget på og lade vedkommende snakke med ham og ligesom der udefra kunne fortælle hvad der foregår ved den udredning, ligesom der skal lyttes til sønnen for at høre hvad der er årsagen til at han er så afvisende om udredningen.
Der må jo ligge noget til grund for at han er så afvisende.
Jeg kunne desværre ikke bidrage med andet.
Mange hjertelige hilsner
Rita
Han er kun 17 år gammel. En alder der i forvejen er hård følelses- og identitetsmæssigt, og jeg kan godt forstå, at han helst ikke vil forholde sig til tingenes tilstand.
Hvem taler om at han har brug for denne udredning? Altså ud over dig. Er det studievejlederen eller...? Det lyder lidt som om, at det ikke er fremkommet ud fra en dialog med ham, men snarere er blevet konstateret over hovedet på ham.
I stedet for at fortælle ham, at han er nødt til at blive udredt, så forsyn ham med så megen information som muligt om ADHD, følgerne og hvordan en udredning sker. Han må indse, at han på sigt vil undgå mange svære perioder hvis han får behandling nu hvor han ikke selv syntes at der er de store problemer. Mon ikke du kan finde nogle tests for ADHD? Så kan han evt. prøve at udfylde en sådan alene, og på den måde måske få øjnene op for, at han passer ind i kategorien...
Og så må du indstille dig på, at han som 17-årig næppe er interesseret i at tale om følelser med sin mor. Måske du kan få ham til at tale med en, som selv har ADHD eller som kender til diagnosen. Mon ikke en forening tilbyder sådan noget?
udredning ned over hovedet på en teen ager, forklar derimod din søn de fordele der er ved at blive udret og at man bestemt ikke er dum i hovedet hvis man lider af adhd,det følte min søn foreksempel at han ville være,find artikler osv du kan lægge ind på hans bord,eventuel nogle test og udsagn fra andre der lider af adhd. blot du ikke forventer at han frivilligt lader sig udrede,det vil være hans ære for nær.venlig hilsen en mor til en adhd dreng
Tusinde tak for alle de rigtig gode forslag og indblik, i hermed har bidraget med.
Jeg er meget taknemmelig, og vil klart bruge jeres ideer til at fortælle min søn om mine og gymnasiets bekymringer.
Det må ikke være let at overbevise en 17- årig dreng, om at skulle gå til undersøgelse fremfor at skulle sige til en 5 - årig, at han skal undersøges. Jeg har haft min egen søn under mistanke for at lide af ADHD, siden han var 4½ - 5 år, men man diagnosticerer vist først, når barnet er fyldt 7, mener jeg. Nu er min søn i mellemtiden fyldt 6, og PPR har været indover. Psykologen dér observerede ham i bhv. sammen med de andre børn, samt lavede nogle forskellige tests på ham. Hun konkluderede, at han er en normalt begavet dreng med stort D. Han er fuld at krudt, og herhjemme var han motorisk urolig, da han var mindre til forskel fra hans 2 brødre. Han kunne ikke sidde stille i en sofa, men slog konstant kolbøtter, og når man sagde, at hun skulle lade være, gjorde han det 2 minutter efter, og igen og igen og igen. Socialt vil han ikke have børn med hjem, idet de ikke må røre ved hans ting på værelset, så værelset låser han af. Han vil gerne hjem og lege hos andre børn - det har han ingen problemer med. Da han er født sidst på året, har han fået et extra år i børnehaven. Jeg har netop fået tjekket hans hørelse, idet han ikke altid "hører" kollektive beskeder. Hørelsen fejler INTET. Nu skal han videre til en specialist, hvor han skal udredes fir APD, som også har noget med hørelsen at gøre. Jeg vil afvente, og se, hvordan hans koncentration bliver i skolen, og hvis det går hélt galt, vil jeg overveje at få en henvisning til børnepsykiatrisk afd.