Indstillinger
jeg kan ikke mere
Min mand skal snart afsted til le mans på drengetur med gutterne og jeg fandt ud af at han har søgt på internettet om købe-sex i frankrig. Jeg havde en dårlig fornemmelse så jeg kiggede på de sider han havde været på nettet og bla havde han besøgt en side hvor brugere kunne anbefale forskellige prostituerede. Til daglig var vores liv næsten kvalmende lykkeligt, vi har et fantastisk liv, familie, hjem og god kommunikation. Vi har den dejligste lille dreng og ønskebarn nr 2 er 4 mdr undervejs. Jeg har gjort alt for at være den bedste kone og mor, holder hus, passer job,viser min kærlighed i det daglige, og prøver at forkæle og være så omsorgsfuld som mulig. Jeg troede virkelig at jeg gjorde det godt, men et eller andet sted må jeg have fejlet. Da jeg konfronterede ham gik han i forsvar med det samme og var træt at jeg havde checket ham. Han har før været mig utro hvor jeg fik den samme reaktion, men med tiden tilgav jeg ham for at sagde at han elskede mig og fortrød hvad han havde budt mig og at han ville leve og blive gammel sammen med mig. Med tiden helede mit knuste hjerte og jeg fik tillid til ham igen. At finde ud af at han søgte info om købesex på nettet er et slag for meget. Jeg sagde jeg vil skilles da jeg ikke synes jeg har fortjent det her ej heller hans ligegyldighed. Hans første reaktion var at hans ligegyldighed er min egen fejl og desuden synes han heller ikke vi skal ses mere. Han forsøgte ikke engang at kæmpe, reparere trøste eller noget, ikke det mindste. Jeg føler jeg har været hans nyttige idiot så han kunne bygge hus og tage uddannelse og have et hyggeligt hjemmeliv inkl sex (som ifølge ham var det bedste sexliv han har haft). Jeg er rystet og forstår ikke hvad jeg har gjort galt siden jeg har kunne fejle så meget. Jeg har ikke lyst til et liv uden ham og jeg vil ikke være fraskilt alenemor. Det har jeg ikke kræfter til det gør bare så ondt indeni at jeg har lyst til at sove og aldrig vågne op. Men jeg har et barn i maven og min lille dreng som intet har gjort for at fortjene det her. Jeg tror det vil være lettest i længden for dem uden mig, jeg har en pistol i mit pengeskab men jeg har ikke modet til at bruge den. Men jeg kan ikke klare det her mere..
Kommentarer
Du må ikke bruge den pistol. Aldrig, aldrig, aldrig nogensinde. Det kan godt være, at du TROR, at dine børn vil være bedre tjent uden dig, men det er IKKE sandt. Dine børn har brug for dig - og det har de resten af dit liv. De har også brug for en glad mor, der har det godt med sit liv. Det har du ikke lige nu - men det betyder ikke, at du ikke kan få det.
Hvad der er din mands grunde til at være utro og til at søge efter en prostitueret inden rejsen, det ved kun han. Men det er vigtigt, at du forstår, at det IKKE har noget med dig at gøre. Uanset hvad du har gjort eller ikke har gjort, kunne han have valgt at reagere anderledes - f.eks. tale om tingene, hvis der er ting, han har følt ikke fungerede godt nok for ham.
Min første tanke var, at måske har det hele bare været for gnidningsfrit og for problemløst. Måske har han savnet udfordring, spændig, så han kunne føle, at han levede og at der skete noget nyt i hans liv. Måske er det hele bare blevet for kedeligt. Og det er IKKE dit ansvar. Hvis han har følt det, så er det hans ansvar at forsøge at ændre det. Det har han så prøvet - men desværre på en meget uhensigtsmæssig måde, der er gået ud over dig.
Det er det allervigtigste, at du forstår, at du IKKE har fejlet. Du har gjort dit bedste og mere til. Mere kan ingen gøre. Hvis din mand har manglet noget i Jeres forhold, så er det hans ansvar at fortælle dig om, hvad det var.
Jeg forstår, at du har lyst til at forsvinde fra det hele. Men det må du ikke - om ikke andet så af hensyn til dine børn, det vil ødelægge deres liv. Du skal gøre, hvad du kan gøre for at komme igennem det her på den bedst tænkelige måde for dig og dine børn, så du kan blive glad igen på et tidspunkt i din fremtid.
Om du har kræfter til at blive enlig mor? Nej... sådan tænker de fleste nok, men mange ender alligevel i den situation (mig selv incl.). Og man klarer det på forskellig vis. Det kræver mindst lige så meget energi og kræfter, hvis man bliver i et ægteskab, hvor man ikke længere føler sig tryg og glad.
