Indstillinger
Spiseforstyrrelse HJÆLP..??
Hej jeg er en pige på 17 år, jeg har mege lavt selvværd.. Nogen gange kan jeg være helt nede i kulkælderen, hvor man bare ikk vil mere.. Sådan har jeg haft det de sidste 4 år nu.. Jeg har haft en meget dårlig barndom, alle mine søskende har hadet mig som pesten, jeg er blevet mobbet hele min barndom.. Siden jeg var 5 år er jeg blevet slået af min far, siden jeg var 14 år har jeg ønsket at dø.. For der ville ikk være noget bedre end bare at forsvinde fra alt det hele.. Jeg begyndte at cutte da jeg blev 15 år.. d. 3 april 2oo9, forsøgte jeg at tage mit liv med en overdosis pamol.. Grundet det var at mine søskende sagde til mine forældre at jeg tog stoffer og at jeg gemte dem på mit værelse.. Hvilket jeg ikk gjorder, for det er det dummeste man kan begynde på.. Så dagen efter det fik jeg nok og ville væk fra det hele! Jeg var indlagt i 4 døgn efter mit selvmordsforsøg.. Jeg nåede at være hjemme i 14 dage og d. 19 april 2oo9 blev jeg kørt ned (højresvingsulykke) da var jeg indlagt i 3 døgn, fik en slem hjernerystelste og en stor blodansamling i ryggen- piskesmældsskade.. Det gjorder jo ikk ligefrem mit liv bedre, gik sygemeldt i 2 måneder og gik ud af skolen efter den første måned jeg var sygemeldt.. Da jeg ikk måtte gå der mere, for skolen og kommunen.. Det hele har nu resulteret i at jeg er mere eller mindre holdt op med at spise.. Spiser kun 1 gang om dagen, har tabt mig 3 kilo.. Jeg hader mig selv og min krop, jeg synes jeg er for fed og grim.. Selvom at jeg er den tyndeste i min familie.. Alle går og siger at jeg er en flot pige og har en flot krop, men der tænker jeg bare.. Det siger i jo bare for at opmuntre mig.. Ved ikk hva jeg ska gøre af mig selv mere, selvom at jeg har gået til psykolog i en måned, synes jeg stadigvæk ikk at livet er værd at leve.. Selvom at jeg har 2 heste, jeg holder meget af..
Er så frustreret og magtesløs.. Knækker sammen pludseligt, Kan ikke klare flere handlinger og gøremål. Føler ikke jeg slår til? Kan ikke følge med! Hader mig selv. Tårerne triller.. Hvordan skal jeg leve med den smerte, Al det svigt jeg har været igennem.. Det æder mig op? Ingen smerte er større. Kan ikke kapere dette, Jeg er den lille pige Som ikke længere er i stand til At blive svigtet, såret og glemt
Er så frustreret og magtesløs.. Knækker sammen pludseligt, Kan ikke klare flere handlinger og gøremål. Føler ikke jeg slår til? Kan ikke følge med! Hader mig selv. Tårerne triller.. Hvordan skal jeg leve med den smerte, Al det svigt jeg har været igennem.. Det æder mig op? Ingen smerte er større. Kan ikke kapere dette, Jeg er den lille pige Som ikke længere er i stand til At blive svigtet, såret og glemt
Kommentarer
Jeg selv er 21, og ligesom dig haft et meget hård barndom som resultere i at jeg nu har spiseforstyrrelse. Jeg har haft det i 4 år og har været med læge til det. Hvis du gerne vil af med spise forstyrrelse så start langsomt op igen.
Men jeg vil gerne snakke med dig ang. din familie. Du kan snakke med en læge om det, han har tavshedsligt.
Dengang jeg var i den situation meldte jeg det til kommunen som ikke troede på mig, for jeg var bare een teenagepige.
Men du kan prøve at se om kommunen eller et andet familiemedlem vil/kan hjælpe dig. Måske komme i et plejefamilie ville hjælpe meget på dit situation.
Du er meget velkomme til at skrive med mig hvis du har brug for at snakke.
Har fortalt det til en som har haft det selv og hun ved godt hvordan det er af ha det.. Hun kende mere eller mindre hele min historie, selvom jeg kun har kendt hende i et ½ år så kan jeg faktisk godt lig hende.. For føler at hun forstår mig en hel del bedre end en anden som jeg har kendt i 4-5 år,
For som man sige, så ska man ha været det hele igennem selv.. Inden man ved hvordan en person faktisk har det..
Du har det sandelig ikke spor godt, hva'!? Jeg håber, at din psykolog forstår at hjælpe dig. Du må være tålmodig, selvom jeg ved det er svært, for psykologsamtaler hjælper ikke sådan bare lige fra dag til dag.
Mon ikke det vil være en hjælp for dig at komme væk hjemmefra? Du er tydeligvis ikke stabil nok til for eksempel at flytte i egen lejlighed, men du kan prøve at tale med din psykolog og/eller din sagsbehandler på kommunen om muligheden for at komme på et ophold på et behandlingssted eller en højskole med fokus på unge med psykiske problemer.
