Idag diagnose på angst. Angst for medicinen!!
Har idag fået at vide hos psykiateren at jeg har en svær grad af generaliseret angst.. Jeg skal derfor opstarte cipralex her til aften.
Jeg vil rigtig gerne selv have medicinen, i håb om at den kan hjælpe mig til at have et mere tåleligt liv, men sidder nu er er bange for at tage den første pille!
Jeg sidder og stirer på pillen og frygter for at jeg får det virkelig dårligt af den! Latterligt, for jeg har nok prøvet andre ting der var langt værre, men kan bare ikke alde være!
Skide angst!!!
Nå men jeg prøver at trøste mig selv lidt med, at jeg ikke normalt mærker de mindste bivirkninger ved andet medicin, så hvorfor skulle jeg ved dette her?
Tages skal den... Så får jeg nok manet mine frygter til jorden i løbet af de næste par dage... Eller gør jeg :S
Jeg vil rigtig gerne selv have medicinen, i håb om at den kan hjælpe mig til at have et mere tåleligt liv, men sidder nu er er bange for at tage den første pille!
Jeg sidder og stirer på pillen og frygter for at jeg får det virkelig dårligt af den! Latterligt, for jeg har nok prøvet andre ting der var langt værre, men kan bare ikke alde være!
Skide angst!!!
Nå men jeg prøver at trøste mig selv lidt med, at jeg ikke normalt mærker de mindste bivirkninger ved andet medicin, så hvorfor skulle jeg ved dette her?
Tages skal den... Så får jeg nok manet mine frygter til jorden i løbet af de næste par dage... Eller gør jeg :S
Kommentarer
Fik du slugt pillen?
Jeg vil sige, at du selvfølgelig kan få bivirkninger, men spørge om, hvad du frygter mest af bivirkninger?
For mig har den typiske bivirkning ved sådan noget medicin været træthed.
Og det har faktisk været okay for mig. For så har jeg kunnet sove.
Men det kræver selvfølgeligt, at man har tid til at være træt.
Men som sagt, er det den mest typiske bivirkning. For mig er træthed ingenting i forhold til at gå rundt med en konstant angst. Desuden varer bivirkningen kun ca. fem dage hos de fleste, men virkningen af pillen gerne skulle vare meget længere.
Fortæl mig lidt om, hvordan det er gået dig.
Mvh. Oktober
Den første aften tog jeg pillen kl. 19.00. Jeg fik en smule kvalme og blev træt. Jeg gik derfor tidlig i seng og så var det det.
Jeg er nu begyndt at tage pillen kl. 22.00 i stedet, for derefter at gå i seng. Jeg sover som en engel og opdager ikke kvalmen, idet jeg jo sover mens det står på.
Jeg har ikke mærket nogen virkning endnu, men har heller ikke forventet det så hurtigt. Jeg er glad og tilfreds, hvis det bare i længden virker
Jeg var i forvejen extrem træt dagen igennem, men her er der heller ingen ændring til det negative. Jeg er bare som før, så det er okay.
Mange tak for din interesse
Man skal aldrig skamme sig over sin angst eller sin frygt, for der er altid en god grund til, at den er der. Hvad enten den er realistisk eller urealistisk.
I min ungdom fik jeg angstdæmpende/antipsykotisk medicin og den tog jeg nogle år og den hjalp mig meget. Så kom jeg i terapi for mine problemer og fandt ud af årsagerne til angsten og fik bearbejdet dem. Undervejs ville både min læge og en psykiater (og kommunen) have mig til at tage angstdæmpende medicin men jeg følte i den grad angst eller endda rædsel ved tanken. Jeg skulle ikke have et kemisk stof, der påvirkede min hjerne. For mig var det også fuldstændigt ulogisk, at man skulle behandle en angsttilstand med noget, der i sig selv skaber angst.
Jeg håber, at medicinen hjælper dig. Hvis du føler, at det er det rigtige at gøre på dette tidspunkt, så er det givetvis det rigtige. Men på et tidspunkt vil det måske kunne hjælpe dig mere at kombinere eller erstatte medicinen med terapi, så du finder ud af, hvad der ligger til grund for angsten og din manglende energi og arbejder med det. Træthed og negative følelser (især frygt/angst) hænger oftest meget tæt sammen.
