Måske gravid med tanker om abort

Malene1988

Okay. Så det er nu anden gang inden for 3 måneder at jeg skal tage en graviditetstest fordi jeg måske er gravid. Min menstruation var sidste gang 10 dage forsinket. Denne gang er den komplet udeblevet bortset fra to dages meget meget let pletblødning, med 3 dages mellemrum. Jeg vågnede i morges klokken 06, hvilket er umanerlig tidligt for mig, fordi jeg skulle kaste op. Jeg ved godt at "morgenkvalme" varer hele dagen men da jeg ikke har spist endnu ved jeg endnu ikke om det var en éngangsoplevelse.

Jeg er 22 år, uden uddannelse, andet end en HF, uden job og uden penge. Der er en kæreste indenover men han er kun lige ved at færdiggøre sin HF og fremover er det SU for os begge, i hvert fald de næste 4 år.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvis jeg er gravid. Hvis jeg ikke er gravid, er den jo også helt gal, men så er det nok den forkerte debat.

Jeg har absolut ikke råd til at få et barn. Jeg er heller ikke sikker på at jeg er klar til at opgive min frihed og ungdom til fordel for et barn. MEN noget indeni mig tænker anderledes. Bare tanken om at være gravid med et barn får mit hjerte til at synge. Det er modsatrettede følelser og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med dem.

Jeg overvejer at gennemføre svangerskabet, hvis der er sådan ét, for at bortadoptere. For på den måde at kunne glæde nogle andre. Den ene side af mig synes det er en god idé, en anden synes det er temmelig idealistisk men urealistisk, da det vil være mere end svært at gå af med barnet når først det er født.

Jeg er fuldstændig i syv sind. Dog er min første plan at tage en graviditetstest og få mig en læge, da min sidste læge mente at de ikke ønskede mig som patient længere.

Sofie45

Hej Malene

Find nu lige først ud af om du er gravid, og forhåbentlig er du ikke det.

Men hvis du er gravid skal du tænke dig godt om inden du beslutter om du skal føde barnet eller have en abort.

Du virker slet ikke klar til et barn, og du skal også først i gang med en uddannelse nu. Det at få et barn er en stor beslutning, og jeg mener at et barn har krav på trygge, kærlige og gode opvækstbetingelser. Jeg forstår godt dine modsatrettede følelser, når og hvis du tænker på at være gravid, men du skal også prøve at være realistisk, og virkelig tænke over hvad du kan byde dette barn i mange år fremover.

At overveje at føde sit barn og så bortadoptere det, vil jeg på det kraftigste fraråde. For det første tror jeg slet ikke at du kan gøre det, og hvis så tror jeg aldrig du vil få et lykkeligt øjeblik igen. Det er en barsk ting at fravælge et nyfødt barn, uanset hvor meget du glæder et andet barnløst par.

Sender dig mange tanker, og håber og ønsker for dig, at du ikke er gravid.

Hilsen Sofie

Malene1988

Så jeg tog min første test idag og den var positiv. Jeg tager en ny igen i morgen og ser om resultatet er det samme.

Jeg har planer om at aftale tid med en læge og så snakke om mine muligheder. Du har fuldstændig ret i, at jeg ikke er klar til et barn. Jeg har mere end nok kærlighed til et eventuelt barn, men jeg kan ikke give det de rammer det fortjener.

Jeg er bange for de psykiske skader en eventuel abort vil give. For mig er det allerede et lille barn, også selvom det ikke har taget form som et endnu. Det er sådan jeg føler. Der er en masse "hvad nu hvis'er" der kører rundt i mit hoved lige nu.

Helene2

Det gør mig ondt for dig, at du rent faktisk er gravid, når omstændighederne er, som de er.

Jeg er helt enig med Sofie i det, hun svarede dig. Det er godt, at du ser realistisk på situationen og får snakket tingene igennem med din læge.

Du slipper nok ikke for en sorgproces bagefter. Men det kan måske hjælpe på skyldfølelsen, at tænke på, at du fravælger barnet netop af hensyn til barnet. Fordi du ikke føler, at det du kan tilbyde barnet på nuværende tidspunkt er godt nok.
En sorgproces tager tid og den tid må man give sig selv. Jeg tror, at hvis skyldfølelsen er væk, så vil sorgen klinge naturligt af efterhånden. Hvis den bliver ved og påvirker dig for meget, så vil du kunne få hjælp til at bearbejde det skete.

Mange hilsner Helene

Malene1988

Jeg er meget forvirret lige nu. Jeg har ikke fået snakket med en læge men jeg har fået undersøgt mine muligheder hvis jeg vælger at få barnet. De er rigtig gode.

Jeg kan ikke finde nogle argumenter for abort eller fødsel. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, hvilket ben jeg skal stå på eller hvad jeg skal tænke. Min kæreste vil helst ikke have et barn. Han er et enkelt år yngre end mig. Han siger at han ikke er klar til at få et barn, men det er jo ikke ham der skal bestemme det. Jeg troede jeg havde taget den rette beslutning men jeg er ikke længere sikker.

lisbeth70

Hej. Ked af at høre at du er i sådan en krise lige nu.

Kan godt forstå dine tanker omkring din situation omkring job, uddannelse osv. og at du synes det er svært at forene det med et barn.

men jeg hæfter mig ved at du siger at du vil have det svært med at få en abort, og at du ser det som et barn uanset hvor lille det er.

Jeg tror det kan blive meget hårdt for dig bagefter en abort, fordi du ikke virker helt afklaret med det. Mange ting kan nå og ændre sig, der går jo 9. månender til barnet kommer. Der er jo en del børn som ikke er planlagte, og hvor situationen har set håbløst ud for moderen. Men hun klarede den alligevel. Og som ville have fortrudt hvis hun havde valgt abort.

Med hensyn til bortadoption synes jeg det er ærgeligt at flere ikke benytter den mulighed. Ja , det er rigtigt hårdt at aflevere sit barn, men så har barnet trods alt fået muligheden for livet.

Og det er såmænd også rigtigt hårdt efter en abort. Mange kvinder går rundt med konstant skyld følelse, selvom de måske ikke vil være ved det.

For det er jo et liv der bliver afbrudt. Et barn som ikke fik muligheden som du og jeg.

Håber du tager den rigtige beslutning for dig, som du ikke vil fortryde bagefter.

VH Lisbeth