Hjælp..!

slettet25319

Jeg har 2 børn på 5 og 8 fra et tidligere forhold, og er nu ved en enkelt smutter blevet gravid med min superdejlige kæreste igennem 1 år.
Vi bor ikke sammen og han har ingen børn og "vil helst være fri" for at få nogen, da han nu synes han er for gammel, og hans liv er heller ikke til småbørn. Han er en super papfar til mine 2 som jeg har været alene med siden jeg blev gravid med nr. 2. Jeg synes det har været rigtig hårdt at være enlig mor da jeg ikke har et stort netværk (pga. flytning) og synes egentlig ikke jeg har overskud til at "begynde forfra". Vi nyder at kunne være 100% kærester når mine børn er hos deres far, elsker at rejse, og tror egentlig ikke at vores forhold/personligheder vil overleve at få et fælles barn. MEN.. jeg kan ikke lade være med at tænke på at det egentligt er svagt af os og ikke mindst egoistisk. Og hvis jeg tænker 5-10 år frem i tiden ville jeg garanteret være glad for at have fået endnu et (fælles) barn med ham jeg elsker. Jeg er bare ret sikker på at prisen vil være for høj både for vores forhold og mine 2 andre børn, da jeg først nu føler at jeg lever og ikke bare overlever. Jeg er forholdsvis afklaret mht. at få en abort (især fordi min kæreste ikke ønsker et barn) men jeg er bange for at jeg vil fortryde og måske alligevel miste mit forhold fordi jeg måske vil bebrejde ham bagefter..
Hjælp - har nogen gode råd eller erfaringer? For jeg kender ingen som har fået foretaget en abort, da det jo er lidt tabubelagt.

lotte123

Der er jo ingen, der vil kunne fortælle dig, om du vil fortryde det eller ej. Derfor er du nødt til at tænke det her meget, meget grundigt igennem – og når du har taget en beslutning, så står den ikke til at ændre: Enten får du en abort eller også får du et barn. Begge dele har konsekvenser og de skal være gennemtænkt.

Jeg synes bestemt, I skal tale det her ordentligt igennem, og din kæreste har altså 50% af ansvaret for, at du nu er gravid. Jeg står en smule uforstående overfor at din kæreste synes afklaret omkring, at han ikke vil have børn – hvorfor har han så ikke sørget for, at det ikke sker?

En del mænd er lidt ”sjove”; de mener, der er ”umandigt” at blive steriliseret og tror, at det går ud over deres potens; samtidig mener de at en abort ikke er noget at ”snakke om”. Derfor ser de ikke det store problem i at gøre deres kæreste gravid.

Jeg synes sådan set godt, du kan forlange af ham, at han tager sin del af ansvaret. Hvis du vælger abort, så mener jeg dog ikke du efterfølgende kan bebrejde ham det, for da det er din krop og dig, der skal gå gennem forløbet, så har du den afgørende beslutning, men han må gerne sætte sig ind i, hvilket psykisk pres, det sagtens kan blive for dig, og den støtte, du har brug for i den forbindelse, bør du fortælle ham, at det er helt rimeligt, han giver dig. Han har været med til at sætte dig/jer i den situation.

Du virker i det hele taget noget usikker på ham, du er bange for at miste ham, hvis du får en abort – og bange for at miste ham, hvis du vælger barnet. Derfor er det dig, der skal finde ud af, hvad DU vil, men du må aldrig bebrejde ham den beslutning, du tager, for den beslutning er ikke hans endelige ansvar – det er dit.

I øvrigt vil hverken han eller du kunne bruge den slags bebrejdelser til noget som helst andet end noget destruktivt – for den beslutning står ikke til at ændre, når den først er taget. Om nogle få uger er det enten det ene eller det andet – og sådan er det.

Håber du tager det valg, som du føler er det rette for dig.

Bedste tanker