Nå, det var egentligt bare lige fordi, jeg så, at du skammede dig over din angst. Prøv i stedet at forstå, at angsten er der af en god grund. Skam er så negativ og destruktiv en følelse.
Hilsen Helene
Du må ALDRIG bare stoppe med medicinen. Du forvirrer din krop totalt og det kan give ret vilde bivirkninger. Du skal altid trappe ud i løbet af mindst en uge.
Har du talt med din læge om at komme til psykiater?
Det er typisk kun relevant, hvis det ikke lykkedes for lægen at få tilpasset medicinen. Eller hvis psykiateren er af den sjældne type, der også giver terapi, og der ikke er mulighed for, at du kan komme til psykolog.
Hvorfor vil du stoppe med medicinen? Og har du fået terapi for din angst?
Kærlige hilsner fra en nysgerrig Oktober
(og undskyld min løftede pegefinger :-))
Siden har jeg haft det underligt. Jeg er hele tiden urolig. Bare jeg skal på apoteket bliver jeg dårlig tilpas og ryster.
Lægen kan jeg i øjeblikket slet ikke henvende mig til. Jeg kan ikke udtrykke hvordan jeg har det, men jeg føler mig bange, for hvad ved jeg ikke.
Er det angst. Eller skaber jeg mig og bør tage mig sammen.
Hvad får du af medicin lige nu?
Hvorfor kan du ikke kontakte din læge, pga. ferie?
Hvis du indser, at det er angst og prøver at acceptere det, så kan det hjælpe på, hvordan du har det. I hvert fald for en tid. Når du ved, hvorfor din krop reagerer, som den gør.
Hvordan har du det generelt? Og hvad opstår i dine tanker, når du får angst, er der noget bestemt du er bange for?
Kærlig hilsen Oktober
Jeg kan simpelthen ikke holde tanken ud om mere medicin i øjeblikket.
Det er de tanker, der gør mig urolig. Og det undrer mig, jeg der aldrig har været nervøs ved at gå på apoteket, får det så uroligt, og drager et lettelsens suk, når jeg er ude igen. Og hvad er jeg nervøs for . Jeg ved det ikke.
Jeg er hamrende urolig hele tiden. Jeg må jo se at komme over det.
Jeg kan bare ikke klare tanken om medicin mere. Ikke for øjeblikket.
Jeg forstår ikke rigtig, hvad der går af mig. Jeg har heller ikke fortalt til nogen, hvor urolig jeg føler mig og gør det heller ikke.
Får du medicin for tiden?
Jeg tror, at du skal have noget terapi i stedet.
Jeg har hørt om mange, der vælger at klare sig uden medicinen og nøjes med at få terapi. Selv om vejen fremad kan være sejere, end når man får støtte fra medicinen, så hører jeg fra mange, at de ender samme sted, som folk der har fået medicin + terapi. Til gengæld er det ofte, at folk, der kun får medicin bliver ved med at have angst, fordi de ikke får behandlet årsagen til angsten. Det kan være ubearbejdet ting, en øget sårbarhed, genetisk disponering eller en bestemt måde at tolke indtryk på. Eller flere af disse ting på én gang. Eller noget helt andet.
Men uanset hvad, så vil jeg påstå, at så længe din hverdag fungerer nogenlunde okay, så er terapi det du skal stræbe efter i stedet for at tage noget medicin, som du ikke føler dig tryg ved. Det lyder ikke som om, du har et godt forhold til din læge. Min læge ville aldrig sætte mig på medicin, hvis jeg er utryg ved det. Så vil hun undersøge ALLE andre muligheder. Hun fik mig bl.a. henvist til psykolog pga depression, selv om jeg kun led af angst på det tidspunkt. Og hun lovede mig, da hun sendte mig til psykiater, at hvis det ikke fungerede, så ville hun undersøge alle andre muligheder. For lægen skal møde én der hvor man er.
Så enten har du ikke været helt ærlig over for din læge, eller også er din læge ikke dygtigt nok til at håndtere din problematik.
Hvad vil du allehelst ha, at der skal ske nu (ud over, at det bare bliver bedre af sig selv!)?
Kærlig hilsen Oktober
Jeg tror ikke, vi taler om helt det samme. Prøv at læse mit indlæg igen.
Mange hilsener.