Indstillinger
Hvor går jeg hen med mine lyster
Jeg er en ungdommelig mand på 50 år. Har været gift i 16 år og har 2 hjemmeboende teenagere, en søn der har boet hos sin mor, og nu bor alene, samt en datter (min kones men 'min' siden hun var 2),der bor i udlandet.
Jeg elsker min familie, og vil ikke være dem foruden.
Jeg har en stor appetit på sexlivets mange sider. Jeg får simpelthen energi igennem at beskæftige mig med sex, helst med at dyrke det rent fysisk med min kone men også ved at læse om andres erfaringer, forestille mig - med min kone og jeg i centrum - alle de dejlige og spændende ting som bare venter på at blive udforsket. Jeg kigger også på billeder på nettet, læser og skriver selv erotiske noveller (til egen glæde men ikke mere). Jeg er helt klart til kvinder. Elsker kvindekroppen, duften, synet og berøringen.
Da min kone og jeg kun elsker med hinanden 1-3 gange om måneden - ofte mindre - og vi selvfølgelig ikke har samme interesse for sex, foregår det meste af mit sexliv alene. Jeg onanerer 3-4 gange om ugen, og supplerer med diverse sexlegetøj som dildo, brystvorteklemmer, penisring m.m. Jeg har altid haft lyst til, og har stadig, at min kone og jeg køber og bruger legetøj sammen. I vores tidlige år, og lige efter en periode for nogle få år siden, hvor vi havde besluttet at skilles, havde vi gang i legetøj m.m. og det var dejligt for mig, og virkede dejligt for min kone. Det er slut nu, og mit behov for andet end 'sex under dynen i mørket engang imellem, er voksende. Mine lyster er mange og forskrækker mig engang imellem.
Min udfordring
Jeg har ofte spurgt mig selv, om jeg er unormal. Er det 'normalt' at jeg knepper mig selv og ridder lystigt på en dildo, tager de sorte selvsiddende strømper og høje sko på som jeg gerne så min kone i, påfører mig selv smerte med tunge brystvorteklemmer og klemmer i pik og nosser, tager en dildo i munden og forestiller mig, at jeg slikker en stor pik - alt sammen foran spejlet selvfølgelig, hvor jeg kan følge bedst muligt med, og ikke blot fantasere. Synes det er fedt at tage billeder/video af mig selv i disse situationer. Jeg har fantasier om at blive bundet, blive pisket og tvunget til alt muligt dejligt af både mænd og kvinder. Forestiller mig virkelig at blive kneppet, ikke så meget af en mand, men af en pik. Lyder det skørt?
Mener, at manden i mit sexunivers er en pik, og det kan ligeså godt være en dildo som min kone har spændt på sig e.a. At skulle være sammen med en mand med kys og kælen og evt. slikke røv, virker frastødende på mig, men at sutte og slikke en rigtig pik og nosser, og blive rigtig kneppet, lyder enormt frækt og tiltrækkende. Jeg kan også godt synes, det er frækt at se to mænd have sex sammen.
Er der en norm for hvad der er normalt, og hvem sætter den? Nej, selvfølgelig er der ikke det - vi er forskellige som mennesker og det skal accepteres.
Jeg føler mig enormt ene med min seksualitet. Ovennævnte er jo ikke ligefrem hvad man diskuterer med kammerater eller familiemedlemmer, vel?
Min kone kender naturligvis til min appetit på sex, og ved også at jeg kan lide smerte og en dildo. Er dog ikke vidende om selvsiddende strømper, foto/video, mig der slikker en dildo og slet ikke om mine vildere fantasier som tidligere nævnt.
Jeg synes det er fedt - i korte bidder - at se erotiske film og meget gerne sammen med min kone, men jeg har stoppet denne fornøjelse. Min kone finder det ulækkert, at de fleste af de kvindelige modeller, efter hendes udsagn, har været misbrugt som børn. Hvis jeg troede det forholdt sig sådan, ville jeg føle samme ubehag men jeg tror simpelthen ikke på det. Nuvel, jeg har droppet det for hendes skyld men savner det meget.
