Lov om atypiske brystsmerter.
Jeg var ikke klar over der var lov omkring atypiske brystsmerter, viste du det?
Ellers er den her:
Den fulde tekst
Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter
Formålet med denne vejledning er at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise i sine diagnostiske overvejelser ved behandling af patienter, der frembyder atypiske brystsmerter eller har andre symptomer, der kan skyldes iskæmisk hjertesygdom eller akut blodprop i hjertet, der i denne vejledning er betegnet som akut koronart syndrom (AKS).
I medfør af § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, skal en autoriseret sundhedsperson udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed.
Sundhedsstyrelsen er bekendt med flere tilfælde, hvor en patient har haft atypiske brystsmerter, og hvor lægen enten ikke har overvejet diagnosen akut iskæmisk hjertesygdom eller har afskrevet denne diagnose på grund af ukarakteristiske symptomer eller på grund af diskrepans mellem patientens symptomer og de objektive fund, og hvor patienten efterfølgende har fået hjertestop.
Atypiske brystsmerter og akut koronart syndrom
Omkring 20 % af patienter med verificeret akut koronart syndrom, AKS, klager ikke over smerter. Patientens symptomer kan derfor ikke fastslå eller udelukke AKS.
De typiske symptomer er trykken for brystet med udstråling til venstre arm, men atypiske tilfælde kan frembyde flere forskellige symptomer. Der kan være ubehag, trykken og ukarakteristiske smerter i brystet og ikke altid lokaliseret i venstre side. Endvidere kan lufthunger være et fremtrædende symptom. Ofte er der alene eller sammen med brystsmerterne eller skuldersmerter symptomer som kvalme og opkastning, svedudbrud, konfusion, bevidsthedssvækkelse og bleghed. Et eller flere af disse symptomer kan være henvendelsesgrund.
Erfaringsmæssigt kan symptomer hos kvinder og personer med diabetes være vage og atypiske. Kvinder har ofte andre symptomer end mænd, f.eks. har kvinder oftere diffust ubehag i brystet og udstråling ud i højre arm, hvilket kan medføre, at kvinder med AKS ikke diagnosticeres korrekt.
Lægen skal være særlig opmærksom på de patienter, der har risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom, dvs. har familiær disposition, forhøjet cholesterol, forhøjet blodtryk, rygning eller diabetes. Ligeledes skal lægen være ekstra opmærksomhed på patienter med kendt åreforkalkning. Herudover skal lægen være opmærksom på patienter, der ikke tidligere er udredt for iskæmisk hjertesygdom.
Ikke kun AKS, men også en række differentialdiagnoser, herunder lungeemboli og aortadissektion, er akutte medicinske tilstande, hvor hurtig diagnostisk afklaring og specifik behandling er afgørende.
Forbedret prognose ved akut blodprop i hjertet
Igennem de senere år er der sket betydelig forbedring af behandlingsresultaterne ved akut blodprop i hjertet. Disse forbedringer er opnået dels ved nye behandlingsmetoder på de hjertemedicinske afdelinger dels ved en forbedret indsats i den præhospitale fase.
Sygehusindlæggelse og ambulancetransport
Diagnosen AKS kan kun verificeres ved en kombination af symptomer, ekg-forandringer og biokemiske iskæmimarkører. Derfor er umiddelbar transport til sygehus med ambulance væsentlig ved mistanke om AKS.
Ambulancetransporten bør rekvireres som udrykningskørsel (kørsel 1).
Lægen skal forblive hos patienten til ambulancens ankomst, og behov for ledsagelse af læge skal vurderes i det enkelte tilfælde.
Sundhedsstyrelsen, den 8. februar 2010
Anne Mette Dons
/ Ivar Hejde Gøthgen
Jeg fandt dette på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Hilsen Rita.
Ellers er den her:
Den fulde tekst
Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter
Formålet med denne vejledning er at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise i sine diagnostiske overvejelser ved behandling af patienter, der frembyder atypiske brystsmerter eller har andre symptomer, der kan skyldes iskæmisk hjertesygdom eller akut blodprop i hjertet, der i denne vejledning er betegnet som akut koronart syndrom (AKS).
I medfør af § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, skal en autoriseret sundhedsperson udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed.
