Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

D vitaminer og Magnesium

HEJ ALLE .

Jeg har lige læst et af Kameliadamens gode indlæg , hvor det oplyses at hvis man tager calcium så skal man også tage magnesium.
Det anede jeg ikke og det er jeg da bange for der er mange andre end mig der ikke ved.
Hvis man f.eks. tager UNIKALK FORTE-SILVER eller andre, hvor der er både D vitamin og kalk i kan det faktisk være risikabelt ikke også at tage Magnesium.

Jeg sender her et link som Kameliadamen har indsat i en anden tråd, det fortæller meget udførligt hvad der kan ske.

Jeg håber det virker (linket altså ), jeg er ikke helt god til en computer.

http://www.vitalraadet.dk/304+m5050334c860.0.html

HILSEN ALBINI


Nej det gjorde det vist ikke, men det er sat af Kameliadamen under den tråd der hedder D VITAMIN OG STOFSKIFTE på side 2.
Jeg syntes det er vigtigt at alle der ikke ved det ser det.

ALBINI.

Kommentarer

  • Hej
    måske har I glæde af at læse dette også ?


    http://www.hjernesagen.dk/artiklesamlin ... det-sammen



    http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/blodt ... 3%B8jt.asp



    burde nok egentlig stå under blodtryk :)

    god weekend!
  • Tak for al info!

    Jeg døjer også med at få nok D-vitamin og tager tilskud: "Unikalk Forte" med CalciumCarbonat og D3.
    I indhold af disse tabletter er yderligere bl.a. nævnt: "Magnesiumsalte af
    fedtsyrer" E470b, men der står ikke hvor meget.....

    Hvad mener I om det? Skal man tage ekstra magnesium, hvor meget og i hvilken form?

    Linket fra Kameliadamen om nødvendigheden af Magnesium er her:
    http://www.vitalraadet.dk/304+M5050334c860.0.html

    Mvh Peter
  • Hej Peter

    Af deklarationen for Unikalk Forte:

    http://www.naturoghelse.dk/shop/unikalk ... 3029p.html

    fremgår det, at disse magnesiumsalte blot er fyldstof. Jeg tror ikke, at du kan regne med, at der er tilstrækkeligt magnesium. Så ville der have stået hvor meget.

    Men der findes jo produkter i handelen med både kalk, D-vitamin og magnesium sammen i én tablet. Man kan også få piller med alle tre ting i den serie, der hedder Unikalk. Så hedder de bare Unikalk exstra med magnesium.

    MEN…

    Ifølge amerikanske undersøgelser skulle calciumcarbonat ikke være så nem at optage. Kalken i Unikalk findes som calciumcarbonat. Det er det samme som Møns Klint eller tavlekridt. Undersøgelserne viser, at kalken optages meget bedre, hvis den er kemisk bundet som calciumcitrat eller calciumcitratmalat.

    Oplysninger om dette plejer man normalt at kunne finde på den tidligere radiodoktor Carsten Vagn-Hansens side www.dsgnet.dk, men jeg kan desværre ikke komme ind på siden. Den fungerer tilsyneladende ikke i dag.

    Jeg ved godt, at jeg optræder som en havkat i et hyttefad, når jeg kommer med disse informationer. For hvorfor har lægen ikke fortalt det? Unikalk er jo desuden det produkt, som apoteket sælger, og på apoteket får man vel de bedste produkter, vil andre måske sige.

    Dertil vil jeg svare, at vi ikke kan regne med, at lægerne følger med i den seneste forskning. Mange af lægerne gentager blot, hvad de fik at vide under ganske få timers undervisning i ernæring på universitetet for 30 år siden. Men der kommer jo hele tiden ny forskning til.

    Det, jeg siger (og som jeg for øvrigt har skrevet i årevis her på Netdoktor) er:

    1. Hvis man tager kalktilskud, er det bedst at tage det som calciumcitrat eller calciumcitratmalat og ikke som calciumcarbonat.

    2. Når man tager kalk (calcium) er det bedst at tage magnesium også, idet undersøgelser har vist, at man har en forhøjet risiko for at få blodpropper, hvis man tager kalktilskud alene uden magnesium.


    Hvor meget magnesium skal man så tage i forhold til kalk (calcium)?

    Det er der nogen uenighed om blandt eksperterne. Nogle anbefaler, at der skal være dobbelt så meget kalk som magnesium i tilskuddet, andre siger at der skal være lige meget af begge dele i tilskuddet.

    Personligt tager jeg Calmag, som f.eks. kan købes i Matas, og som indeholder både calcium, magnesium og D-vitamin i én kapsel, og calcium og magnesium findes i forholdet 1:1, altså lige så meget kalk som magnesium. Den kapsle har jeg taget i 7 år:

    http://www.naturoghelse.dk/shop/cal-mag-1-1-3023p.html

    Jeg er helt på det rene med, at der er nogle, der vil sige, at alt dette er noget pjat. Dertil vil jeg sige, at jeg altid følger et forsigtighedsprincip. Man har jo alt at vinde og intet at tabe ved at tage sit kalktilskud i den lettest optagelige form og ved at tage et tilskud af magnesium også. Det kan jo i hvert fald ikke skade at følge dette forsigtighedsprincip.

