Indstillinger
måske angst men ved ik
hey alle sammen.
vil først lige sige at jeg ik ved om det er angst. men jeg har stor set alle sym på at det skulle være.
vil starte med at sige at de for det mest kommer når jeg ude og handle.
eller er i selvskab. fks fødselsdage eller fester.
det starter med at jeg kan mærke jeg får det dårligt inden i.
efter lidt tid bliver jeg ik rigtig fokuser og bliver svimmel, og efter fuldt af at ik kan få luft og synke mit spydt og får en hjerte banken.
det hjælper lige så snart jeg sætter mig ud i bilen så forsvinder det ret så hurtigt.
hvis jeg er til fødselsdag så går jeg ud på wcet og det hjælper også.
men det underlige er at hvis jeg er hjemme eller ude og lige pludselig får en dejlig tanke eller lige pludselig får det sjovt så forsvinder det fra det ene sek til det andet.
men ja ved ik om det er angst og er lidt bange for at tage til lægen da jeg bange for at det flipper helt ud der
på forhånd tak hvis nogle svare
vil først lige sige at jeg ik ved om det er angst. men jeg har stor set alle sym på at det skulle være.
vil starte med at sige at de for det mest kommer når jeg ude og handle.
eller er i selvskab. fks fødselsdage eller fester.
det starter med at jeg kan mærke jeg får det dårligt inden i.
efter lidt tid bliver jeg ik rigtig fokuser og bliver svimmel, og efter fuldt af at ik kan få luft og synke mit spydt og får en hjerte banken.
det hjælper lige så snart jeg sætter mig ud i bilen så forsvinder det ret så hurtigt.
hvis jeg er til fødselsdag så går jeg ud på wcet og det hjælper også.
men det underlige er at hvis jeg er hjemme eller ude og lige pludselig får en dejlig tanke eller lige pludselig får det sjovt så forsvinder det fra det ene sek til det andet.
men ja ved ik om det er angst og er lidt bange for at tage til lægen da jeg bange for at det flipper helt ud der
på forhånd tak hvis nogle svare
Kommentarer
Jeg kan godt genkende det, du skriver. Ja, det kan være et angstsymptom men det kan også ses som en slags stressreaktion. Før i tiden reagerede jeg med voldsom hovedpine i den slags situationer.
For mig lyder det som, at din svimmelhed og utilpashed kommer i situationer, hvor du i forvejen ikke har det helt godt. Når du kan trække dig tilbage og være alene, forsvinder symptomerne. Sådan havde jeg det også med min hovedpine. Der kan være dybere årsager til det, men det kan også være, at selve bevidstheden om problemet og forståelsen af, hvad det handler om og hvad man kan prøve at gøre ved det, kan hjælpe noget.
I sin tid fik jeg ofte hovedpine, når jeg var sammen med andre mennesker. Jeg fandt ud af, at det skete, hvis jeg ikke følte, at jeg fik det ud af samværet, som jeg havde brug for. Jeg har det f.eks. ikke godt med small-talk men har brug for dybere samtaler. Når jeg var sammen med andre, sad jeg altid og ventede på, hvornår vi skulle begynde at tale om det, der virkeligt var vigtigt og interessant (for mig). Når det ikke skete, så begyndte jeg at få hovedpine.
I mit terapiforløb spurgte min terapeut, hvad jeg i den slags situationer selv kunne gøre for at få situationen til at blive bedst mulig for mig selv? Jeg fandt ud af, at jeg selv kunne bringe et interessant emne på bane; eller jeg kunne lade være med at være sammen med mennesker, hvor jeg vidste, at der ikke ville være dybere samtale; eller jeg kunne indstille mig på, at i denne sammenhæng ville jeg ikke få det behov opfyldt; eller jeg kunne gå fra en situation, der ikke var god for mig uden at få hovedpine.
Forståelsen af, at jeg havde flere valg og handlemuligheder, så jeg ikke var tvunget til at være i noget, der ikke føltes godt, hjalp mig så meget, så jeg ikke længere fik hovedpine i sådanne situationer. Jeg fandt andre måder at klare det på.
Da jeg havde lært dette, kiggede jeg på en anden situation. Jeg fik ofte hovedpine, når jeg kørte i bus. Jeg fandt ud af, hvad det handlede om. Der var for mange mennesker; de var for tæt på mig; der var for mange sanseindtryk (syn, hørelse, lugte, berøring), jeg følte mig fanget, fordi jeg ikke kunne komme ud, hvis jeg pludseligt ville.