Sundhedsstyrelsen er bekendt med flere tilfælde, hvor en patient har haft atypiske brystsmerter, og hvor lægen enten ikke har overvejet diagnosen akut iskæmisk hjertesygdom eller har afskrevet denne diagnose på grund af ukarakteristiske symptomer eller på grund af diskrepans mellem patientens symptomer og de objektive fund, og hvor patienten efterfølgende har fået hjertestop.
Atypiske brystsmerter og akut koronart syndrom
Omkring 20 % af patienter med verificeret akut koronart syndrom, AKS, klager ikke over smerter. Patientens symptomer kan derfor ikke fastslå eller udelukke AKS.
De typiske symptomer er trykken for brystet med udstråling til venstre arm, men atypiske tilfælde kan frembyde flere forskellige symptomer. Der kan være ubehag, trykken og ukarakteristiske smerter i brystet og ikke altid lokaliseret i venstre side. Endvidere kan lufthunger være et fremtrædende symptom. Ofte er der alene eller sammen med brystsmerterne eller skuldersmerter symptomer som kvalme og opkastning, svedudbrud, konfusion, bevidsthedssvækkelse og bleghed. Et eller flere af disse symptomer kan være henvendelsesgrund.
Erfaringsmæssigt kan symptomer hos kvinder og personer med diabetes være vage og atypiske. Kvinder har ofte andre symptomer end mænd, f.eks. har kvinder oftere diffust ubehag i brystet og udstråling ud i højre arm, hvilket kan medføre, at kvinder med AKS ikke diagnosticeres korrekt.
Lægen skal være særlig opmærksom på de patienter, der har risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom, dvs. har familiær disposition, forhøjet cholesterol, forhøjet blodtryk, rygning eller diabetes. Ligeledes skal lægen være ekstra opmærksomhed på patienter med kendt åreforkalkning. Herudover skal lægen være opmærksom på patienter, der ikke tidligere er udredt for iskæmisk hjertesygdom.
Ikke kun AKS, men også en række differentialdiagnoser, herunder lungeemboli og aortadissektion, er akutte medicinske tilstande, hvor hurtig diagnostisk afklaring og specifik behandling er afgørende.
Forbedret prognose ved akut blodprop i hjertet
Igennem de senere år er der sket betydelig forbedring af behandlingsresultaterne ved akut blodprop i hjertet. Disse forbedringer er opnået dels ved nye behandlingsmetoder på de hjertemedicinske afdelinger dels ved en forbedret indsats i den præhospitale fase.
Sygehusindlæggelse og ambulancetransport
Diagnosen AKS kan kun verificeres ved en kombination af symptomer, ekg-forandringer og biokemiske iskæmimarkører. Derfor er umiddelbar transport til sygehus med ambulance væsentlig ved mistanke om AKS.
Ambulancetransporten bør rekvireres som udrykningskørsel (kørsel 1).
Lægen skal forblive hos patienten til ambulancens ankomst, og behov for ledsagelse af læge skal vurderes i det enkelte tilfælde.
Sundhedsstyrelsen, den 8. februar 2010
Anne Mette Dons
/ Ivar Hejde Gøthgen
Jeg fandt dette på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Hilsen Rita.
Kommentarer
Selvom denne lov er god for os som har småkarssygdom har jeg som besøgende på hjerteafdelingen oplevet at der ligger rigtig mange unge mennesker på hjerteafdelingen som følge af denne lov.
Det kan ikke være meningen at praktiserende læger ikke må bruge deres sunde fornuft eller staffes for at bruge fornuften i stedet for at indlægge unge der er druknet i sprut, eller i diverse stoffer.
Hvad sker der på en mindre hjerteafdeling som M2 i Horsens som kun har 18 senge og 20 telemetrier, er det meningen at 20 unge pga druk eller stoffer skal fylde disse senge, så folk der virkelig har hjerteproblemer ikke kan få overvågning på da de er optaget af unge som er selvforskyldte i at ligge på hjerteafdelingen uden reel hjertesygdom.
Jeg vil gerne høre din mening
Hilsen Rita
Jeg har svært ved at følge dig, i den oplysning du kommer med, nemlig at det er unge mennesker på sprut og stoffer som optager mange senge på Hjerteafdelingen i Horsens.