Eftersom du har det så skidt som du har det, kan det være, at det vil være mere hensigtsmæssigt med indlæggelse på psykiatrisk hospital. Du tænker nok fandeme nej nu, men jeg har selv flere indlæggelse bag mig, og selvom det er noget juks, så har det godt nok givet gevinst.
Taler du med psykologen om det dårlige selvværd, selvskaden, at du er holdt op med at spise og at du har selvmordstanker?? Hvis I kun fokuserer på dine oplevelser gennem din opvækst, så syntes jeg, at du skal se at få bragt din nuværende psykiske tilstand på banen.
Man skal ikke have det så skidt som du har det. Og det ER muligt, at få styr på de mørke tanker.
Jeg kom til at tænke på dig efter jeg havde lukket computeren ned. Jeg tror, at du vil kunne have stor glæde af at kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.
De tilbyder støttegrupper/selvhjælpsgrupper for spiseforstyrrede såvel som for selvskadere, og de har desuden en støtte-/kontaktpersonordning. De har også telefonrådgivning, inklusiv en telefonrådgivning hvor det er socialrådgivere der sidder. Du kan ringe og tale med en af disse socialrådgivere om hvilke muligheder du har med hensyn til at få den hjælp du har brug for fra kommunen, om der er mulighed for at du kan komme væk hjemmefra og andet.
Du finder oplysningerne på www.spiseforstyrrelser.dk under "Tilbud om hjælp".
Hvis du tilfældigvis bor i København eller omegn kan jeg anbefale dig at tage kontakt til Klub Fontana som er en del af Fountainhouse. Hvis du bor i København er det gratis, hvis du bor udenfor København, skal din sagsbehandler stå for kontakten.
Fountainhouse er et værested for folk med psykiske problemer, og Klub Fontana er en underafdeling for unge.
Jeg TROR også at der er unge-tilbud i andre af husene rundt om i landet, og du kan finde telefonnumre på www.fountain-house.dk.
Det var så lidt.
Faktisk kan jeg sige at jeg ved hvordan du har det.
Jeg kom heller ikke i pleje men flyttede for mig selv som 16 årig men kontakt til kommunen og en kontaktperson. Og blev på et tidspunkt også indlagt.
Kontaktperson kan næsten sammenlignes med reserve forældre. De hjælper dig, går i byen og hygger med en. Det var meget rart.
Nu er min far skilt med min stedmor og har kontakt igen med min far. Overvej om du kan snakke med en DU VED som vil hjælpe dig, støtte og forstår dig. Jeg har tit oplevet at fx kommunen; de gør det fordi det er deres arbejde og ellers er ligeglade. Men prøv at høre om du ikke kan få en kontaktperson. Det ville måske hjæle. Det kan du gøre via kommunen og det koster dig ikke noget.
Hilsen Raccy
Hvornår skal signalerne tages alvorligtHvilke signaler fortæller os, at et barn har behov for særlig støtte? Hvornår er barnets signaler udtryk for noget mindre alvorligt og forbigående? Hvornår skal signalerne tages alvorligt? Det kan være svært at afgøre – også for fagpersoner, der i det daglige er sammen med børn. Signalerne er sjældent entydige.
Ved at kende til børns signaler, og hvordan de udtrykker, at de har behov for hjælp, kan du blive bedre til at handle i tide. Med en skærpet opmærksomhed på børns signaler, kan du bedre afgøre, hvornår signalerne skal tages alvorligt. Ofte vil det starte med en bekymring for barnets trivsel. Den bekymring skal du dele med dine kolleger, så I kan komme til en afklaring og beslutte, hvad I skal gøre. Det må altid bero på en konkret vurdering, om der skal handles i forhold til et konkret barn.
Der kan opstå situationer, hvor du skal handle med det samme. Kan du se, at barnet er truet af voldsom vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende, skal du kontakte kommunen. Har kommunen ikke åben, skal du kontakte politiet. Du kan også ringe til Ankestyrelsens anbringelseshjælp på tlf. 22 82 31 50, hvis du mener, at der skal træffes en afgørelse om akut anbringelse.
Vigtige signaler, der kan give grund til, at du skal bekymre dig om barnet:
•Hyppige sygdomsperioder
•Hyppigt fravær
•Motoriske problemer
•Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold
•Udvikling, der ikke er alderssvarende
•Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet
•Forsinket sprogudvikling
•Nervøsitet eller ængstelse
•Ekstremt påvirkelige af uro
•Manglende koncentration
•Ændret adfærd
•Aggressivitet
•Ukritisk i sin kontakt med andre
Kendskabet til familien skal også anvendes, som baggrund for at tolke barnets signaler. Er det fx en familie med misbrugsproblemer eller en belastet familie med et svagt netværk.
Ved ikke om de hjælper dig men håber da på de ellers kan du skrive igen har få fjernet en pige i sam råd med pige de var også en psykisk terror far familie med et lagt liv med alkohol misbrug da den sociale ankestyrelse greb ind og jeg ser tit og ofte at kommunerne springer over i sådan type sager men mange hilser her fra..