Ingen tvivl om, at min leg med andet end min kone, er tiltaget i takt med at vores sexliv afkøles.
Jeg er i vildrede, om hvor jeg skal vende mig. Jeg er ved at blive vanvittig over at skulle skjule min seksualitet, og over ikke at kunne dele tankerne og måske selve akten med andre.
Som tingene er pt. har jeg ok mulighed for at dyrke min onani m.m., men det er en stakket frist, og ikke nok. Der kommer også ferier, hvor muligheden for denne del af mit liv, overhovedet ikke er tilstede.
Jeg kan mærke, at min frustration går ud over mit humør, og specielt min tålmodighed bliver sat på prøve.
Jeg har forsøgt at kaste mig over mere arbejde, der kan aflede min opmærksomhed, og har tilført høj grad af fysisk aktivitet men det fjerner ikke min frustration.
Skal jeg fortælle min kone om mine tanker? Vil det få mig til at fremstå som en pervers, halvgammel mand? Er det ynkeligt at være som mig? Skal jeg søge andre steder hen, for at få mit behov dækket?
Som sagt, skilsmisse er ikke en option.
Jeg kan ikke se nogen i omgangskredsen, jeg vil kunne snakke med om ovennævnte - derfor skriver jer her.
Ser frem til svar / kommentarer.
Hilsen
Z
Jeg elsker min familie, og vil ikke være dem foruden.
Jeg har en stor appetit på sexlivets mange sider. Jeg får simpelthen energi igennem at beskæftige mig med sex, helst med at dyrke det rent fysisk med min kone men også ved at læse om andres erfaringer, forestille mig - med min kone og jeg i centrum - alle de dejlige og spændende ting som bare venter på at blive udforsket. Jeg kigger også på billeder på nettet, læser og skriver selv erotiske noveller (til egen glæde men ikke mere). Jeg er helt klart til kvinder. Elsker kvindekroppen, duften, synet og berøringen.
Da min kone og jeg kun elsker med hinanden 1-3 gange om måneden - ofte mindre - og vi selvfølgelig ikke har samme interesse for sex, foregår det meste af mit sexliv alene. Jeg onanerer 3-4 gange om ugen, og supplerer med diverse sexlegetøj som dildo, brystvorteklemmer, penisring m.m. Jeg har altid haft lyst til, og har stadig, at min kone og jeg køber og bruger legetøj sammen. I vores tidlige år, og lige efter en periode for nogle få år siden, hvor vi havde besluttet at skilles, havde vi gang i legetøj m.m. og det var dejligt for mig, og virkede dejligt for min kone. Det er slut nu, og mit behov for andet end 'sex under dynen i mørket engang imellem, er voksende. Mine lyster er mange og forskrækker mig engang imellem.
Min udfordring
Jeg har ofte spurgt mig selv, om jeg er unormal. Er det 'normalt' at jeg knepper mig selv og ridder lystigt på en dildo, tager de sorte selvsiddende strømper og høje sko på som jeg gerne så min kone i, påfører mig selv smerte med tunge brystvorteklemmer og klemmer i pik og nosser, tager en dildo i munden og forestiller mig, at jeg slikker en stor pik - alt sammen foran spejlet selvfølgelig, hvor jeg kan følge bedst muligt med, og ikke blot fantasere. Synes det er fedt at tage billeder/video af mig selv i disse situationer. Jeg har fantasier om at blive bundet, blive pisket og tvunget til alt muligt dejligt af både mænd og kvinder. Forestiller mig virkelig at blive kneppet, ikke så meget af en mand, men af en pik. Lyder det skørt?
Mener, at manden i mit sexunivers er en pik, og det kan ligeså godt være en dildo som min kone har spændt på sig e.a. At skulle være sammen med en mand med kys og kælen og evt. slikke røv, virker frastødende på mig, men at sutte og slikke en rigtig pik og nosser, og blive rigtig kneppet, lyder enormt frækt og tiltrækkende. Jeg kan også godt synes, det er frækt at se to mænd have sex sammen.
Er der en norm for hvad der er normalt, og hvem sætter den? Nej, selvfølgelig er der ikke det - vi er forskellige som mennesker og det skal accepteres.