Uanset hvem man er, skal man efter min mening tages alvorligt, og en læge må jo ha skønnet at det er på hjerterafdelingen at disse unge skal indlægges.
Det kan godt være, at det er selvforskyldt, men det må dog aldrig blive en hindring for indlæggelse.
Vi skal vel ikke til at sortere patienter efter om deres lidelse er selvforskyldt, det er for mig et grusomt menneskesyn.
Måske har jeg misforstået noget, eller også er der noget jeg ikke er klar over.
Hilsen Sofie
Nu er det vel ikke nogen lov, men derimod en vejledning fra Sundhedsstyrelsen )
Sådan som jeg har forstået det, udsender Sundhedsmyndighederne vejledninger til læger om mange forskellige sygdomme. Jeg synes, at det er en god ide.
Netop ved hjertesygdomme har jeg hørt, at der kan være store forskelle mellem mænds symptomer og kvinders symptomer. Og det fremgår jo også af den vejledning, du citerer, at der er det. For nogen tid siden var der en svensk Tv-film i flere afsnit på DR1 med en kvindelig læge, der havde lagt mærke til, at kvinder, der fik hjerteproblemer, havde nogle anderledes symptomer, end man forventede, og at der derfor skete mange fejldiagnosticeringer, der gik ud over kvinder (Det var den TV-film, hvor Paprika Steen også spillede med).
Jeg synes, at det er godt, at Sundhedsstyrelsen udsender sådan en vejledning, så de praktiserende læger kan blive mere opmærksomme på, at der kan være anderledes og uventede symptomer på alvorlige hjerteproblemer.
Men jeg kan da godt forstå, at du er utilfreds med, at der er kapacitetsproblemer på sygehusene. Nu er det jo en forholdsvis ny vejledning. Det kan være, at lægerne er overforsigtige i den første tid. Forhåbentlig finder de efterhånden ud af at sortere dem fra, som har drukket sig fra sans og samling eller som er skæve af stoffer, og som ikke har et hjerteproblem.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg kom til at tænke på, at folk, der er indlagt med atrieflimmer, også er tilsluttet dette apparatur, som åbenbart kaldes telemetri (elektroder på overkroppen, der overfører impulser til et apparat med en skærm).
Jeg var indlagt med atrieflimmer i december måned, og jeg må da indrømme, at jeg optog en seng med telemetri i lidt over et døgn. Jeg blev ikke indlagt på grund af mistanke om en blodprop i hjertet – udelukkende på grund af, at hjertet slog for hurtigt og for uregelmæssigt. Men når hjertet slår på denne hurtige og overfladiske måde, så pumper det ikke ordentligt, og der er en vis fare for, at der kan dannes blodpropper i stillestående blod. Mit problem blev løst med elektrisk stød.
Nogle uger efter var jeg til en efterundersøgelse og en samtale på sygehuset. Jeg var selvfølgelig meget interesseret i at få at vide, hvorfor jeg havde fået atrieflimmer, sådan at jeg kan undgå det for fremtiden.
Lægen forklarede, at alkohol ofte kunne udløse det, men da jeg ikke havde drukket alkohol af betydning, så var det ikke årsagen i mit tilfælde. Men lægen sagde faktisk, at sygehuset havde en del patienter, der kom igen og igen med atrieflimmer – typisk efter en weekend, hvor de havde drukket tæt.
Sådanne patienter optager altså en seng og telemetri, og det er jo nødvendigt, indtil deres problem er blevet ordnet med stød.
Derfor mener jeg, at det ikke behøver at være denne nye vejledning alene, der gør, at der åbenbart er kapacitetsproblemer på hjerteafdelinger.
Men hvad skal man gøre? Hvis folk, der har fået atrieflimmer på grund af alkohol, ikke får hjælp, så får de måske en blodprop, eller de bliver meget svækkede. Og det er jo meget dyrere for samfundet at pleje et alvorligt sygt menneske, end at give en passende behandling, der kan få hjertet til at slå normalt igen. Sygehuset kan ikke lade være med at behandle mennesker, alene fordi deres problemer er selvskabte. Og hvor skulle man også sætte grænsen? Mit atrieflimmer kom muligvis, fordi jeg var udsat for passiv rygning den aften, jeg blev syg, eller måske fordi jeg havde spist noget tyraminholdig mad (marineret sild). Det kunne jeg jo også bare have ladet være med, hvis jeg havde vidst, at den slags kan give atrieflimmer.
