ADHD, OCD og angst

lars10

Puha.... Så skriver jeg lige nogle linjer.... Jeg blev "udredt" for 8 år siden og fået diagnosen ADHD/OCD.... Fuck så siger folk jubiiii jeg ved hvad det er og nej hvor er jeg glad...... Det skete dog ikke for mig..... Jeg blev absolut trist......Jeg håbede jo på at jeg var normal, men havde en mistanke, da folk ofte ikke forstod mig eller jeg blev forvirret over forklaringer etc.... Jeg kan ikke tage SRRI midler, da bivirkningerne hos mig er meget voldsomme og værre end symptomerne.... Jeg får Conserta og Stesolid... Jeg er faktisk en del angst, og jeg kan feks. ikke ryde op, da jeg bliver forviret i hvilken rækkefølge eller bliver optaget af små detaljer men ikke sammenhængen.... Lige for tiden har jeg en hård periode, hvor jeg er meget indelukket, men jeg har ikke lyst til at fortælle verden at jeg har et handicap, så jeg er vel også en stor kujon..... Har I prøvet det her? Hvad har I gjort? Noget medicin? I må ikke skrive at jeg er en stor klovn og se at komme videre, for det kan jeg ikke håndtere lige nu..... Jeg er super god til at fortælle mig selv netop det..... Nogen med lidt positivt feedback?

Helene2

Hej...

Jeg kunne ikke drømme om at skrive, at du er en klovn og bare skal se at komme videre. Det er forfærdeligt at få den slags at vide.
Det, jeg tænker på er, om du nogensinde har gået eller har overvejet at gå i terapi. Enten hos en psykolog eller en terapuet. Hvor meget det vil påvirke din ADHD, tør jeg selvfølgeligt ikke sige, men det vil formentligt kunne have en positiv virkning både på din OCD og på din angst og dit selvværd.

Jeg tror mere på, at terapi kan give nogle langsigtede positive virkninger end at medicin kan gøre det.

Mange hilsner Helene

lars10

Hej og tak for din mail. Det håber jeg også på. Jeg går fast til min psykiater og til psykolog. Jeg slipper bare nogle gange og så er turen op hård. Jeg søger om støtte til mere psykolog, jeg er blevet bevilliget 2 gange, af 8 gange på hver. Men nu er de ved at slippe op og så bliver jeg angst for at de ikke vil fornye den, og det gør så at jeg må undgå visse ting og skal gøre andre, for at det går igennem. Det er min OCD der der tager over, og angsten bliver forstærket hvis jeg ikke gør nogle ting i en bestemt orden. Men lad os se. Det er super dyrt. Jeg håber, men er super nede.... Men tak for din venlige besked... ;0)

anna84

Jeg tænker på et par ting...
For det første, så syntes jeg at du skal tale med din psykiater om, hvorvidt det er muligt for dig at gå i behandling på ubestemt tid via sygesikringen - altså så du ikke selv skal betale noget og ikke skal stresse over ikke at vide om du vil have behandler om så og så lang tid.
For det andet, så bør der findes noget terapi i dit nærområde som fokuserer på netop dine problemer. Jeg forstår på dig, at du gerne vil lade som om at du ikke har disse problemer (over for omverdenen), men første skridt på vejen til at få styr på alt det her er at anerkende at der er ting der ikke fungerer for dig.

Personligt går jeg og venter på at få en hjemmevejleder, fordi jeg som du slet ikke kan finde ud af det der med oprydning. Jeg kan simpelthen ikke nå at lægge en ting på plads før jeg bliver distraheret af et eller andet. Det virker så åndsvagt; hvor svært kan det være? Men det ER svært. Jeg har ikke villet acceptere at jeg ikke kan finde ud af det før. Jeg har været i behandlingssystemet og på kontanthjælp i fem år, og det er først nu at jeg har indset, at hvis jeg skal komme til at få et stabilt liv, så bliver jeg nødt til at få styr på mest basale ting først. Jeg håber, at en hjemmevejleder kan hjælpe mig til at få struktureret det der med at rydde op og gøre rent, for jeg har brug for at der er en der står og kigger på mig og eventuelt guider mig mens jeg gør det.

Kan det være en mulighed for dig? Sådan en søges gennem kommunen. Hvis du er tilknyttet et værested eller er i en form for afklaringsforløb gennem kommunen kan de nok hjælpe dig med det.

Eller arbejder du?

sandy1

Ved de er stykke tid siden indlægget er skrevet... ville bare sige sååå de er ik bare mig som har så med rengøringen mm,,,, jeg har fået lyrica for min angst og de har hjulpet en del....

Regnbuen8

Jeg kender også godt til meget af det, jeg kæmper også med det med at holde hjemmet, det er en evig kamp, det føles jo helt skørt, jeg tænker at hvis jeg dog bare magtede det, så kunne jeg måske få det lidt bedre, jeg tænker også at det i overført betydning kan skyldes nogle psykiske ting, jeg mener man rydder jo også lidt op i psyken når man rydder op i hjemmet, og hvis man ikke har nogle "rare og hyggelige rum" i sit sind, er der måske heller ikke energi til at holde dem i virkeligheden, jeg tænker i hvert fald at det i mit tilfælde har noget med det at gøre, det er i hvert fald ikke fordi det er fysisk hårdt, jeg går hellere ud og fx skovler sne i en time, end går igang med at få styr på rodebunkerne, problemet er psykisk, men ja man bliver hurtigt tolket som doven.

Angsten for at blive mødt med at "man er en stor klovn der skulle se at komme videre" - siger jo bare alt om hvordan man desværre alt alt for ofte bliver mødt af den "normale og velfungerende omverden", man skal seriøst stå model til meget når man har psykiske problemer.
Ingen er jo tjent med at få sådan noget at vide når tilværelsen i forvejen er en stor kamp i sig selv, - men folk forstår det tilsyneladende slet ikke, og de fleste er heller ikke interesserede i at prøve at forstå.

Disse ting har blandt andet også gjort at jeg selv er meget varsom med at fortælle at jeg har psykiske lidelser, jeg har ikke brug for at blive kritiseret for de kampe jeg ville ønske jeg ikke havde, det hjælper mig ikke at "tage mig sammen", "leve i nuet", "lade være at fokusere på det" osv osv osv.....
Sådan noget hjælper åbenbart for "psykisk raske" personer, det skulle de så bare være taknemmelige for.

Jeg blev heller ikke "fri og glad" da jeg fik mine diagnoser, jeg følte en slags lettelse fordi det omsider var et udtryk for en slags forståelse, men det var også som et slag - bum - i stykker, det var ikke bare noget jeg følte, det var fakta.
Så ja det er med blandede følelser, det kan jeg sagtens forstå.

Kan se det er nogle år siden startindlægget er skrevet, men det var også mest lige det med rengøringen jeg faldt over, for jeg ville bare SÅ gerne have et pænt hjem, ikke pænt i dén forstand, men sådan uden alle de dér syltede hjørner og bunker der et eller andet sted dræner energi.
Men det føles som en håbløs kamp, jeg har ikke givet den op, men det går ufatteligt langsomt.

Dog en trøst af høre om andre med samme problem.

Suzymore59

Hej...
Min søn på 29 har ocd, og har haft det i 12 år.
Det der hjælper på ocd, er kognitiv terapi, og det skal du bede om. Gå ind på gogle og skriv hvad er ocd, så kommer der en masse link, og der kan du læse om kognitiv terapi. Dette kan faktisk helbredes på mindre end fire år, hvis man får den rette terapi.
God fornøjelse

Varme hilsner Susanne

Susannedyrvig@hotmail.com