Jeg føler mig enormt ene med min seksualitet. Ovennævnte er jo ikke ligefrem hvad man diskuterer med kammerater eller familiemedlemmer, vel?
Min kone kender naturligvis til min appetit på sex, og ved også at jeg kan lide smerte og en dildo. Er dog ikke vidende om selvsiddende strømper, foto/video, mig der slikker en dildo og slet ikke om mine vildere fantasier som tidligere nævnt.
Jeg synes det er fedt - i korte bidder - at se erotiske film og meget gerne sammen med min kone, men jeg har stoppet denne fornøjelse. Min kone finder det ulækkert, at de fleste af de kvindelige modeller, efter hendes udsagn, har været misbrugt som børn. Hvis jeg troede det forholdt sig sådan, ville jeg føle samme ubehag men jeg tror simpelthen ikke på det. Nuvel, jeg har droppet det for hendes skyld men savner det meget.
Ingen tvivl om, at min leg med andet end min kone, er tiltaget i takt med at vores sexliv afkøles.
Jeg er i vildrede, om hvor jeg skal vende mig. Jeg er ved at blive vanvittig over at skulle skjule min seksualitet, og over ikke at kunne dele tankerne og måske selve akten med andre.
Som tingene er pt. har jeg ok mulighed for at dyrke min onani m.m., men det er en stakket frist, og ikke nok. Der kommer også ferier, hvor muligheden for denne del af mit liv, overhovedet ikke er tilstede.
Jeg kan mærke, at min frustration går ud over mit humør, og specielt min tålmodighed bliver sat på prøve.
Jeg har forsøgt at kaste mig over mere arbejde, der kan aflede min opmærksomhed, og har tilført høj grad af fysisk aktivitet men det fjerner ikke min frustration.
Skal jeg fortælle min kone om mine tanker? Vil det få mig til at fremstå som en pervers, halvgammel mand? Er det ynkeligt at være som mig? Skal jeg søge andre steder hen, for at få mit behov dækket?
Som sagt, skilsmisse er ikke en option.
Jeg kan ikke se nogen i omgangskredsen, jeg vil kunne snakke med om ovennævnte - derfor skriver jer her.
Ser frem til svar / kommentarer.
Hilsen
Z
Kommentarer
Du beskriver beklageligvis overhovedet ikke, hvad der er galt i dit og din kones sexliv, hvorfor det er så sjældent, hvorfor du ikke har talt med hende om dette i jeres liv, for mit første bud vil da helt klart være at involvere hende, men det er svært at foreslå det, da det jo er umuligt at forestille sig, hvordan hun vil reagere, når du ikke har åbnet for jeres problemer i samlivet.
Du fortæller, at i en periode havde I sexlegetøj - du var glad for det og din kone "virkede" også glad. Talte I om det? Og hvorfor hørte det op?
Jeg kan bestemt ikke på det her grundlag foreslå andet end at I taler sammen, men om det er en god ide, kan jeg ikke vide.
Så vidt jeg kan forstå, så er du egentlig slet ikke ude på at finde andre at dyrke sex med - foretrak egentlig din kone, hvis hun ville være med, og derfor er det da også der, du burde starte.
Hvis ikke hun vil være med - og det vil hun jo nok ikke, som jeg forstår det - så mener jeg egentlig stadig, det ville være godt med noget åbenhed. for hvad nu, hvis hun pludselig fik overrasket dig? Og - stadig hvis I fik talt sammen, så ville hun jo også forstå det, hvis du havde brug for at "gå for dig selv" ind i mellem i jeres ferie.
Jo, mange - måske også din kone? - ville finde det perverst og alt muligt andet, men så længe du ikke foretager dig hverken noget ulovligt eller begår overgreb, så mener jeg helt klart, at hvis det er normalt for dig, så er der ikke noget i vejen med det.
Jeg kunne muligvis foreslå dig at kontakte en rådgivning i SMIL; jeg mener at vide, at de har en anonym telefonrådgivning. Der vil du i hvert fald kunne tale med nogen, der uden nogen form for fordømmelse vil høre på dig.
