Pårørende, hjælp!
Hej alle.
Jeg er pårørende til en alkoholiker og har brug for hjælp!
Mine forældre blev skilt for 8 år siden, og allerede inden, drak min far lidt til hverdag. Men mine søskende og jeg flyttede med min mor efter skilsmissen, og siden da har min fars drikkeri taget meget til. Det er så slemt nu, at man nogle dage ikke kan se ham ordentligt i øjnene fordi han er så beruset. Han har boet alene lige siden, så det har været nemt for ham at drikke når han har haft lyst.
Nu har han så fundet en kæreste som han skal giftes med til sommer. Jeg er ikke klar over om hun ved at han drikker, de har kun kendt hinanden i et år. Min familie har sagt til ham at de ikke vil se ham hvis han fortsat drikker, for han bliver så ondskabsfuld når han drikker. Men efter han har fået en kæreste har de så småt accepteret det og skubbet det væk.
Det er altid gået ud over mig når han har været fuld. I hele min gymnasie tid har jeg haft skænderier med min far hvor jeg er gået grædende fra ham. Han kan aldrig huske det dagen efter, så der starter det forfra. Nu har jeg så fået en depression og angst, og jeg tror det bunder lidt i alt det jeg har oplevet i forbindelse med min fars alkohol. Nu har jeg fået nok, og derfor vil jeg godt vide hvad jeg skal gøre for at han kan få hjælp på den bedste måde? Hvad skal jeg gøre? Jeg bor ikke hos ham, så det er svært for mig at følge med i hverdagen. Men min søster skal snart flytte hjem til ham, og er så bange for at det så begynder at gå ud over hende som det gjorde med mig.
Han skjuler overfor alle at han drikker, så jeg ved ikke, om han ved, at jeg ved det. Jeg er desuden rigtig bange for at han går rigtig meget amok på mig hvis jeg konfrontere ham med det, for ifølge ham er det helt sikkert at han ikke har et problem, for han mener han har styr på alt og ved alt. Han går ind for at man skal løse problemerne selv, og da jeg blev syg sagde han at jeg bare skulle tage mig sammen.
Jeg håber virkelig nogle kan hjælpe, for jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg er pårørende til en alkoholiker og har brug for hjælp!
Mine forældre blev skilt for 8 år siden, og allerede inden, drak min far lidt til hverdag. Men mine søskende og jeg flyttede med min mor efter skilsmissen, og siden da har min fars drikkeri taget meget til. Det er så slemt nu, at man nogle dage ikke kan se ham ordentligt i øjnene fordi han er så beruset. Han har boet alene lige siden, så det har været nemt for ham at drikke når han har haft lyst.
Nu har han så fundet en kæreste som han skal giftes med til sommer. Jeg er ikke klar over om hun ved at han drikker, de har kun kendt hinanden i et år. Min familie har sagt til ham at de ikke vil se ham hvis han fortsat drikker, for han bliver så ondskabsfuld når han drikker. Men efter han har fået en kæreste har de så småt accepteret det og skubbet det væk.
Det er altid gået ud over mig når han har været fuld. I hele min gymnasie tid har jeg haft skænderier med min far hvor jeg er gået grædende fra ham. Han kan aldrig huske det dagen efter, så der starter det forfra. Nu har jeg så fået en depression og angst, og jeg tror det bunder lidt i alt det jeg har oplevet i forbindelse med min fars alkohol. Nu har jeg fået nok, og derfor vil jeg godt vide hvad jeg skal gøre for at han kan få hjælp på den bedste måde? Hvad skal jeg gøre? Jeg bor ikke hos ham, så det er svært for mig at følge med i hverdagen. Men min søster skal snart flytte hjem til ham, og er så bange for at det så begynder at gå ud over hende som det gjorde med mig.
Han skjuler overfor alle at han drikker, så jeg ved ikke, om han ved, at jeg ved det. Jeg er desuden rigtig bange for at han går rigtig meget amok på mig hvis jeg konfrontere ham med det, for ifølge ham er det helt sikkert at han ikke har et problem, for han mener han har styr på alt og ved alt. Han går ind for at man skal løse problemerne selv, og da jeg blev syg sagde han at jeg bare skulle tage mig sammen.
Jeg håber virkelig nogle kan hjælpe, for jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.
Kommentarer
Jeg har været meget aktiv alkoholiker og er det nu mere af navn.
Alkohol er noget skidt og producerer mange alkoholikere hvert år. Din far er en af dem.
Ja hvad skal du gøre! Jeg føler mig overbevist om at din fars kæreste ved at han drikker for meget. Desuden er der den mulighed, at det samme gælder for hende.
Måden du kan hjælpe din far på er at tage en snak med kæresten. Hvis hun ellers virker fornuftig. Som jeg ser det, er hun reelt den eneste, der har den tætte kontakt, der skal til.
Munder jeres snak ud i noget fornuftigt - at din far skal have hjælp - kommer den svære del. At få ham overbevist. Hvad vil hans gevinst være, hvis han fravælger at drikke sig beruset. Du skriver ikke noget om hans sociale status, job o.s.v. Der skal være et rigtigt godt alternativ til alkoholen. Kærlighed gør det ikke alene.