Da problemet var blevet bevidst, kunne jeg træffe nogle forholdsregler: Først og fremmest undgik jeg at køre de tidspunkter på dagen, hvor der var flest mennesker med bussen. Desuden kunne jeg sætte mig på et sæde, hvor der ikke kunne sidde nogen ved siden af mig. Eller jeg kunne sætte mig på ét af de forhøjede sæder bag i bussen, så havde jeg overblik. Jeg fandt ud af, at jeg kunne lukke af for sanseindtrykkene ved at trække mig ind i mig selv og visualisere noget dejligt. Endeligt fandt jeg ud af, at klaustrofobien var overdrevet. Der var kun ca. 15 minutters kørsel. Jeg kunne nok udholde 'indespærringen' så længe. Desuden var der flere stoppesteder undervejs, hvor jeg kunne stå af. Så ville jeg bare få langt at gå hjem.
Da jeg havde fået defineret problemet og fundet måder at løse det på, fik jeg heller ikke længere hovedpine i disse situationer.
Så måske du kan prøve at definere, hvad det er, der sker, når du mærker disse 'anfald'? Hvad er det i situationen, der påvirker dig negativt og som du gerne vil væk fra? Hvilke behov har du i situationen og hvad kan du selv gøre for at få opfyldt disse behov? Hvad kan du selv gøre for at situationen bliver så positiv og tilfredsstillende for dig som muligt?
Jeg har lært, at vi altid har mindst tre handlemuligheder i enhver situation.
Håber dette har givet lidt brugbare in-put :-)
Hilsen Helene
men ja måske det også stress noget, kunne det godt tænkes at være.
men må se hvad jeg kan gøre for det har været der noget tid og lige pludselig lige som om at jeg havde glemt det var det bare væk nogle mdrs tid. da det så igen er kommet og hver gang man eller jeg får det anfald så er man lidt bange for at hvad det dog kan være for en sygdom.
men er der en ting der virker, er det at drikke en øl eller to. så sent som i lørdags var den helt galt da jeg var til noget fest og ville gerne være helt alene men efter 3 hurtige tåre af en øl var det helt væk lige som jeg havde drukket og nåede ik en gang at sætte dåsen. men mon det ik har noget at gøre med at alkoholen bedøver lidt af hjernen og måske den del også der gør man har stress/angst.
At løse problemet med alkohol er den direkte vej til at erstatte det ene problem med et endnu større problem.
Det er ikke en sygdom, du har - det er et problem med at være sammen med andre mennesker og det problem, løses ikke ved at drikke eller ved at håbe på, at det bliver bedre af sig selv.
Alkohol bedøver ganske rigtigt hjernen og nervesystemet, så derfor mærker du ikke angstsymptomerne. Du slipper hæmningerne, bliver mere afslappet og rolig, føler måske større selvtillid. Men hvis du først begynder at stive dig af med en lille én for at kunne være sammen med andre, så varer det ikke længe, før din krop har vænnet dig til det og pludseligt skal du have 3-4 eller 7 genstande for at opnå den ønskede effekt. Og så står du pludseligt med et alkoholproblem og er afhængig af virkningen.
Måske vil du benægte det og sige, at du kan styre det og ikke har noget problem og så fortsætter nedturen. Eller også erkender du det og prøver at komme ud af afhængigheden. Men det vil blive rigtigt svært, for det er ikke kun en fysisk men også følelsesmæssig og social afhængighed du har udviklet. For holder du op med at drikke, så vil du igen mærke din angst og usikkerhed, når du skal være i selskab med andre mennesker.
At drikke for at slippe af med sine problemer er den direkte vej til mange, meget større problemer. Skal du gøre noget, der virker positivt og med langtidsholdbart resultat, så skal du (enten alene eller sammen med en behandler) kigge indad på dine egne følelser samt bl.a. arbejde på at få styrket din selvtillid, hvis den ikke er god.
At prøve at drikke sig fra problemerne er en flugt og problemerne vil altid være lige i hælene på dig og med et alkoholproblem oveni, så vil de også være overalt omkring dig. Man kan ikke flygte fra sig selv.
Hilsen Helene