overgangsalder med kort cyklus
lotte123
✭
Jeg er 54 år og vel dermed i overgangsalder. Jeg har altid været noget uregelmæssig, men nu er min cyklus blevet mærkbart kortere. - 2 uger - 3 uger - 2½ uge, og hver gang en god, kraftig menstruation.
Jeg synes egentlig også, jeg er noget mere træt end ellers, hvorfor jeg har bestilt tid ved lægen, for at få undersøgt om min blodprocent kan følge det tempo.
Er der nogen, der ved, om det kunne være smart at få undersøgt for andre mangler i den forbindelse, og er der i det hele taget nogen, der kender til at overgangsalder går den vej? Altså at man får oftere og mere tiltagende menstruationer?
Min læge har tidligere udtrykt, at hun gerne vil give mig hormoner, hvilket jeg synes er helt hen i vejret, da jeg ellers har det fint, og ikke mærker til ubehagelige symptomer, så det har jeg naturligvis sagt nej til.
Jeg synes egentlig også, jeg er noget mere træt end ellers, hvorfor jeg har bestilt tid ved lægen, for at få undersøgt om min blodprocent kan følge det tempo.
Er der nogen, der ved, om det kunne være smart at få undersøgt for andre mangler i den forbindelse, og er der i det hele taget nogen, der kender til at overgangsalder går den vej? Altså at man får oftere og mere tiltagende menstruationer?
Min læge har tidligere udtrykt, at hun gerne vil give mig hormoner, hvilket jeg synes er helt hen i vejret, da jeg ellers har det fint, og ikke mærker til ubehagelige symptomer, så det har jeg naturligvis sagt nej til.
Kommentarer
Jeg ved ikke, om det har med overgangsalderen at gøre – måske snarere med selve alderen
Under alle omstændigheder kan det være årsagen til dine voldsomme menstruationer. Jeg synes, at det er en god ide, at du har bestilt tid hos lægen til at få undersøgt din blodprocent. Men måske var det også en god ide, hvis du får en gynækologisk undersøgelse.
Min læge konstaterede ved en gynækologisk undersøgelse (en af de regelmæssige undersøgelser for livmoderhalskræft), at jeg havde fibromer, allerede da jeg var 49. Men da jeg ikke havde nogen problemer på grund af dem, var det ikke noget, som jeg hæftede mig særligt ved. Efterhånden blev jeg dog tiltagende træt, og mine menstruationer blev også meget kraftigere efterhånden. Men jeg kendte ikke dengang sammenhængen mellem fibromer og kraftig menstruation, og jeg kunne ikke overtale lægen til at undersøge mig. Det udviklede sig ret dramatisk, inden jeg kunne få hjælp. Da jeg var 54½, fik jeg livmoderen fjernet ved en ukompliceret operation.
Nu ved jeg jo slet ikke, om du har fibromer. Men under alle omstændigheder er det en god ide at blive undersøgt og kompensere for en eventuel blodmangel.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det var ikke til at holde ud og heldigvis fik jeg livmoderen fjernet. Det var en velsigelse.
Tak, den vil jeg tage med. Foreløbig har jeg via nettet bestilt tid til den blodprøvetagning, da min læge har ferie, så det bliver først i midten af juli, men der vil jeg også bede om en undersøgelse, for jeg synes da, det er en lille smule anstrengende, det her, og jeg føler mig netop noget udmattet og træt.
Jeg vil dog lige spørge; hvordan havde I det så efter at have fået fjernet livmoderen; ja menstruationen forsvandt, men hvordan så med de klassiske overgangsaldergener: Hedeture, humørsvingninger, evt. nedsat seksuelt lyst osv. Kom det så bare væltende eller hvad?
For nærværende mærker jeg intet til den overgangsalder, andet end det nævnte, og ville da egentlig helst have, at det bare "kørte" stille og roligt, - ja det vil vi vel alle - men kan på den anden side godt se, at det her bløderi tærer på kræfterne.
Hvis det nu er disse fibromer - er der så nogen, der ved, om der måske er andet at gøre end et operativt indgreb? Jeg er ekstremt medicinfølsom og tåler stort set ikke noget som helst uden at blive hundesyg af det, så en sådan omgang vil jeg da gerne undgå, hvis det overhovedet vil kunne lade sig gøre.
Ja, nu er jeg helt rundt på gulvet :-)
Jeg mærkede intet efter operationen, INTET.
Nu er det jo slet ikke sikkert, at det er fibromer i dit tilfælde. Men hvis det er fibromer, så har jeg læst mig til, at der er kommet flere og mere skånsomme metoder til at komme problemet til livs, end blot at fjerne livmoderen, som var standardbehandling før i tiden.
Måske kan jeg lige finde noget om det her på Netdoktor:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... vmoder.htm
Men vent nu lidt med at tænke på operation, til diagnosen er stillet!
I øvrigt kan jeg berolige dig med, at man ikke går i overgangsalder, bare fordi livmoderen bliver fjernet. Det er æggestokkene, der betyder noget i den forbindelse, og hvis de ikke er syge, bliver de ikke fjernet. Der var intet i vejen med mine æggestokke, så derfor har jeg dem endnu. Jeg har aldrig mærket noget til nogen overgangsalder, og nu er den formodentlig overstået.
Hvis du er meget træt, synes jeg, at det er længe at vente, hvis du først kan få en tid engang i juli. Normalt siger man jo, at man ikke må spise jernpiller, hvis man ikke har fået konstateret jernmangel. Men når du har så kraftig en menstruation, så er der nok ikke nogen tvivl om, at du mangler jern. Hvis det var mig, ville jeg nok gøre et eller andet allerede nu. (Enten få undersøgt blodprocenten hos en vikar eller simpelthen begynde at spise jernpiller, eller i hvert fald stegt kalvelever og lignende).
