Hjem Sind og psyke Sorg og krise

Mor tabte kampen

Redigeret 18 maj, 2010, 12:23 i Sorg og krise
Ja så sidder jeg her igen og skriver kun 3 uger efter min brors selvmord opgav min mor helt livet og tabte kampen sidste tirsdag.... hun havde fået en stor operation i tarmen og alt så lyst ud.. men så sket det igen igen, den forbanede lungebetændelse fik hende ned med nakken og hun endte på intensiv igen igen.... nu gik det ellers så godt.... hun lå der fra fredag til søndag eftermiddag og kom så op på afdelingen igen, men der havde hun opgivet livet... så tirsdag formiddag havde vi den svære snak om at det var oki hvis hun gav slip på livet og lukkede sine øjne i....hun var klar og tydelig da vi kørte kl1130... men kl 1708 ringede de så at vi skulle komme nu...... Men jeg nåde det ik 10 min før jeg nåde frem sov mor stille ind alene i sin seng ....... jeg savner hende bare så meget og kan slet ik forstå at det kan gå så stærkt når først man har besluttet sig hmmm...... Mor blev kun 57 år.....
Ære være hendes minde....

Elsker dig forevigt MOR

Så kan jeg da lige tilføje at nu skal vi igennem skifteretten omkring hendes indbo, da min søster ik mener vi bare kan rydde op osv nu, men hun burde slet ik kunne blande sig da hun aldrig har haft kontakt til mor og kom ik engang til begravelsen igår, hun skulle nemlig til fødselsdag hmmm men det første hun ringede og sagde til mig da hun hørte hun var død, var jeg skal have mor's guld og penge ... det gjorde sku så ondt at nogle mennesker kun tænker på penge..... heldivis har jeg en anden dejlig søster som virkelig har støttet mig i min store sorg, ja da også hendes sorg ... så vi må kæmpe sammen og har besluttet at kontakten til den anden søster bliver afbrudt nu og her... vi kan ik bruge hende til noget efter det her... bare sørgeligt det skal ende sådan......

Kommentarer

  • det mest regulære vil være skifteretten---det kan i ikke klare selv ..når i ikke er enige--men hvis der ikke er skrevet testamente ---har i jo alle tre lige ret til at arve mor ----selv om din ene søster først kommer på banen nu ---det er kedeligt når det er sådan --men der er mange børn der kotter kontakten til deres forældre --af en eller anden grund ---nogle forældre skriver testamente --og tildeler deres barn tvands-arv ---som de ikke har haft nær kontakt til i mange år---men det vides jo ikke om jeres mor har gjordt det ----det kommer frem i skifte retten ---men det er godt i er 2 søstre der står sammen
  • din bror skal jo også have sin part ---hvis han har børn er det dem som træder i stedet ----men jeg må nok sige at det er en barsk omgang ---først jeres broder --og så mor ---jeg har lyst til at give et kram--selv om jeg ikke kender jer --pas godt på jer selv
  • Ja dem har jeg med i det hele for de skal selvfølge have deres del, men det var min søster jo heller ik enig i hmm men nu ordner skifteretten det hele, jeg har meldt pas. Tusind tak det varmer meget midt i den store sorg vi gennemlever lige nu. Min datter på 14 spurgte idag må jeg komme op til mormor og sove idag , hmm nå nej hun er her jo ik mere mor også græd hun godt nok hårdt . . .
  • Kære Katjakai

    Jeg har ikke så meget at sige. Vil bare kondolere og sige, at jeg føler med dig. Det er meget sorg og mange tab - både din bror, din mor og på sin vis også din ene søster. Og samtidigt skal du tage hånd om din datter. Håber, at du også kan tage hånd om dig selv og at du, når alt dette er overstået, kan give dig selv den tid og ro, du har brug for til at sørge.

    Mange hilsner Helene
  • Hej Katjakai
    Allerførst vil jeg kondolerer.
    Ja det er en rigtig svær tid du går i møde, men jeg håber du har nogen til at støtte dig.
    Her kan du læse om hvad der skal ske i skifteretten, og du kan ikke undgå skifteretten http://www.domstol.dk/saadangoerdu/doed ... fault.aspx

    Det nye I hele den proces er såfremt det kan bevises eller bevidnes at din søster ikke har været aktiv eller vist interesse for hende gennem år, kan hun stå uden at arve ( vil kun få tvangsarv) hvis du alene har passet og hjulpet/besøgt hende uden din søster på noget tidspunkt har været der, vil du kunne få tilkendt det hele.
    Det var hvad jeg fik at vide i skifteretten da min mor døde i december måned 2009.

    Trøsteknus til dig.
    Mange hjertelige hilsner.
    Rita
  • P.S. Katjakai

    Jeg tænkte på om www.LIVSNETTET.dk måske ville kunne hjælpe dig, det er en rigtig god side hvor der tages hånd om mennesker i krise, eller blot har mennesker der har lyst til at skrive med andre mennesker.
    De mennesker der hjælper er som herinde, folk der bruger deres egne erfaringer.
    Da det er umådelig svært at sidde med to dødsfald så tæt på hinanden, så har man virkelig brug for at tale/ skrive med nogen der VIL lytte med hjertet.
    Pas godt på dig selv i dette morads af følelser.
    Mange hilsner
    Rita
  • Først og fremmest tusind tak for den store opbakning i alle har givet mig igennem denne siden og tak for de mange gode råd smiler.... ja det er hårdt, men igår fik jeg frigivet mors lejlighed og må tømme den på lørdag, for som de sagde i skifteretten har min søster ikke krav på noget, når hun ik engang ville møde op til hendes begravelse, dejligt endelig et lille lys i den svære tid. Jo jeg har en super dejlig mand som bare er det for mig og vores 4 børn, uden ham var jeg ik her endnu er jeg ret sikker på.... Vi har også talt om at jeg skulle til lægen og have noget for min dreprision for det er jeg sikker på jeg har lige pt, jeg flipper tit ud på de små (2 og 3 år) uden grund og bagefter bliver jeg så ked af det hmm..... men håber på at tiden vil aarbejde lidt for mig og give mig lidt ro til at få bearbejdet alt det her rod!!!

    Tusind Tak

    Miss you MUM and Bigbrother ... Love too you...
  • medicin er ok ved depression ---men du skulle prøve at få en henvisning til en psykolog---begge dele vil give god efekt---du har haft nogle svære traumaer --og det slår du hårdt på ved lægen ---jeg mener ved dødsfald kan man få en henvisving til psykolog ---det er jo dyrt ---men måske du selv har råd til at fortsætte bag efter --- knus
Log in eller Registrér for at kommentere.