angst for angst? depression?
Hej. jeg har haft et kæmpe problem igennem årene, jeg har haft problemer med angstanfald når jeg skal fremlægge, sidde i kirken, selv hvis vi laver en leg i skolen hvor 40 folk ser på mig tegne på tavlen, jeg bliver så bange for at blive bange ikke pga folkene dem snakker jeg jo med hver dag, jeg har været meget sporty - jeg har cyklet 15 km for at komme til fodboldtræning, og virkelig trænet igennem,
OG løb næsten hver dag 5 km for at holde min krop igang, men jeg stoppede så til fodbold og dyrkede ikke så meget sport mere. (det er 3 år siden) jeg har haft disse angst ting, eller rystelser. Selv når jeg bliver råbt op og bare skal sige ja, så hopper mit hjerte bare og jeg vil bare ligesom bevæge mig, hvad gør jeg?
kan det have noget med min gamle træning at gøre og jeg mangler noget? eller kan det være at det er fordi jeg sidder meget ved pc'en nu? eller er det fordi jeg har oplevet en form for depression? eller måske mangler jeg magnesium? Det har varet igennem 3 år nu, kan det være fordi jeg føler mig mere moden end mine jævnaldrene? - jeg er 17,
Min mor er alkoholiker, kan jeg have arvet noget abstinens halløj?
Kan det være rygning?
I folkeskolen oplevede jeg når jeg skulle fremlægge foran klassen alene at mit papir i hånden rystede så meget i hånden på mig at jeg ikke kunne se hvad der stod, og man kunne se at folk havde medlidenhed med mig, der følte jeg mig godt trådt på, fordi jeg præcist var bange for det ville gå sådan og kunne knapt få et ord ud af munden.
nu efter 3 år tænker jeg at det må være noget med mig at gøre og ikke noget jeg skal overleve mig igennem, fordi jeg har oplevet det nu så mange gange.
Det er et kæmpe problem for mig at jeg ikke en gang kan holde min skole pga angst for angst da jeg jo har oplevet for lang tid siden en normal angst for at mine ting ikke går som det skal (regner jeg med kan ikke huske det) men at det nu bare er en normal ting at hver gang jeg skal sige noget bare et enkelt lille ting at jeg simpelthen for hjerterystelser og større ting som mine ben går amok og ryster / arme eller min nakke ligesom knækker når jeg står op.
En anden ting er at jeg sagtens kan snakke med folk og endda danse foran 300 mennesker alene på en scene det er bare at snakke til en større folkefærd / bare sige ja når jeg bliver råbt op at det skal gå mig så meget på =(
Hilsen Nissen
OG løb næsten hver dag 5 km for at holde min krop igang, men jeg stoppede så til fodbold og dyrkede ikke så meget sport mere. (det er 3 år siden) jeg har haft disse angst ting, eller rystelser. Selv når jeg bliver råbt op og bare skal sige ja, så hopper mit hjerte bare og jeg vil bare ligesom bevæge mig, hvad gør jeg?
kan det have noget med min gamle træning at gøre og jeg mangler noget? eller kan det være at det er fordi jeg sidder meget ved pc'en nu? eller er det fordi jeg har oplevet en form for depression? eller måske mangler jeg magnesium? Det har varet igennem 3 år nu, kan det være fordi jeg føler mig mere moden end mine jævnaldrene? - jeg er 17,
Min mor er alkoholiker, kan jeg have arvet noget abstinens halløj?
Kan det være rygning?
I folkeskolen oplevede jeg når jeg skulle fremlægge foran klassen alene at mit papir i hånden rystede så meget i hånden på mig at jeg ikke kunne se hvad der stod, og man kunne se at folk havde medlidenhed med mig, der følte jeg mig godt trådt på, fordi jeg præcist var bange for det ville gå sådan og kunne knapt få et ord ud af munden.
nu efter 3 år tænker jeg at det må være noget med mig at gøre og ikke noget jeg skal overleve mig igennem, fordi jeg har oplevet det nu så mange gange.
Det er et kæmpe problem for mig at jeg ikke en gang kan holde min skole pga angst for angst da jeg jo har oplevet for lang tid siden en normal angst for at mine ting ikke går som det skal (regner jeg med kan ikke huske det) men at det nu bare er en normal ting at hver gang jeg skal sige noget bare et enkelt lille ting at jeg simpelthen for hjerterystelser og større ting som mine ben går amok og ryster / arme eller min nakke ligesom knækker når jeg står op.
En anden ting er at jeg sagtens kan snakke med folk og endda danse foran 300 mennesker alene på en scene det er bare at snakke til en større folkefærd / bare sige ja når jeg bliver råbt op at det skal gå mig så meget på =(
Hilsen Nissen
Kommentarer
Jeg er aldrig bange for at snakke med folk, tror bare jeg mangler en form for ro eller noget.
Jeg tror ikke, at det er de grunde, du nævner, der er årsag til, at du har det, som du har det. Men du er formentligt præget af bl.a. at leve sammen med en mor, der er alkoholiker. Det har éns nervesystem ikke godt af. Så det er ikke fordi, du er født med abstinenser eller sådan noget, men fordi det ikke er sundt for én, at bo sammen med en misbruger.
Du reagerer negativt (med angst), når opmærksomheden samler sig om dig og der er forventninger til dig. Det er ganske naturligt men selvfølgeligt generende. Det handler formentligt mest om, at du i situationen ikke er sikker på dig selv. Det er du nok mere, når du danser f.eks. Så det handler altså også meget om, hvad det er for en situation og hvad det er for mennesker, der er omkring dig. Måske er det sammenhænge, det ikke er særligt godt eller rart for dig at være i?
Hvad man kan gøre ved det? Det er svært, når du ikke er ældre, for det handler først og fremmest om, at hvis man er i et miljø eller sammen med mennesker, det ikke er sundt for én at være sammen med, så skal man væk fra det. Og det kan du jo ikke lige komme, da det bl.a. er din mor og måske kirken og skolen, det handler om.
Derfor vil jeg i stedet anbefale dig at arbejde med at styrke din selvtillid. Du skriver, at du er moden af din alder, så måske du kunne have gavn af nogle bøger om personlig udvikling og om angst og hvorfor vi får følelsen af angst. Hvis det ikke bliver bedre med tiden, kan du evt. søge professionel hjælp hos en terapeut eller psykolog.
Hilsen Helene