Jeg vil ønske dig rigtig god bedring. Træthed er ikke til at holde ud. Du skulle jo gerne have kræfter til at nyde sommeren.
Mange hilsner
Kameliadamen
Nej, naturligvis "maler jeg ikke fanden på væggen" før jeg har en klar diagnose at gå ud fra; jeg blev bare her og nu lige lidt forskrækket. Jeg havde forestillet mig et råd om, at jeg også skulle bede om at få checket for dette eller hint vitamin eller mineral, jeg måske kunne mangle.
Dog må jeg vist lige præcisere: Med god, kraftig menstruation mener jeg, at det er lige som i de gode gamle fertile dage, hvor der var lidt mere "gang i den". En række år har jeg faktisk haft mere stilfærdig menstruation, men den er nu taget til, så jeg - lige som i puberteten - må have både bind og prop, jeg skal bruge de trusser, der gerne må komme blod på og den slags, men det "fosser" ikke ud af mig, og det er kun en til to dage, det er kraftigt, så klinger det af igen.
På samme måde kan jeg da godt holde mig oprejst, men jeg har de sidste måneder følt mig lidt mere træt og udmattes lidt lettere, hvilket min mand også har bemærket, men kan dog sagtens gennemføre mine dage og mine aftaler. Jeg sover heller ikke mere end normalt - ja, egentlig er der for nogle måneder pludseligt blevet indført, at jeg vågner en time tidligere om morgenen, hvorfor ved jeg ikke - det skete fra dag til dag, og jeg har nok mest tænkt, at det netop var derfor, jeg følte mig lidt mere træt, men selv om jeg lægger mig midt på dagen, så hører det til sjældenhederne, at jeg falder i søvn, så det er heller ikke mangel på søvn.
For nærværende tager jeg det roligt og afventer at min læge kommer hjem, men vil naturligvis reagere, hvis der skulle indtræffe mærkbare forandringer.
Tak for gode ord - hører gerne flere.
Mange hilsner
Lotte
Jeg synes bestemt, at du skal bede lægen om at tjekke dig for de ernæringsmæssige mangler, som en praktiserende læge kan tjekke for. Man plejer at sige, at der ikke er særlig store omkostninger forbundet med det. Når lægen alligevel skal tage en blodprøve for at undersøge dig for blodmangel, så koster det ikke ret meget ekstra at undersøge for flere ting. Sundhedsstyrelsen har ganske vist lige udsendt en vejledning, hvor lægerne bliver bedt om at lade være med at tage så mange prøver for D-vitamin-mangel. D-vitamin-undersøgelsen er åbenbart lidt dyr, men hvis det var mig, ville jeg bede om den undersøgelse også – på trods af Sundhedsstyrelsens vejledning.
Så vidt jeg ved, kan lægen selv tjekke din blodprocent (altså hæmoglobin) i konsultationsværelset, men det er vigtigt, at du får taget en rigtig blodprøve, for der er mange andre blodværdier end selve blodprocenten, der normalt bliver undersøgt i forbindelse med et tjek for blodmangel. Og det er undersøgelser, som kun kan udføres på et laboratorium.
Min menstruation var også kun voldsom i 1-2 dage. Og jeg vil tro, at det var årsagen til, at jeg til at begynde med ikke mente, at det kunne være blodmangel, der var årsag til min træthed. Jeg nåede at blive meget svag, inden jeg kunne få lægen til at gøre noget. Da jeg indså, at det måtte være blodmangel, begyndte jeg at spise stegt kalvelever flere gange om ugen. Jeg vil tro, at det hjalp mig lidt, indtil det lykkedes mig at få lægen til at gennemføre undersøgelsen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak skal du have - det er netop de tanker, jeg også selv har, at få undersøgt for diverse mangler.
Mange hilsner
Lotte
Nu har jeg været ved læge; fået målt blodprocent, som var ualmindelig flot - 8,9 - så på det punkt er jeg nu glad for, at jeg ikke forebyggende tog noget jern, for så havde jeg jo ikke kunne vide, at det ikke havde været nødvendigt.
Min læge lader til at have zoomet sig ind på mig og ved, at jeg ikke bare vil spises af med en recept, og hun lytter rent faktisk til mig. Hurra, det er jeg vel nok glad for.
Hun foretog naturligvis en undersøgelse, men som hun selv sagde, så er det faktisk begrænset, hvad hun kan se, så hun har foreslået at jeg lige bliver nærmere undersøgt på sygehusets gynækologiske ambulatorium - jeg har allerede fået en tid d. 10. september, hvilket i øvrigt passer mig fint, for vi skal på ferie det meste af august.
Hun var helt med på, at det er fornuftigt lige at få undersøgt min d-vitamin, og det svar venter jeg pt på. Ligeledes ville hun da lige udelukke, at det kunne handle om stofskifte, og heldigvis har blodprøven vist, at det kan vi godt, men det var hendes forslag.
Hun forklarede mig indgående, hvad det handler om; når vi ikke producerer så mange æg mere, - vi laver ikke så meget østrogen mere, men slimhinden vokser sig tykkere og tykkere, da der stadig produceres gestrogen, og hos nogle kvinder, kan det så betyde, at man menstruerer oftere og kraftigere. Det kan ofte klares med f.eks. en udskrabning, der gør slimhinden tynd igen, men der er som sådan ikke noget forgjort i at naturen går sin gang, og der således ikke skal foretages noget indgreb. Det skal lige vurderes.
Det kan selvfølgelig også betyde, at jeg har fibromer, og det vil jeg naturligvis også blive undersøgt for – og i det hele taget, at alt er som det skal være.
Jo, jeg føler mig egentlig ret tryg ved det her.