Vi har snakket om vores manglende sexliv, og meget har været sagt. Vi erkender de forskellige behov vi har. Jeg kan ikke tvinge min kone til sex, og hun kan ikke fjerne min lyst. Altså er det et kompromis der skal til. I mit hoved har det så været, at jeg må kompensere når jeg er alene. Som sagt, når den mulighed så ikke er tilstede, smitter det med det samme af på mit humør, min tolerance m.m., og det gør mig ked af det og vred.
Min kone erkender, at sex ikke betyder ret meget for hende mere. Ikke fordi hun drømmer om sex med andre, eller ikke synes om mig som sexpartner men simpelthen fordi hun fungerer mere i hovedet end i kroppen. Hun arbejder meget og har ikke meget energi når hun er hjemme, og dermed heller ikke lyst til sex. Selvfølgelig er det også et spørgsmål om prioritering men jeg kan ikke presse hende til at få lyst.
Jeg er ikke 'hop-på-og-få-en-udløsning-manden'. Jeg nyder alt det der kommer før, med kys, kram, slik m.m. og også gerne nogle af de andre elementer jeg tidligere har nævnt. Jeg elsker at se og røre min kones krop, og vil gerne bruge timer (ikke altid selvfølgelig) på at være sammen, men dertil kommer vi ikke. Når vi en sjælden gang er sammen bliver det hurtigt … og efterlader så mig, selvom jeg altid nyder min kone, med en ufattelig tomhed.
Har meget ikke-egoistisk foreslået, at hun klæder sig af og lægger sig tilbage og bare modtager mine kys, berøring, massage m.m. og måske til sidst, en dejlig orgasme når jeg slikker hende. Heller ikke...
Sexlegetøjet gled ud i takt med at lysten faldt, ligesom det pikante undertøj m.m. Før i tiden kunne min kone godt lide en dildo imens vi var sammen, og oralsex var en stor del af vores liv – noget vi begge nød meget. Det forsvandt også.
Vi HAR snakket om det her. Jeg har spurgt min kone, om mine lyster til andet end lige i mørket under dynen, giver hende nedsat lyst. Om det er frastødende eller 'træls' på nogen måde men det siger hun nej til.
I har talt om dette både åbent og ærligt. Du har fortalt om, hvordan du har det, og at det vel i det hele taget går ud over jeres liv, at du netop bliver frusteret og det går ud over dit humør.
Din kone har altså dalende lyst, hvilket i øvrigt er noget, der sker for nogle kvinder, når de når overgangsalderen. Mit gæt er, at hun sådan set er lige så ked af det, men når hendes behov simpelt hen ikke er der, så påvirker det hende mindre. Dog må det da påvirke hende, at du har det så dårligt med det? Har I/hun været ved læge omkring det her? I visse tilfælde er der faktisk noget at gøre. Det kunne også være I skulle opsøge en sexolog. Men – om det giver noget eller ej, kan jeg slet ikke komme med bud på.
Du har også gjort din kone klart, at du allerhelst ville dyrke sex med hende, og slet ikke har lyst til at gå andre steder hen, men hvordan vil hun stille sig, hvis du var åben omkring det, og netop søgte at få stillet det behov et andet sted?
Jeg er bekendt med et par, hvor det netop var sådan, og hun bad simpelt hen sin mand om at klare det et andet sted, og det kunne deres forhold sagtens klare, hvilket jeg i øvrig er dybt imponeret over, men hvis man virkelig er åben over for disse problemer, så kan det muligvis lade sig gøre. Hun vil givet ikke være interesseret i detaillerne, men hvis hun får en glad og tilfreds mand hjem, så kan det måske løse jeres problemer.
Jeg forstår, at det at du klarer det selv, kun tager toppen af dine frustrationer, men jeg håber da din kone er bekendt med, at det er det, du gør, hvorfor jeg ikke helt ser, det bør være et problem, når I er på ferie, da du vel netop kan fortælle hende, at nu har du behovet for at være dig selv.