Jeg ved godt, at lægerne er nødt til at prioritere, og det gjorde de jo faktisk før denne nye vejledning: da prioriterede de nemlig mænds hjertesygdom højere end kvinders.
Men jeg tror, at det er en farlig vej at bede lægerne sortere selvforskyldt sygdom fra.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har lagt underdrejet pga svære bivirkninger af Epillepsimedicin i nogle dage, og har ikke fået svaret herinde.Sorry.
Jeg er enig med dig, at uanset hvem man er skal man tages alvorlig, men kan en læge skønne at det IKKE handler om hjertet, men derimod alkohol/stoffer, bør der være en afdeling til afgiftning/afrusning så de pågældende er under opsyn til de er afruset. Såfremt der viser sig hjerteproblemer under afgiftning/afrusningen skal vedkommende overføres til hjerteafdelingen
Men jeg syntes stadig det er vigtigt at lægerne bruger deres sunde fornuft når de indlægger patienterne og det er uanset hvem patienten er.
Da vi var unge og fik drukket rigeligt, røg vi hjem i seng for at sove den ud til næste dag, der var ingen til at holde opsyn med os, deraf vil jeg tillade mig at stille dette spørgsmål. Hvorfor skulle det være anderledes i dag???
Mange hilsner
Rita
Hej Kammeliadamen
Gik lige ind på Retsinformationen.dk Nej det er ikke en lov, men en vejledning.
Jeg har desværre ikke set den film du refererer til, det ville jeg meget gerne, hvis du kan huske hvad den hed, vil jeg meget gerne ha' det oplyst.
Man kan da håbe det er pga forsigtighed.
Jeg er enig, hvis der skulle andre tiltag til må det være som jeg skrev i indlægget til Sofie.
Aterieflimmer kan blive livstruende,nogle har det som en særskilt hjertesygdom.
Jeg håber du har fået det godt efter dit stød.
Det var så ikke grundlaget for disse unge der var indlagt , det kunne klart høres på deres senere samtaler.
Jeg tror stadig mænds hjertesygdom vil være højre priorteret end kvinders, da der er forskes langt mere i deres sygdom end i kvindernes og det bliver der stadig, for går man ind og kikker på forskernes oversigt, ser man mere forskning i mænds sygdomme end kvinders.
Det er bestemt ikke meningen at selvforskyldte sygdomme skal sorteres fra, men jeg mener stadig at den sunde fornuft skal med i vurderingen og at en relevant vurdering på en FAME afdeling nok skulle kunne afsløre om det er hjertet eller alkohol/ stoffer.
Mange hilsner
Rita.
Jeg er en høne, jeg har LAGT et æg. Når jeg har LIGGET længe nok på ægget klækkes en kylling.
Jeg håber, at du har det bedre nu. Jeg bringer et link til lidt omtale af den svenske dramaserie, som jeg nævnte:
http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php ... 16547.html
Jeg så faktisk et sted, at det var muligt at få serien på DVD.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg har det fint, tak. Min hvilepuls er somme tider nede på 51. Før i tiden lagde jeg aldrig mærke til pulsen, når jeg målte mit blodtryk. Nu tjekker jeg lige, om den er normal. Og det er den heldigvis )
Hvor er jeg glad på dine vegne at DU bruger så meget tid på at rette andres fejl.Jeg håber virkelig du får noget ud af det, for mig betyder det ikke det fjerneste.
Hilsen Rita
Jo'tak en smule bedre er det blevet, men jeg må tilstå at jeg glæder mig til at være ude af dette skrammelmedicin.
Jeg glæder mig til at se hvad linket indeholder af spændende ting.
Jeg vil prøve om jeg kan fremskaffe den DVD.
Det er en flot hvilepuls du har.
Nej selvfølgelig tjekker man ikke pulsen hver dag, så man følger jo ikke med i hvor den ligger, det er jo som oftest blodtrykket man er interesseret i.
Mange tak for din tilbagemelding om linket og DVD'en
Hilsen Rita
Måske er du ligeglad, men hvis vi ikke overholder de fælles sprogregler, går kommunikationen galt. Man ikke vide, hvad du har lagt i sengen i flere dage, det forstyrrer meningen.