Abort? Min mand vakler.. og jeg er ulykkelig.
Jeg er 28, gift og er gravid i 6. uge.
Vi er begge arbejdsløse og med lidt for meget usikkerhed omkring vores økonomi. Jeg fik en abort i vinter fordi jeg slet ikke følte for barnet og vi var da begge enige om at det var det rette.
Nu er jeg blevet gravid igen (en fortrydelsespille til trods), og min mand var superbegejstret da jeg fortalte ham det. Som om han var blevet afklaret med at han egentlig var klar til børn. Jeg var i syv sind og prøvede at tale med ham om mine bekymringer.
Han har ikke kommunikeret ret meget med mig om det. Når jeg har udtrykt bekymring for noget er han gået i baglås og sagt, at så synes han at vi skal vælge en abort.
I går kom jeg i frustration og hormon-tåge til at sige til ham, at jeg tvivlede på forholdet mellem os pga alt det her, og efter jeg fik sagt det, har han sagt at han gerne vil have en abort - for at være på den sikre side.
Jeg er så ulykkelig og føler ikke at jeg kan træffe nogen beslutning selv, da det nærmest bare er en rutschebane af tvivl fra hans side. En ting er sikkert, at jeg ikke har lyst til at klare det hele selv.
Håber på noget input fra jer......
Vi er begge arbejdsløse og med lidt for meget usikkerhed omkring vores økonomi. Jeg fik en abort i vinter fordi jeg slet ikke følte for barnet og vi var da begge enige om at det var det rette.
Nu er jeg blevet gravid igen (en fortrydelsespille til trods), og min mand var superbegejstret da jeg fortalte ham det. Som om han var blevet afklaret med at han egentlig var klar til børn. Jeg var i syv sind og prøvede at tale med ham om mine bekymringer.
Han har ikke kommunikeret ret meget med mig om det. Når jeg har udtrykt bekymring for noget er han gået i baglås og sagt, at så synes han at vi skal vælge en abort.
I går kom jeg i frustration og hormon-tåge til at sige til ham, at jeg tvivlede på forholdet mellem os pga alt det her, og efter jeg fik sagt det, har han sagt at han gerne vil have en abort - for at være på den sikre side.
Jeg er så ulykkelig og føler ikke at jeg kan træffe nogen beslutning selv, da det nærmest bare er en rutschebane af tvivl fra hans side. En ting er sikkert, at jeg ikke har lyst til at klare det hele selv.
Håber på noget input fra jer......
Kommentarer
Dernæst vil jeg sige, at den beslutning, du tager, skal du selv kunne stå 100% inde for. Uanset om du har din mand med dig eller ej. Vælger du at få barnet, skal du vælge det for barnets skyld. Fordi du føler, at du har noget at tilbyde det barn. Vælg udfra, at du kan risikere at blive alene om det - for det er jo en risiko, der altid vil være der. Et barn har ret til at komme til verden som elsket og ønsket og helst af begge forældre.
Jeg synes ikke, det lyder som optimale forhold for et barn. Økonomien er usikker. For kort tid siden var du gravid og havde ingen følesler for det kommende barn. Du og din mand kan ikke kommunikere ordentligt og I er ikke sikre på, hvor I har hinanden og er ikke sikre på, om I kan og vil blive sammen, uanset hvad der sker.
Lyt til dit hjerte og hør om det siger, det samme som din fornuft. Det valg du træffer, skal du have dit hjerte med i. Af hensyn til barnet og af hensyn til dig selv.
Hilsen Helene