Hej med dig:)
At man ikke er så social er der ikke noget i vejen med....men du ville have godt af at snakke med andre mennesker engang imellem. Hvad er det der gør at du ikke vil være sammen med andre mennesker? De "andre" skal accepterer at du er som du er, men det er også vigtigt at du accepterer at de andre er som de er - man er forskellige og det skal der være plads til. Har du nogle fritidsinteresser? Hvis du har det, kunne der måske være nogle du kunne snakke med som interesserer sig for det samme som dig.
Du skal også tænke på at du kan gøre din familie ked af det når du bare stikker af - jeg er sikker på at de elsker dig og det skal du også have respekt for - ligesom de skal have respekt for dig!
Håber du kan bruge det til noget:)) God vind fremover
Hej :-)
Jeg kender dig jo ikke, og derfor er det svært at give et råd om noget der er så svært! -men vil da prøve, og så kan det jo godt være du har hørt det før, el. bare syntes det lyder dumt, men what ever. Jeg gør et forsøg :-)
Jeg anerkender dit behov for at være dig selv, men jeg tror at du gør -og har gjort, dig selv en bjørnetjeneste ved, at udelukke alle fra dit liv. Jeg kan jo ikke vide hvad der evt. kan lægge bag, men jeg vil foreslå dig at kontakte din læge og bede om en samtale. Det lyder lidt vildt, men han vil kunne hjælpe dig med at få kontakt til en psykolog. Der er jo ingen nemme løsninger på dit problem, men for at du kan løse det, skal du nok til at arbejde med dig selv. Man kommer ikke langt i livet med vrede og bitterhed, og måske det kunne hjælpe dig, at finde ud af, hvorfor du har det som du har det, og få noget hjælp til at ændre dit tankemønster.
Jeg kan foreslå dig to bøger: "Helbred dit liv" af Louise L. Hay og "Hvad venter du på" af Sofia Manning.
Og husk, der er ingen der kommer igennem livet alene, og der er ingen der kan klare sig uden en eller anden kontakt til andre mennesker. Jeg er sikker på, at andre kun vil dig det godt, for du lyder som en viljestærk pige med ben i næsen! Men du skal bruge din styrke fornuftigt, og for at nogen ændring kan ske, bliver du nødt til at se dine problemer i øjnene! -og at skrive her, er et rigtig flot første skridt!
Det skal nok gå det hele :-) Hled og lykke med det!
Jeg genkender meget af det, du skriver. Jeg har også altid følt mig anderledes og har haft isoleret mig. Den slags problemer, kan man ikke løse alene.
Det største problem i første omgang er, hvor du kan bo. Jeg ved ikke rigtigt, hvor du kan få hjælp til at løse det problem. Måske kan du kontakte din sagsbehandler på kommunen og fortælle, at du ikke kan bo hjemme mere, så du helt akut mangler en bolig. De kan givetvis ikke skaffe dig en bolig men måske de kan fortælle dig, hvor du så kan få hjælp til at løse dette problem. Alternativt kan du måske opsøge et krisecenter og høre, om de kan hjælpe dig. Du er jo under uddannelse, så måske er der en boligforening, der har ungdomsboliger, der er til at betale sig fra og hvor der ikke er for lang venteliste. Så er det bare med at blive skrevet op i en fart. Hvis ikke noget af dette virker, så må der søges videre efter andre løsninger. Jeg tror, at det er vigtigt, at du kommer væk hjemmefra, når du har det sådan.
Dernæst er der de andre problemer, der mere handler om, hvordan du har det følelsesmæssigt. Du føler dig anderledes og føler ikke, at du 'passer ind'. Du opfatter andre som 'normale' i forhold til dig selv. Den selvopfattelse giver store problemer i forhold til at have sociale kontaker. Skal det blive anderledes, kommer det til at kræve meget arbejde af dig selv og med dig selv. Det kan være godt f.eks. at læse noget forskellig litteratur om selvudvikling men måske er det ikke det, du har mest brug for lige nu. Jeg tror, at det optimale vil være, at du får hjælp fra en psykolog eller en terapeut.
Der er ikke noget galt i at være anderledes eller forskellig fra de fleste. Der er altid en grund til, at man er, som man er. Problemet er, hvis man er sammen med mennsker, der ikke respekterer én, som den man er - eller hvis man selv stræber efter at blive 'lige som alle de andre'. Det, lyder det ikke til, at du gør. Men bare at isolere sig og undgå andre mennesker, er ikke nogen god løsning. Det kan heller ikke lade sig gøre at melde sig ud af samfundet på den måde, for du skal have noget at leve af. Det bedste vil vel være, hvis du kan finde mennsker at være sammen med, som du føler, at du er éns med, er tryg sammen med og som du kan være dig selv sammen med. Så for at du skal kunne fungere sammen med andre mennesker og det omgivende samfund, så må der altså ske nogle følelsesmæssige forandringer. Dem kan du næppe selv skabe. Derfor tror jeg, at du vil have brug for professionel hjælp, så du kan få det bedre og dermed finde ud af, hvordan du løser disse problemer. Der findes en løsning, det tør jeg godt love dig, men du må bare ikke forvente, at det er noget, der er let eller går hurtigt.