Jeg vil sådan set tro, at du sagtens vil kunne finde en ”elskerinde” på en af datingsiderne, og hvis man også der er 100% ærlig og åben, og gør klart at det udelukkende handler om behov – ikke et nyt parforhold, så er det måske et forslag.
Dog – der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en løsningsmodel, som din kone helt og aldeles vil kunne tilslutte sig.
Min bekendt fandt simpelt hen et sted, hvor han betalte for det, han gerne ville have, og han kom der gennem en række år, og var således yderst gode venner med den veninde, han havde der. Den løsning var simpelt hen perfekt for dette ægtepar. Jeg skriver det i datid, da manden nu er ved at være 80 år, og ikke har det behov længere, da han er noget alderdomssvækket efterhånden. Hans kone var også yderst tilfreds med arrangementet, for det var glad og kærlig mand, der kom hjem til hende.
Ja, det virker noget mærkeligt, men det er jo heller ikke rimeligt, at fordi din kone har det sådan, så skal du afskrive dine behov.
Selv om det ikke helt er det, du er til, så vil jeg stadig foreslå dig at kontakte SMIL's rådgivning, for netop dette vil jeg tro, de også kender til og der kan man måske komme med nogle bedre forslag, end hvad jeg kommer med.
Bedste tanker
Dagene er gået med at veje for og imod at fortælle min kone om de mere specielle lyster jeg tidligere har beskrevet. Hvornår er tidspunktet rigtigt, hvordan får jeg startet, uden min kone kommer til at føle sig utilstrækkelig og forkert?
Er det bedre at skåne hende for, hvad der måske sætter mig i et ulækkert og perverst lys hos hende? Bedre at finde en løsning for MIG, hvor hun ikke er med på 'råd'?
Alternativet er at lægge tingene frem som de er men hvad så? Løsningen vil sandsynligvis blive, at jeg tager ansvar for at klare mit behov, og med lovning på ikke at inddrage andre mennesker fysisk, og så er jeg egentlig tilbage ved square one, ikke?
Jeg er simpelthen bange for ikke at blive respekteret for mine behov og lyst.
Det fornemmes nok, at jeg tænker højt. Overvejer om jeg har modet til at fortælle om mine lyster. Kan godt forestille mig, hvordan det må være for familiefaren/moren, der pludselig springer ud som homoseksuel!
Der vejes ...
Så vidt jeg har forstået, så har du ikke behov, der bryder loven eller handler om overgreb – ergo er du nødt til at acceptere disse sider hos dig selv, og lade være med at opfatte dig selv som pervers og ulækker. Det vil med tiden give dig så store mindreværdskomplekser, at du nærmest vil blive syg af det.
Jeg bliver lige lidt forvirret, for tidligere er det fremgået, at I netop har talt om, at du har et langt større behov end din kone, og at det går ud over hele din livskvalitet og dit humør i det daglige???
Det kan da være, du ikke skal gå i detailler overfor din kone, men hvordan vil hun stille sig, hvis I netop talte åbent om, at du søgte denne tilfredsstillelse et andet sted? Og – bagefter kom glad og tilfreds hjem til din kone?
Jeg vil faktisk foreslå dig at kontakte en professionel, en sexolog f.eks. og der får en god samtale om netop det her problem, for du vil jo gå i stykker, hvis du skal undertrykke dine behov, på samme måde som din kone vil gå i stykker, hvis hun skal stille op til noget, der ikke er er hendes behov.
Hvis I virkelig elsker hinanden, så bør der også være plads til, at I sammen løser dette problem.
I en helt anden boldgade, så er verdenssamfundet lige for tiden ved at gå i totalt selvsving over nogle fodboldkampe. Det interesserer ikke mig en høstblomst, men min mand vil gerne følge lidt med – heldigvis på et lidt mere behersket plan, end det vist foregår i så mange andre familier. Men - fordi jeg ikke har det behov – skal jeg så uden videre forbyde mind mand at have det?? Nej, vel?
På samme måde med andre behov her i livet, men så snart man må skjule det og snige sig til det i hemmelighed, så bliver det hele fordækt, og man skal slås med dårlig samvittighed og alt muligt, og det kommer der aldrig noget godt ud af.
