Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Klamydia, Hvad er chancen?

Redigeret 15 september, 2010, 03:00 i Åben debat om kønssygdomme
Hej. Jeg er en dreng på 15.

- Da jeg var i byen igår, havde jeg samleje med en pige. Senere på aftenen siger min bedste ven, at hende pigen, har været sammen med en der har klamydia.

- Så nu sidder jeg og tænker, hvad er chancen for at hun er blevet smittet og efter det, hvad er chancen for jeg er blevet smittet?

Hjælp mig please!

Kommentarer

  • Jeg går ud fra, du mener risikoen?

    Den er rimelig stor. Når to mennesker, der ikke aner, hvor den anden har været før, dyrker ubeskyttet sex, tyder det desværre meget på total ligegyldighed. Klamydia er en meget farlig "satan", der er utrolig smitsom og ofte mærker man slet ikke symptomer på, at man har den, men der ud over kan hun jo have hvad som helst, der kan smitte dig.

    Så sørg for at blive checket - og husk så det kondom fremover.
  • Kondom, kondom, kondom... Og som Lotte siger: Risikoen er stor, så du skal se at komme til lægen.
    Selvom du ikke kan vide, om hun virkelig har været sammen med en med klamydia eller ej, og om hun er blevet behandlet hvis hun har, så er der simpelthen bare ingen gyldige grunde til ikke at tage til lægen. Sådan er det generelt når man har haft ubeskyttet sex uden for et fast forhold. Klamydia er SÅ udbredt. Og tag det bare roligt: Testen er foretaget på et splitsekund, og behandlingen er heldigvis også hurtigt overstået (pille). Men du SKAL testes.
    Og hvis du HAR klamydia, så er det din pligt at fortælle pigen, at du blev testet efter I havde sex, og at du havde klamydia. Også selvom det var hende der gav dig det - det er fuldstændig ligemeget. Piger kan nemlig blive sterile af klamydia hvis de ikke bliver behandlet.
    Så... Afsted til lægen med dig :) Og hvad så med lige at vente nogle år før du render og knalder med ukendte i fuld tilstand?
  • Jeg har også fået konstateret klamydia. Jeg har været sammen med tre på relativt kort tid...dumt af mig, men har lært af lektien. Oplyste selvfølgelig dem om at jeg havde fået konstateret klamydia. Den første er blevet testet to gange begge gange negativ, den anden har jeg ikke hørt fra igen efterfølgende, den tredje siger også han er testet negativ hvilket jeg ikke forstår. Kan jeg have klamydia uden at smitte andre. Ikke den oplysning jeg har fået. Mht. at kvinder bliver sterile er efterhånden en skrøne efter min lægens information, da jeg nemlig spurgte til det.

    Håber nogen kan svare på mit spørgsmål
  • Jo, man kan da være snydeheldig og undgå at blive smittet, så mon ikke det er ham, du ikke har hørt fra? Eller det kan da være de andre hellere vil lyve for dig end indrømme, at det var dem.

    En ting er helt sikkert; klamydia er noget man bliver smittet med og som man smitter videre med.

    Og så vil jeg tro, du har misforstået noget ved lægen: Jeg har fra en læge fået at vide, at en ubehandlet klamydia kan medføre sterilitet, dvs. hvis du får klamydia og bliver behandlet, så er den behandlet, og det er i orden, men hvis ikke den bliver behandlet, så kan den lave så megen ravage, at den med tiden medfører sterilitet. Hvis det hele bare var en skrøne, så var der jo ingen grund til at have så megen fokus på netop klamydia, og heller ingen grund til så megen fokus på, hvor vigtigt det er at få den behandlet.

    Problemet med den sygdom er desværre, at mange slet ikke aner, de har den, da den ofte slet ikke giver nogen symptomer, og den derfor ikke bliver opdaget før, det er for sent.

    Derfor er det vigtigt at sørge for at blive regelmæssigt undersøgt, hvis man dyrker ubeskyttet sex med partnere, man ikke ved, hvor har været før, og det er desværre ikke nok, at man bare siger det til hinanden - der skal beviser i form af en test af begge parter, inden man lader kondomet ligge i skuffen.
Log in eller Registrér for at kommentere.