Kommentarer
At man ikke er så social er der ikke noget i vejen med....men du ville have godt af at snakke med andre mennesker engang imellem. Hvad er det der gør at du ikke vil være sammen med andre mennesker? De "andre" skal accepterer at du er som du er, men det er også vigtigt at du accepterer at de andre er som de er - man er forskellige og det skal der være plads til. Har du nogle fritidsinteresser? Hvis du har det, kunne der måske være nogle du kunne snakke med som interesserer sig for det samme som dig.
Du skal også tænke på at du kan gøre din familie ked af det når du bare stikker af - jeg er sikker på at de elsker dig og det skal du også have respekt for - ligesom de skal have respekt for dig!
Håber du kan bruge det til noget:)) God vind fremover
Jeg kender dig jo ikke, og derfor er det svært at give et råd om noget der er så svært! -men vil da prøve, og så kan det jo godt være du har hørt det før, el. bare syntes det lyder dumt, men what ever. Jeg gør et forsøg :-)
Jeg anerkender dit behov for at være dig selv, men jeg tror at du gør -og har gjort, dig selv en bjørnetjeneste ved, at udelukke alle fra dit liv. Jeg kan jo ikke vide hvad der evt. kan lægge bag, men jeg vil foreslå dig at kontakte din læge og bede om en samtale. Det lyder lidt vildt, men han vil kunne hjælpe dig med at få kontakt til en psykolog. Der er jo ingen nemme løsninger på dit problem, men for at du kan løse det, skal du nok til at arbejde med dig selv. Man kommer ikke langt i livet med vrede og bitterhed, og måske det kunne hjælpe dig, at finde ud af, hvorfor du har det som du har det, og få noget hjælp til at ændre dit tankemønster.
Jeg kan foreslå dig to bøger: "Helbred dit liv" af Louise L. Hay og "Hvad venter du på" af Sofia Manning.
Og husk, der er ingen der kommer igennem livet alene, og der er ingen der kan klare sig uden en eller anden kontakt til andre mennesker. Jeg er sikker på, at andre kun vil dig det godt, for du lyder som en viljestærk pige med ben i næsen! Men du skal bruge din styrke fornuftigt, og for at nogen ændring kan ske, bliver du nødt til at se dine problemer i øjnene! -og at skrive her, er et rigtig flot første skridt!
Det skal nok gå det hele :-) Hled og lykke med det!
Jeg genkender meget af det, du skriver. Jeg har også altid følt mig anderledes og har haft isoleret mig. Den slags problemer, kan man ikke løse alene.
Det største problem i første omgang er, hvor du kan bo. Jeg ved ikke rigtigt, hvor du kan få hjælp til at løse det problem. Måske kan du kontakte din sagsbehandler på kommunen og fortælle, at du ikke kan bo hjemme mere, så du helt akut mangler en bolig. De kan givetvis ikke skaffe dig en bolig men måske de kan fortælle dig, hvor du så kan få hjælp til at løse dette problem. Alternativt kan du måske opsøge et krisecenter og høre, om de kan hjælpe dig. Du er jo under uddannelse, så måske er der en boligforening, der har ungdomsboliger, der er til at betale sig fra og hvor der ikke er for lang venteliste. Så er det bare med at blive skrevet op i en fart. Hvis ikke noget af dette virker, så må der søges videre efter andre løsninger. Jeg tror, at det er vigtigt, at du kommer væk hjemmefra, når du har det sådan.
Dernæst er der de andre problemer, der mere handler om, hvordan du har det følelsesmæssigt. Du føler dig anderledes og føler ikke, at du 'passer ind'. Du opfatter andre som 'normale' i forhold til dig selv. Den selvopfattelse giver store problemer i forhold til at have sociale kontaker. Skal det blive anderledes, kommer det til at kræve meget arbejde af dig selv og med dig selv. Det kan være godt f.eks. at læse noget forskellig litteratur om selvudvikling men måske er det ikke det, du har mest brug for lige nu. Jeg tror, at det optimale vil være, at du får hjælp fra en psykolog eller en terapeut.
Der er ikke noget galt i at være anderledes eller forskellig fra de fleste. Der er altid en grund til, at man er, som man er. Problemet er, hvis man er sammen med mennsker, der ikke respekterer én, som den man er - eller hvis man selv stræber efter at blive 'lige som alle de andre'. Det, lyder det ikke til, at du gør. Men bare at isolere sig og undgå andre mennesker, er ikke nogen god løsning. Det kan heller ikke lade sig gøre at melde sig ud af samfundet på den måde, for du skal have noget at leve af. Det bedste vil vel være, hvis du kan finde mennsker at være sammen med, som du føler, at du er éns med, er tryg sammen med og som du kan være dig selv sammen med. Så for at du skal kunne fungere sammen med andre mennesker og det omgivende samfund, så må der altså ske nogle følelsesmæssige forandringer. Dem kan du næppe selv skabe. Derfor tror jeg, at du vil have brug for professionel hjælp, så du kan få det bedre og dermed finde ud af, hvordan du løser disse problemer. Der findes en løsning, det tør jeg godt love dig, men du må bare ikke forvente, at det er noget, der er let eller går hurtigt.
Mange hilsner Helene