Jeg har læst indlægget også fra dig Lotte.
Jeg kan sige at det er samme måde jeg lever på, og jeg har forsøgt (Lotte) at tale med min kone utallige gange, men hun vil overhovedet ikke tale om emnet.
Vi har også haft det virkeligt skønt og særdeles aktivt sexliv i vores 35 år sammen, men det er nu slut og det blev det for 6 år siden.
Den sidste jeg gang jeg så hendes mis var da hun for 5 år siden væltede på cyklen og slog skambenet, jeg skulle se hvordan det så ud, det var sidste gang.
Og ja til starteren af tråden her, man går s'gu og får de særeste lyster hen ad vejen, fantasien flakker af sted og man siger til sig selv (hvorfor tænker du sådan) - jeg ved det ikke.
Mht. humøret: ja det er rigtigt at det daler og tålmoden bliver kortere jo længere tid der går.
Hvis der "lige" var en dame der ville være med, sprang jeg på med det samme, sådan lige på en studs - og så ved jeg at jeg skulle komme med en god løgn bagefter.
Vores samliv er røget - vi lever som søskende sammen, og det hader og smerter mig dybt i mit hjerte.
Men hun er ligeglad med mine frustrationer, hun har det godt nok med det, det enste vi efter hånden er fælles om er rengøring af hytten, og jeg hader det mer og mer.
Vi har for 12 år siden opløst vores hjem pga. unger (kunne ikke blive enige) mor siger ikke noget, sådan var det.
Vi boede fra hinanden i 2 år. dvs. at de første 3 mdr. flyttede hun osse ind hos dem hvor jeg var, men jeg var ikke sammen med hende da jeg tog afsted om morgenen og først kom sent tilbage (jeg boede i campingvogn og hun lå inde i huset på stuegulvet.
Hun fik først ny lejlighed og jeg hjalp hende med det praktiske ind i mellem, fik selv en lejlighed og havde et par gode år der alene, indtil hun flyttede ind til mig igen, Vi fik sidenhen større leglighed (10 år siden) og havde et blomsterne sexliv igen, her fik vi 4 forrygende gode år med kærlig sex på alle måder og så stoppede det.
Hun sagde dengang til mig at hun var tør i skeden, så vi måtte vente og se tiden an, og det gjorde vi så mens jeg spurgte ind til om hvordan det gik og hvad hun havde gjordt, hvad lægen sagde osv. men ingen reaktion fra hende. Har spurgt hende utallige gange om hvad og hvor, men hun gider ikke svare mig.
Havde jeg bare været 10 år yngre var jeg skredet igen, men synes nu jeg er for gammel (jeg 64 - hun 54) til at starte for fra en gang til.
Så tilbage til start, HVOR GÅR MAN HEN
Lotte jeg synes du forenkler det lidt, det er ikke bare sådan at klare.
Jeg vil ikke gå iseng samtidig med hende - for så får jeg mine lyster, og bliver bare fejet af.
Og det gider jeg ikke mere, så derfor sidder jeg gerne oppe lidt længe om natten, for så sover jeg til gengæld længere om formiddagen, og på den måde skal jeg både se og høre mindre på hende og hendes tillagte vaner.
Dette er meget svært, jeg har tilbudt terapi men hun vil ikke.
PS. Ups. jeg vidste det ville blive for langt.
Hej Lotte, jeg mindes ikke at jeg før har skrevet i dette forum, men jeg har læst mange indlæg herinde og bare bemærket at du er flittig deltager i div. debatter - dette er ikke nogen kritik af dig overhovedet.
Jeg har først - til dette indlæg oprettet mig her inde.
Mvh. Mini46
Nå, men lad det nu ligge.
Det korte af det lange er, at jeg udtrykte tvivl om, du havde interesse i et bud på den problematik, du beskriver, og det har du øjensynligt ikke. Jeg går således ud fra, at du udelukkende har ønsket at fortælle om din situation, men altså ikke ønsker at ændre på den? Jeg var netop stærkt i tvivl om, hvad dit formål var, hvorfor jeg lige ville spørge.