Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Børn og alzheimer

Redigeret 16 juni, 2010, 09:51 i Alzheimers
Jeg har en dreng på 3 år, der nu er ved at begynde at undre sig over nogle af de ting farfar kan finde på at gøre, eller ikke gøre. F.eks. fulgte han med min søn og jeg ind i dameomklædningen i svømmehallen, selvom farmor stod og ville have ham med den anden vej, han tager ikke selv mad på sin tallerken, han spiser ikke sin mad, osv.
Og nu kommer så mit spørgsmål, er der nogle, der har erfarring med at skulle forklare noget om alzheimer for helt små børn? Jeg har lånt en bog på biblioteket, men den er til noget større børn.
På forhånd tak.
Pia.

Kommentarer

  • Mit forslag til en 3-årig er at du fortæller ham, at Farfar ikke er helt rask, og derfor kan gøre nogle mærkelige ting, men han er jo alligevel en sød og dejlig farfar. Og hvis der bliver spúrgt mere, så er det fint at sige, at han ikke husker så godt mere. Du kan givet givet fortælle dit barn, at han jo også laver nogle fjollede ting ind i mellem - det kan både voksne og gamle også finde på. Farfar vil sikkert møde den allerstørste forståelse netop hos sit barnebarn. Det er som oftest den voksne aldersgruppe, der har lidt svært ved at forholde sig til noget sådant.

    Mere kan sådan en størrelse ikke forstå, og det vil givet være alt rigeligt for ham.

    Og så er det fint at du efterhånden, som han bliver ældre kan få puttet lidt flere informationer på, men aldrig mere end at han er i stand til at forstå det.
Log in eller Registrér for at kommentere.