Og så er der dig!!! Hvordan tackler du din depression? Har du en god læge og er du i kontakt med en psykolog? Problemet for dig bliver at oplevelserne med din far altid vil være i din "bagage". Jo bedre du får det bearbejdet nu - jo bedre et liv får du fremadrettet. Tro mig for jeg gik i for mange år med noget min "bagage" (har ikke noget med alkohol at gøre) og det har udviklet sig til selvmordsforsøg.
Jeg har været meget aktiv alkoholiker og er det nu mere af navn.
Alkohol er noget skidt og producerer mange alkoholikere hvert år. Din far er en af dem.
Ja hvad skal du gøre! Jeg føler mig overbevist om at din fars kæreste ved at han drikker for meget. Desuden er der den mulighed, at det samme gælder for hende.
Måden du kan hjælpe din far på er at tage en snak med kæresten. Hvis hun ellers virker fornuftig. Som jeg ser det, er hun reelt den eneste, der har den tætte kontakt, der skal til.
Munder jeres snak ud i noget fornuftigt - at din far skal have hjælp - kommer den svære del. At få ham overbevist. Hvad vil hans gevinst være, hvis han fravælger at drikke sig beruset. Du skriver ikke noget om hans sociale status, job o.s.v. Der skal være et rigtigt godt alternativ til alkoholen. Kærlighed gør det ikke alene.
Og så er der dig!!! Hvordan tackler du din depression? Har du en god læge og er du i kontakt med en psykolog? Problemet for dig bliver at oplevelserne med din far altid vil være i din "bagage". Jo bedre du får det bearbejdet nu - jo bedre et liv får du fremadrettet. Tro mig for jeg gik i for mange år med noget min "bagage" (har ikke noget med alkohol at gøre) og det har udviklet sig til selvmordsforsøg.
Efter dit svar, har jeg besluttet mig for at jeg vil tage en snak med min fars kæreste. Jeg aner ikke hvordan hun vil reagere, men jeg håber hun vil være med til at hjælpe min far. Hvad skal jeg gøre hvis hun ikke vil hjælpe? Og skal jeg komme med nogle behandlingsforslag til min far når jeg konfrontere ham med hans drikkeri?
Min far er fængselsbetjent, og jeg tror også det har noget at gøre med at han drikker, fordi han ser nogle hårde ting i forbindelse med arbejdet. Han drikker ekstra meget når han har været på arbejde, men han drikker ingenting når han skal på arbejde. Så kan det måske være et lille håb om, at det måske godt kan lykkedes ham at stoppe med at drikke eller hvad?
Jeg ved ikke helt hvordan jeg tackler det, jeg har ingen psykolog, for hende jeg havde tidligere hjalp mig ikke overhovedet. Og så har jeg en dårlig læge, som sagde indirekte at jeg selv skulle finde ud af det. Så lige nu går jeg bare og skubber det væk. Jeg har også selv tænkt på selvmord, og hver gang noget bliver svært for mig, tænker jeg ofte på hvor nemt det ville være bare at give op og ikke være her mere. Det er også derfor jeg gerne vil konfrontere min far med drikkeriet, så jeg kan prøve at komme videre bagefter.
Har du tænkt på, at din far måske er det, der kaldes udbrændt. Det job, han har, slider på psyken. På et tidspunkt er vi mange, der er kommet der til, at jobbet bliver en psykisk byrde. Det kan være svært at indrømme over for sig selv, og endnu sværere at fortælle kolleger og arbejdsgiver. En dårlig, men meget brugt, måde er at søge fred og ro med alkohol. Det giver fred og ro at være beruset men ændrer ikke ved kernen af problemet. Desværre sker der det, at kroppen lider fysisk skade og pårørende skades psykisk.
Uden at vide det tror jeg at fængselssystemet et præget at en mandfolkementalitet, der reelt ikke er belæg for. "Det er hårdt at være blød", men erkendelsen er det vigtigste. Du og kæresten skal have din far ud af "skallen" få ham til at se de muligheder der er for at få et mindre mentalt hårdt job.
Din fars fagorganisation må vide, at jobbet er psykisk opslidende og have forhandlet sig frem til mindre belastende job inden for "væsnet". Måske er der også en viden om, at alkohol bruges til at holde det hele ud og en alkoholpolitik, der går ud på at hjælpe frem for afskedige.
Vigtigst af alt er at du og kæresten finder frem til det reelle problem. Mit skøn er udelukkende baseret på hvad jer har hørt og kan forestille mig.
Din far skal vide, at det handler om kærlighed til ham, men at det er ham, der skal fortælle, hvorfor alkohol er kommet til at fylde for meget. Det kan være meget kringlet, men det er din far der har redskabet til at folde det ud.
Der findes dårlige og gode psykologer, og det samme gælder læger. En læge, der ser stort på en depression, er et "skod".
Du ved og jeg ved at selvmord er noget skidt, men tanken kommer snigende. Når eller hvis det bliver for meget så kontakt Livslinien. Der kan du få hjælp i situationen og hvad du kan gøre bagefter.
Jeg har ikke sat så mange kommaer. for det har jeg desværre ikke tid til p.t. og stavefejl er der nok også nogle af.
Jeg er ikke så meget på Netdoktor, og eftersom du ikke har svaret/kommenteret, går jeg ud fra, at det går ok. Held og lykke med det.
Mange hilsner