    Mange hilsner og god søndag

    Kameliadamen
  • Jeg vil blot fortælle, at en specialist sagde til mig for længe siden alle burde tage Cal-Mag.
    Jeg tog det også i flere år, men holdt så op igen. Nu vil jeg begynde igen.
    Dum, som man sommetider kan være, købte jeg apotekets kalk, men det var ikke godt til mig .
  • hej kameliadame
    har lige købt calmag. vil bare høre spiser du en om dagen eller tre.
    mvh. jytte
  • Hej Jytte

    Jeg kan godt fortælle, hvad jeg gør. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er det rigtige at gøre for alle. Det kommer vel an på, hvilken situation man står i. Om man har D-vitamin-mangel, tendens til knogleskørhed eller andre sygdomme, eller om man bare vil forebygge helbredsproblemer.

    Jeg har ikke selv stofskiftesygdom, men er dumpet ind i denne debat, fordi der blev skrevet meget om D-vitamin. Jeg forstår på debatten her, at mange med stofskiftesygdom også har D-vitaminmangel.

    Jeg begyndte at gå hos en kostvejleder for 7 år siden, da jeg var meget syg, uden at lægen havde kunnet hjælpe mig. Det viste sig, at jeg havde alvorlig jernmangel, og det havde jeg åbenbart haft i flere år. Det er klart, at jeg skulle tage jern-piller, men kostvejlederen anbefalede mig også at tage mange kosttilskud, herunder Cal-mag, for at komme på fode igen, for jeg var virkelig meget afkræftet, selv om blodprocenten hurtigt bedredes.

    Kostvejlederen anbefalede mig blandt mange andre ting at tage 3 Cal-mag dagligt, og det tog jeg vel i et par år. Derefter gik jeg over til at tage 1 om dagen, fordi jeg mente, at jeg var ved at være rask, og at jeg derfor kun skulle forebygge, ikke helbrede. Men jeg har hele tiden taget en multi-vitamin- og mineralpille ved siden af, hvilket også giver lidt D-vitamin, calcium og magnesium, sådan at jeg alt i alt får tilstrækkeligt, mener jeg.

    Jeg har gode, stærke knogler, og jeg har på intet tidspunkt været nervøs for knogleskørhed. Men jeg er i behandling for forhøjet blodtryk, og der siges, at calcium og magnesium skulle kunne virke blodtryksnedsættende. Desuden kan noget af den blodtryksmedicin, som jeg tager, godt medvirke til at magnesium forsvinder ud af organismen, og magnesium skulle være meget vigtigt for mange forskellige processer rundt omkring i kroppen, så der er flere grunde til, at jeg holder fast ved min Cal-mag. Men altså kun 1 om dagen nu, hvor jeg ikke mere er syg.

    Jeg har ikke D-vitamin-mangel, for jeg har jo i årevis taget D-vitamintilskud hele året, og jeg holder meget af at være ude, så jeg får også D-vitamin via solen. Om vinteren rejser jeg nogle gange sydpå.

    Men for nylig er jeg begyndt at tage store doser D-vitamin, fordi jeg ønsker at bruge D-vitamin som blodtryksnedsættende middel, sådan at jeg kan undvære noget af det lægeordinerede blodtryksmedicin. Derfor få jeg for tiden, foruden 1 Cal-mag dagligt og 1 Omnix-vitaminpille dagligt også 2 stk. D3-vitaminer på hver 35 mikrogram.

    Jeg får for tiden i alt 88 mikrogram D3-vitamin dagligt, ca. 300 mg calcium dagligt og ca. 300 mg magnesium dagligt.

    Det var en lang historie, og jeg ved ikke, om andre kan bruge den til noget. Jeg tror, at man er nødt til at vurdere hver enkelt situation individuelt. Og lægerne vil nok være tilbøjelige til at sige, at kosttilskud er unødvendige. I min vennekreds er der en praktiserende læge, som ryger helt op i skyerne af ophidselse, hvis talen under middagen falder på kosttilskud. Derfor er kosttilskud noget, vi kvinder kun taler om ude i køkkenet, når vi anretter næste ret :o)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • hej kameliadame
    tak for det gode indlæg. jeg har for lavt stofskifte , og er blevet undersøgt for knogleskørhed og jeg afkalkede ikke mere end andre på min alder , så jeg har i et par år spist en calcium med d vitamin og en vitamin mineral 50 fra matas. er nu begyndt på cal mag. og næste gang jeg skal have taget blodprøver vil jeg spørge om jeg kan få taget for d.vitamin, for jeg ved ikke om jeg er i underskud, nyder solen hele sommeren og rejser 4 gange syd på om året.

    mvh. jytte
Log in eller Registrér for at kommentere.