Indstillinger
bange for at være alene..
hej jeg er en dreng/mand på 20, jeg er flyttet hjemme fra for ca 3 måneder siden, og det er først efter at jeg er flyttet hjemme fra at jeg er blevet bange for at være alene. Jeg føler mig helt tom inden i, jeg har altid været van til at der var nogen når man kom hjem. efter jeg er flyttet for mig selv er jeg begyndt at være meget mere trist og sur er meget træt, jeg synes ikke jeg ser mine venner og familie så meget mere. men det er nok følelsen af at man bare skal hjem og være alene jeg er også meget træt fordi jeg ikke kan sove ordenlig om natten. Jeg er sjældent glad som jeg var før i tiden, og når jeg endelig er det er jeg bange for hvornår jeg bliver trist igen. Jeg glæder mig ikke til ting som jeg gjorde før, fx fodbold, til en fest med vennerne, til en ferie osv. det er også somom jeg er kørt fast at alle de drømme jeg havde engang er fuldstændig lige meget. jeg kan ikke rigtig se lyst på nogen ting længere. og alle de negative tanker er ved at gøre mig tosset. jeg er megegt bange for at blive sådan en sær snegl der bor alene osv. er der nogen der har prøvet noget af det samme eller evt har nogle råd til hvad jeg skal gøre må de meget gerne skrive..
Kommentarer
Jeg kan genkende det, du skriver, fra dengang min yngste datter flyttede hjemmefra. Hun havde det meget, som du beskriver. Vi talte meget om, hvordan hun havde det og hvad hun kunne gøre ved det og gradvist ændrede det sig.
Jeg kan prøve at skrive lidt om, hvordan jeg opfatter det.
* For det første mener jeg, at det er meget naturligt, at der kommer nogle reaktioner, for pludseligt skal man til at lære at leve sit liv på en helt anden måde, end man har prøvet før. Det er en stor omvæltning, når man pludseligt skal til at lære at være alene, når der altid har været nogen omkring én. Men det er vigtigt, at man både kan være alene med sig selv men også kan være sammen med andre.
* Det handler nok meget om den måde, man tænker på. Hvis du går og længes og savner og kun tænker tilbage på, hvor godt det dog var, da du ikke var alene, så er det klart, at du vil få det dårligere. I stedet kan du prøve, om du i stedet kan tænke, at det her er en ny fase af dit liv, der er startet og at det er en svær begyndelse, men at du vil arbejde henimod, at det skal blive godt.
* Måske du kan prøve at tænke, at dit nye hjem nu er din base. Det er den, du skal operere udfra. Det er her, du skal oplade og samle energi til at være sammen med andre mennesker.
* Det er vigtigt, at du kommer ud mellem andre og får gode oplevelser, for det er sammen med andre, du skal samle energi, du kan tage med hjem til din base.
* Når du er alene hjemme på din base, så er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas. Sørg for at få indrettet dig, så du føler, der er rart at være. Hvis der roder og er beskidt, så føles det ikke rart og giver ikke meget hygge eller tryghed. Det er vist de færreste, der trives med, at tingene ikke ser ordentlige ud.
* Efterhånden skulle det gerne blive hverdag. Det kan sikkert også hjælpe, hvis du får opbygget en struktur og nogle faste rammer. Tidligere har du sikkert haft én eller to forældre, der sørgede for, at tingene fungerede i dagligdagen. Det skal du nu til selv at sørge for. Lad være med at ignorere opvasken, madlavningen, tøjvasken o.s.v. Det er del af den hverdag, du skal have bygget op. Læg det ind i en plan, så du får det gjort.
* Prøv at være entusiastisk omkring de daglige pligter: Hvis du tænker: 'Åh nej, jeg orker bare ikke at skulle vaske op igen', så bliver det surt og trækker både humør og energiniveau ned. Hvis du i stedet tænker: 'Hvor bliver det dejligt, når den opvask er væk og jeg kan slappe af', så vil det føles meget mere overkommeligt.
* Set mere fremadrettet, så vil du have meget mere at tilbyde en kæreste ude i fremtiden, hvis du har lært at tage ansvaret for dit eget hjem og ikke forventer, at hun ligesom mor skal klare det hele.
* Det handler meget om de tanker, du tænker. For tankerne skaber ofte følelserne. Så hvis du tænker: 'Suk, hvor er det ensomt og tomt at komme hjem', så vil det være sådan. Hvis du derimod tænker: 'Hold da op, hvor har jeg haft det sjovt... men det skal også blive godt at komme hjem og slappe af', så vil det efterhånden blive sådan.
Så det korte af det lange er: Prøv om du kan opfatte det her som en udfordring, du skal igennem. Tiden hvor du var barn i dine forældres hjem er slut. Nu er tiden kommet til, at du skal være voksen og skabe dit eget hjem. Der er ingen der siger, at det skal være en let overgang. Dit liv er under forandring og den slags er altid svært. Men det handler meget om, hvordan du tager det - om du kigger bagud og sidder fast i længsel og savn eller om du i stedet kigger fremad og ser de nye muligheder, det her vil give dig. Det er helt i orden og helt naturligt, at man længes tilbage til noget, der var godt. Men det må ikke fylde hele livet. Man må prøve at lægge følelsen fra sig igen og sige til sig selv, at nu er det nok. Lige nu vil jeg prøve at gøre noget andet, så jeg kan prøve at få det bedre i stedet for at henfalde til alle de mørke følelser Med andre ord: Du skal hive dig selv op ved håret, fordi du VIL have det bedre og vil gøre noget aktivt for at få det bedre. Når din nutid er god, så vil du ikke længere savne fortiden.
Mange hilsner Helene