rødme!
hej jeg er kun 15 år.
siden jeg er blevet født har jeg haft røde kinder. når jeg er i skole eller møder nogle for jeg endu mere røde kinder. jeg har altid røde kinder. jeg skal snart på efterskole, og ved ikke hvad jeg skal gøre? jeg vil virkelig gerne have min rødme væk.
knus natalie.
siden jeg er blevet født har jeg haft røde kinder. når jeg er i skole eller møder nogle for jeg endu mere røde kinder. jeg har altid røde kinder. jeg skal snart på efterskole, og ved ikke hvad jeg skal gøre? jeg vil virkelig gerne have min rødme væk.
knus natalie.
Kommentarer
Jeg havde dog samme problem da jeg var på din alder, og tidligere for den sags skyld. Rødmede konstant, stort set så snart jeg skulle sige noget. Jeg kan glæde dig med, at det er gået over med alderen. Det har helt sikkert noget at gøre med, at man føler sig så usikker når man er teenager.
Det du selv kan gøre er, at forsøge ikke at tænke på det. Eller ihvertfald øve dig i ikke at blive flov over det, for det forstærker bare rødmen. Du kan måske begynde at gøre lidt sjov med det for at gøre dig mere afslappet i forhold til det. Det kan også være, at det bliver mindre tydeligt hvis du får lidt farve. Du kan bruge en ansigtscreme med lidt selvbruner-effekt (de har bl.a. en i Matas), men pas nu på at du ikke kommer til at ligne et solarietilfælde.
du må have en lille pudder dåse i lommen --så du lige giver kinderne lidt --med mellem rum----lad som ingen ting ---jeg er sikker på det klæder dig ---du skal bare lave lidt gas med det ---lige som nogle tykke mennesker gør ----
Jeg har også selv længe været ked af at rødme, og det har udelukket mig fra sociale aktiviteter i årevis. At gøre grin med det eller skjule mig bag make-up har ikke hjulpet mig.
Jeg ved, at jeg kan være pæn, men rødmen overskygger det, og det sætter en stopper for min udvikling inden for uddannelse og i sociale sammenhænge.
Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at afhjælpe problemet for mig selv og for andre, der på samme måde lider under det.
Det, jeg valgte at gøre, har jeg naturligvis givet videre til min datter. Det handler om at forsøge at ignorere det totalt, når man rødmer. Fortsæt med at sige og gøre det, du nu er i gang med. Lad som om, du ikke aner, at du rødmer - og jo, jeg ved godt, at man selv er afsindigt bevidst om det og har det frygteligt, men prøv at øve dig i at lade som ingenting.
Det tager naturligvis lidt tid, men det virker altså. Jeg har kun yderst sjældent oplevet at andre har sagt til mig, at "Ihh, hvor du rødmer - hvorfor gør du det", og den slags. Nej - de fleste er faktisk vældigt søde til at også lade som om de ikke har set, at man rødmer.
I løbet af forholdsvis kort tid, vil man altså opleve, at man forresten ikke rødmer så ofte, og på et tidspunkt forsvinder det helt.
Jeg mener faktisk modsat flere af de andre her i debatten, at man ikke skal gøre det til en vittighed og begynde at undskylde, for på den måde vil man jo netop gøre det modsatte af, hvad man ønsker; nemlig henlede andres opmærksomhed på problemet.
Hvis man vælger at holde sig væk fra forsamlinger og andre sociale ting, fordi man er bange for at rødme, så vil det jo udvikle sig til en psykisk sygdom, og så får man da først problemer.
Så - prøv at sige til dig selv, at sådan er du, og jo, du er usikker, men det er der så mange, der er, og det her skal ikke ødelægge dit liv.