Kan det virkelig passe......
Jeg har lige gennemgået et psykologforløb, efterfulgt af en længerevarende indlæggelse på psyk. afd. med ETC-behandlinger og er i medicinsk behandling og ALLIGEVEL synes jeg, at jeg får det værre igen. KAN DET VIRKELIG PASSE???????????? Føler mig som en FIASKO, jeg har fået så MEGET hjælp og så har jeg det bare stadigvæk ikke godt. Jeg kan til dels holde en vis facade men indeni føler jeg, at det hele er håbløst og stakkels min familie......
Kommentarer
Jeg har selv en psykisk lidelse, og har været gennem flere indlæggelse for nogle år siden.
Min egen erfaring er, at når man først får klaret den første pukkel, så er det som om, at kroppen/hjernen øjner muligheden for at kaste sig over den næste. For hver omgang bliver man bedre og bedre til at håndtere det, og med tiden vil du lære ikke at gå ned, og du vil blive mindre og mindre depressiv.
Bare rolig! Du kommer over det, bliver igen velfungerende og stabil, men det tager tid. Og muligvis eller måske snarere sandsynligvis lang tid.
Sørg for at komme hos en psykiater jævnligt, sørg for at finde en medicinering der hjælper dig og sørg for at få samtaleterapi! Mind dig selv om, at det er depressionen der taler når verden ser allermest sort ud, mind dig om, at det er depressionen der bringer de mørkeste tanker frem, og din reaktion på håbløsheden skal være at arbejde sammen med dine behandlere. Benyt dig af psykiatrisk skadestue. Det kan lette bare at få en akut samtale med en psykiater, og det kan også være en lettelse at få en overnatning eller tre i skadestuen. At opsøge psykiatrisk skadestue er IKKE ensbetydende med, at du skal indlægges igen. Det er et tegn til dig selv om, at du kæmper mod sygdommen - ikke et tegn på, at sygdommen tager over.
Forsøg at få frisk luft og motion hver dag. En kort gåtur er godt nok. Måske du kan alliere dig med en ven eller et familiemedlem, og have dem til at gå med dig de dage du ikke kan overskue det.
Jeg beklager, at jeg ikke har trylleformlen til at vifte problemerne væk, men jeg håber, at du tror mig når jeg siger, at du nok skal få arbejdet dig igennem det her.
Ja det kan det godt...
Bruger selv hele systemet meget og der er hele tiden nye udfordringer... Der er nye ting der dukker op og skal behandles både i min psyke men også med medicin samt samtaler.
Du skal huske at få bearbejdet de ting der er indeni dig...det er meget vigtig... Og hvis din medicinering er forkert... altså hvis du får for meget medicin, så virker det lige modsat.. dvs at du får det dårligere, hvis du bliver fejl medicineret.
Psykiatrisk afdeling kommer du måske til at se af flere omgange... Det er heller ingen skam, da de er der for at hjælpe dig...
Hilsen Tower