Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hjæælp, Strækmærker& løs hud ?

Redigeret 16 maj, 2010, 00:23 i Åben debat om hud og hår
Hej

Jeg er en pige på 15 år. jeg har en spiseforstyrelse og er derfor blevet en del undervægtig. Og fordi jeg har tabt mig så meget har min hud ikke kunne følge med så min lår og baller virker og ser meget slappe ud, jeg vil gerne have nogle flotte stramme ben, hvordan får jeg det?

da jeg engang var overvægtig, fik jeg nogle strækmærker. jeg har dem både på hofterne og brysterne, de er blevet meget bedre med tiden, men jeg ville høre om der måske var nogen der vidste hvordan man kan gøre dem endnu mindre tydligere?

Mit sidste spørgsmål er at jeg har nogle knopper på armene altså mine overarme, min mor siger det er homonknopper, men hvordan kan man gøre dem mindre tydeliger og bløde?

jeg håber virkelig der er nogen der kan svare på mine spørgsmål, det ville virkelig være en hjælp.

MVH. Louise

Kommentarer

  • hvordan du får strammet din hud op, ved jeg ikke, men vil da foreslå at du tager på, så du "fylder huden ud"?

    mht strækmærkene har jeg selv haft samme problem, jeg tog en del på og fik mange strækmærker på lår, balder, ved knæ og på brysterne, jeg brugte det der hedder Body Scrub, evt fra matas, 2-4 gange om ugen i badet, og fandt en god creme at smøre med, og nu, ca 4 år senere, er de så godt som utydelige :) man kan kun mærke dem og så kan man se "rillerne" i huden når jeg sidder på bestemte måder :)

    med knopperne har jeg det samme, og igen vil jeg anbefale Body scrub 2-4 gange om ugen og en god creme bagefter, det hjælper ved mig :)
  • Hej Louise

    Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at dine strækmærker er blevet mindre tydelige med tiden. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil af med dem, men når du er så ung, er jeg overbevist om, at de med tiden vil gå helt væk. Jeg tror ikke, at de vil blive noget problem for dig.

    Derimod er det vigtigt, at du får gjort noget ved det oprindelige problem, nemlig spiseforstyrrelsen, eller rettere: årsagen til spiseforstyrrelsen. Jeg håber, at du får en god hjælp.

    Når jeg skriver dette indlæg, så er det mest, fordi jeg tror, at knopperne på dine overarme skyldes mangel på sundt fedt. Du skriver, at din mor har sagt, at det er hormonknopper, og jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved, hvad din mor har sagt. Det livsvigtige, sunde fedt er meget involveret i hormonproduktionen, så det kan være, at både jeg og din mor har ret!

    Både min søn og jeg har haft den slags tørre knopper på overarmene i en årrække. Dengang var jeg stærkt hjernevasket af den herskende mening blandt læger og sundhedsplejersker, der mente, at fedtstoffer var skadelige.

    F.eks. fik jeg at vide, at min søn skulle have skummetmælk fra 5 måneders-alderen, og at jeg ikke måtte komme smør i hans grønsagsmos. Det er klart, at mine egne madvaner også blev påvirket af fedtforskrækkelsen, og både min søn og jeg fik tørre, røde knopper på overarmene.

    Hvad angår mad til småbørn har eksperterne nu lavet helt om på deres anbefalinger: Småbørn SKAL have fedt. Men hvad angår større børn og voksne kommer fedtforskrækkelsen stadig i nogen grad til udtryk i eksperternes råd.

    Men du skal vide, at kroppen behøver sundt fedt, f.eks. fra fisk, nødder, mandler, avocado, æg eller kvalitets-planteolier og gerne også lidt økologisk smør. Sundt fedt er nødvendigt for hjernen (og vil derfor hjælpe dig i kampen mod spiseforstyrrelsen), for alle kroppens celler og for hormonproduktionen m.m.

    Min søns røde knopper på overarmene forsvandt, da han blev teenager og begyndte at forlange mad som kammeraterne fik (dvs. mere fedtholdig mad), og mine røde knopper på overarmene forsvandt, da en kostvejleder rådede mig til at tage fiskeolie som tilskud.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.