Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

14 GRAVID! O;

Redigeret 15 juni, 2010, 04:20 i Åben debat om abort
Hej, jeg har en veninde. jeg sidder med nu.
hun har været sammen med sin kærste (uden komdom).
og tror hun er blevet gravid.
det er nu 3 dage siden, og hun har hovedepine, og er øm helt ude i siden af brystet! hun kan ikke snakke med nogle voksne om det.
og hun har hemmeligt bestil en test. og gerne sku kommer her inden for 3-4 dage. ehm, hvad kan være tegn så tidligt ? og hvornår skal hun tag testen?
skriv gerne mere end det til hendes spørgsmål :(?

Kommentarer

  • Hvis det er tre dage siden, hun har haft ubeskyttet sex, så er det altså begrænset, hvad man kan mærke, så jeg vil påstå, at det meste er nervøst, hvilket også kan påvirke hendes menstruation.

    Hvornår har hun forventet menstruation? Har hun haft samleje nogenlunde midt i mellem to menstruationer, er der er vis sandsynlighed for, at hun kan være blevet gravid, men det kan hun altså ikke vide, før næste menstruation udebliver, og det er der, hun så kan købe en test i supermarkedet og se, hvordan og hvorledes.

    Jeg ved ikke hvordan man "hemmeligt" bestiller en test, og hvorfor det så tager 3-4 dage, men det er altså usikkert at tage en test før forventet menstruation.

    Husk lige: Al den nervøsitet kan sagtens betyde at næste menstruation kan blive forsinket, da den nemt bliver påvirket af nervøsitet, så prøv at tage det lidt roligt - intet vides før.

    Hvis hun nu skulle være blevet gravid, så er hun altså nødt til at tale med nogle voksne omkring den situation, da det er helt urimeligt at gå med sådanne ting helt alene, eller blot med en veninde, selv om du er aldrig så hjælpsom. Der skal tages nogle voldsomme beslutninger og det skal der voksne ind over.

    Men lad og håbe, at det ikke er gået så galt, men en gang er altså nok til at blive gravid, hvorfor det kondom skal huskes - hver eneste gang og under hele samlejet.
  • Ja det var midt i den forventede periode.
    og kan man ikk godt tage en test her om et par dage ? for der kommer den, og hun bestilt det over nettet!:)
    hun er meget nervøs. men kan man gå til lægen som har tavsheds pligt og ordne det uden om forældre
  • Husk kondom fremover! Det er simpelthen for dumt at udsætte sig selv for faren for sygdomme såvel som graviditet.

    Graviditetstests kan købes i Netto og på apoteket...
    Man kan først regne med en graviditetstest, når man tager den efter den dag man skulle have fået menstruation. Det vil sige, at det ikke nytter noget at tage den bare fordi man har haft ubeskyttet samleje. Hvis menstruationen derimod udebliver, SÅ kan man tage den og regne med at resultatet er korrekt.
    Altså må du nu vente indtil din menstruation kommer - hvilket den formentlig gør. Hvis den udebliver, må du tage en graviditetstest.
    Menstruationen kan godt blive forsinket når man går og er nervøs, så at den ikke komme til tiden, er ikke bevis for at man er gravid.

    Når man har en kæreste, som man dyrker sex med, så er det en rigtig, rigtig god idé at tage til lægen og tale om prævention. Læs evt. også på praeventionsguide.dk
    Selvfølgelig kan du tage til lægen uden at han/hun siger det til dine forældre.

    I skulle begge to tage at sætte jer ind i hvordan menstruationscyklussen fungerer. Altså hvorfor man bløder, hvornår man kan blive gravid og hvad det i det hele taget er der sker med hormonerne og ægløsning. Og hvordan forskellige præventionsformer bruges og virker. Personligt syntes jeg ikke, at man er moden nok til at have et sexliv før man har sat sig ind i ovenstående ting.

    Anna - 25 år.
  • Bortset fra, at Anna har helt ret i det, hun skriver, så vil jeg lige svare på dit spørgsmål.
    Jo, man kan godt gå til læge, der har tavshedspligt, men en 14-årig kan ikke få "det ordnet" uden forældrene får det at vide, af den simple grund, at den slags kan et så ungt menneske slet, slet ikke klare alene.

    Men - se det nu an. Er hun nu gravid eller ej, og hvis det er så gå til læge, der forhåbentligt vil rådgive på en god og fornuftig måde.

    14-årige ER altså børn, og børn skal ikke stå alene med en eventuel graviditet. Hvis der bliver ballade på hjemmefronten over det, så kan hun sådan set godt klandre forældrene for ikke at give ordentlig information, for det er da himmelråbende så lidt unge faktisk ved om den slags ting, og det kan man altså godt forlange at forældre gør noget ved.
Log in eller Registrér for at kommentere.