2-årig vil ikke blive liggende i sengen ved sengetid
Hej!
Vores søn på 2 år har altid taget lang tid om at falde i søvn. Det synes jeg som sådan ikke er et problem, men: For 2 1/2 måned siden kom han over i en juniorseng (havde en tremmeseng før) og siden da har han stået ud af sengen mange gange, når han er blevet puttet. Nogle aftener er det 7-8 gange, andre 40, og det varer fra 30 til 90 minutter før han sover.
Vi har altid gjort meget ud af at putte ham på samme tid hver dag, læse godnathistorie 5-10 minutter og så sige godnat. Vi har prøvet at tænde en vågelampe, åbne eller lukke døren eller skubbe hans sengetid en halv eller hel time, men det virker ikke rigtig.
Har nogen et godt råd? Jeg synes det er synd for ham, at han ikke kan sove, og samtidig går det også os på, at en af os skal sidde uden for døren for at lægge ham i seng, når han leger på værelset eller går ud i køkkenet. Vi har forsøgt at sidde i sengen hos ham, og så rykke udad mod døren som dagene gør, men uden den store effekt.
Mange hilsner fra den lidt frustrerede far
Vores søn på 2 år har altid taget lang tid om at falde i søvn. Det synes jeg som sådan ikke er et problem, men: For 2 1/2 måned siden kom han over i en juniorseng (havde en tremmeseng før) og siden da har han stået ud af sengen mange gange, når han er blevet puttet. Nogle aftener er det 7-8 gange, andre 40, og det varer fra 30 til 90 minutter før han sover.
Vi har altid gjort meget ud af at putte ham på samme tid hver dag, læse godnathistorie 5-10 minutter og så sige godnat. Vi har prøvet at tænde en vågelampe, åbne eller lukke døren eller skubbe hans sengetid en halv eller hel time, men det virker ikke rigtig.
Har nogen et godt råd? Jeg synes det er synd for ham, at han ikke kan sove, og samtidig går det også os på, at en af os skal sidde uden for døren for at lægge ham i seng, når han leger på værelset eller går ud i køkkenet. Vi har forsøgt at sidde i sengen hos ham, og så rykke udad mod døren som dagene gør, men uden den store effekt.
Mange hilsner fra den lidt frustrerede far
Kommentarer
Med den ældste gjorde vi det, at vi satte et gitter op foran døren, så hun kunne traske rundt på værelset og evt lege lidt eller kigge i en bog. Hun sad glad og fro og kiggede ind i stuen til os og accepterede uden brok at hun ikke fik lov at komme ud af værelset. Det var sommeraftener, som nu, og længe lyst, så det blev sent de første mange aftener før hun faldt i søvn (på gulvet
Så bar vi hende op i seng, og lukkede gitteret op så hun kunne komme ind til os hvis hun vågnede i løbet af natten.
Det lyder jo ikke til, at din søn er ked af det over at være på sit værelse, så hvorfor ikke bare lade ham traske rundt og kigge på sine ting? Så længe han ved stensikkert, at når der er sagt godnat så foresågr der ikke mere fra jeres side.
Det er formentlig kun en periode han synes det er spændende at stå ud af sengen. Der har jo åbnet sig nogle muligheder nu, hvor tremmesengen er væk og de muligheder skal vel lige prøves af. Det går over igen efter en periode, er jeg sikker på
Jeg ved ikke om jeg har nogle super råd til dig, men jeg vil nævne nogle som jeg selv har fulgt da min egen datter havde svært ved at falde i søvn om aftenen.
I skal holde fast i at jeres søn bliver i sin seng, når han er lagt om aftenen, han skal ikke have lov til at stå op og lege, og ej heller skal i sætte tremmer for hans dør, en uhyggelig tanke. Det er vigtigt for børn at mærke at de ikke er ladt alene, men kan komme ind til far og mor.
Læg ham hver gang han står op, som I jo også gør, og uanset hvor mange gange det bliver til skal I gøre det stille og roligt med et bestemt men kærligt nej.
Prøv at lade ham mærke at I er i nærheden og kan tale sammen og berolige ham på afstand. Jeg gjorde selv det, at jeg lavede noget praktisk, f.eks. lagde tøj sammen, gik frem og tilbage så min datter kunne fornemme mig, i gang med noget kedeligt arbejde:-)
I skal sende tydelige signaler om at det ikke er legetid men sovetid, og at der ikke foregår noget spændende hos jer, som han går glip af.
Tænk over om han får sin middagslur for sent, jeg fandt ud af at den helst skal ligge mellem kl. 12-14 og ikke senere. I har prøvet at lægge ham lidt senere i en periode, det er ellers en god ide, så han når at blive mere træt. Så kan man altid rykke den tilbage igen meget langsomt. Han må selvfølgelig heller ikke få lov til at sove længere om morgenen, det er bedst at have faste tider at blive lagt på og stå op på. Sover han længe søndag morgen bliver det endnu sværere at få ham i seng til aften.
Håber at det må lykkedes men tænk over at det som regel bare er en overgang.
Hilsen Sofie
Mange taqk, jeg synes det lyder som nogle gode råd. Det med tremmer osv. synes jeg også er uhyggeligt, så det vil synes jeg heller ikke er et alternativ. Jeg tænkte, at det måske var en idé slet ikke at sige noget, når jeg lægger ham i seng efter han kommer op? Men ellers tror jeg, at det med middagsluren. Tror du det er en idé at afkorte den? Jeg mener umiddelbart nej, men er ikke sikker.
Mvh.
Anders
For vores datter fungerede det fint. Vi var jo inden for synsfeltet og hun kunne følge med i det hele, men vidste også at hun ikke fik lov at være med i stuen. Vi undgik den magtkamp som ellers kan opstå, når en lille størrelse har et andet syn på sagen end forældrene. Det er vigtigt at der er ro og en god fornemmelse for barnet forbundet med at komme i seng, men det er også fint, at man som forældre ikke skal bruge hele sin aften på det.
Det vigtigste må være at man finder en løsning som både barn og forældre kan leve med i den kortere eller længere periode det varer. Og at barnet ikke er ked af det!
Og finder jeres barn sig i vedvarende at blive lagt tilbage hvis han står ud af sengen, så er det jo fint. Den fungerede ikke her i huset. Men da nyhedens interesse med at stå op havde fortaget sig, valgte hun at blive liggende i sin seng. Og tænk, så var den jo ikke længere
Jeg tror, det er vigtigt at skabe ro og tryghed omkring det tidspunkt, hvor barnet skal puttes og hvor man siger God nat og sov godt:-)
Om man siger det ene eller det andet når man lægger barnet tilbage i sengen eller om man slet ikke siger noget er jo op til den enkelte forælder.
Om I skal afkorte middagsluren er svær at svare på, det afhænger jo helt af hvor meget han har brug for den, men jeg vil stadig mene, at den ikke skal ligge for sent. Man kan jo altid prøve sig lidt frem og se om han fungerer fint med en kortere lur og så se om han bliver lidt mere træt til aften.
Vi forældre skal lære at stole på vores egen intuition, lytte til barnets signaler og så turde stole på at det vi gør, er det rigtige netop for vores barn.
Men vi må også lære at tage konflikterne når de opstår, børn ved hvad de har lyst til, men ikke hvad de har brug for:-)
Hilsen Sofie
Du er en super far, tro på dig selv:-)
Kærlig hilsen Sofie