Dit liv har med et slag ændret sig og det du har kendt er slået i småstykker. Der venter dig en hård kamp. Du skal hive dig selv op ved håret og gøre, hvad du kan for at få det godt igen. Du skal ikke dø, du skal ikke flygte fra problemerne - du skal konfrontere dem og gøre, hvad du kan for at bygge et trygt, godt liv op for dig selv og dine børn. På nogle andre præmisser end dem, du havde forestillet dig. Du kan godt. Om nødvendigt må du søge professionel hjælp til at håndtere situationen.
Mange kærlige hilsner
Helene
Allerførst du har ikke gjort noget forkert og skal jeg endelig pege på noget, er det at du tilgav ham hans utroskab.
Den måde han reagerer på over for dig i forhold til din konfrontation er for mig at se ens betydende med at han har tænkt sig at være dig utro, for kan du tilgive en gang kan du vel også næste gang og næste igen.
Jeg fatter ikke at han vil smide GULD på gaden for utroskab.
Du har jo været alt det han kunne ønske sig, suveræn kone, mor, model( pæn påklædt i det daglige),husholder, lege/sengekammerat,vaske/stryge kone,samt pangemaskine, hvad andet kunne han tænke sig? NEJ VEL, det kan vi vist godt blive enig om.
Hvor har du været henne i alt denne varten op, har du siddet udslidt i sofa'en når du har putte ham om aftenen? Så er der bestemt ikke noget at sige til det.Har du helt glemt at stille krav til ham om at hjælp i hjemmet?
Nej kære ven, du har ingen grund til at skamme dig, eller føle at du har fejlet.
Jeg kan se at du og dine børn vil ha' et skønt liv uden det menneske du skal holde røv'n op på i døgents 24 timer,for når (udskyld mig)den idiot ikke forstår hvad han kasserer, er han det bestemt ikke værd.
Så lad den pistol ligge i pengeskabet for han er bestemt ikke værd at sørge over, jeg er sikker på at der er en som fortjener dig og alt det du vil gøre for den ægte kærlighed.
Rank ryggen og stik næsen i sky, for du er stærk nok til at klare dette morads og stormvejer du er ude i lige nu.
Krammer og tanker sender jeg til dig.
Rita
Du må love mig at lade den pistol ligge i pengeskabet, din mand er det ikke værd, jeg synes han skulle skamme sig.
Jeg sidder her og læser, hvad du skriver med nogle triste og blandede følelser. Du har jo ofret dig totalt for den mand og har fuldstændig glemt dig selv, du har udvisket din egen person i den tro, at du så gjorde din mand glad. Jeg ved ikke om du har gjort ham glad og lykkelig, åbenbart ikke, men du burde have givet ham noget modspil og sat nogle krav til ham.
Det at give modspil og sætte krav er meget vigtigt i et parforhold, ellers ender det som du selv skriver ”kvalmende lykkeligt”, det giver ikke respekt når den ene lader sig underkue af den anden, der skal to ligeværdige mennesker til i et godt parforhold.
Jeg har en fornemmelse af at hele jeres liv har været på hans præmisser. Du har vartet ham op med service i alle ender og kanter du har sørget for at han kunne bygge hus og tage uddannelse, men hvad har du fået til gengæld, ingenting set med mine øjne, kun en forkælet og egoistisk mand, der boller udenom, når det passer ham.
Nu skal du begynde at løsrive dig fra den omsorgsfulde kvinde du er og blive en selvstændig og voksen kvinde, der begynder at tænke på sig selv, tænke tanker der ikke kun går op i hvordan du gør din mand tilpas.
Jeg tror også at du er en kvinde der går hjemme som man siger, hvis det er rigtigt, skal du meget hurtigt ud af hjemmet og få dig et andet liv end de hjemlige sysler. Tænk eventuelt over hvilken uddannelse du kunne ønske dig når du har født dit andet barn.
Jeg ved godt at jeg lyder lidt barsk overfor dig, men du trænger til et spark bagi, og ikke alt det her rygklapperi, for det kan du ikke bruge til noget.
Du bliver nød til at tage dig sammen, og kæmpe for dig selv og dine børn. Det er fandens trist at en mand kan køre en kvinde helt derud, hvor hun overvejer at tage sit eget liv, jeg tror ikke der findes en eneste mand på denne jord som er det værd.
Din mand har opført sig svinsk overfor dig, så vend ham ryggen og tag ansvaret for dit eget og børnenes liv på dig.
Håber at du har en god familie, nogle gode venner og veninder som kan støtte dig, for det får du brug for.
Jeg sender dig kærlige tanker og håber at du vil skrive tilbage.
Hilsen Sofie
Jeg har verdens dejligste dreng og endnu et ønskebarn i maven og vi skal nok få det godt. Efter god tid til at reflektere og snakke og skrive er jeg begyndt at se på huse i nærheden af hvor jeg har flest venner og mit arbejde.
Det gør ondt hvis jeg skal miste mit livs kærlighed og mit ellers så perfekte tilværelse, men hvis andre kan så kan jeg også - og måske har jeg vel også prøvet det der var værre, bare ikke hvor der var børn involveret.
Endnu engang tak for den hurtige respons og venlige ord.
vh CS