:) fordele og ulemper ved Aspergers diagnosen :) skoleopgave
hej er en dreng med aspergers syndrom på 15 år der vil skrive om Aspergers i en skole opgave og for at vise en af mine venner det ikke er så slemt er højt begavet så bare svar som i vil skrive til alle andre og vil gerne høre folk skrive on fordele og ulemper ved Aspergers syndrom...kende de fleste ulemper og nogen fordele. ( fx. begavlsen, og den unikke måde at tænke på der gør os bedre i matmatik ) vil gerne høre om folk kender flere og vil også gerne høre alt den viden i har om Aspergers syndromet håber i vil hjælpe mig
Kommentarer
Det var et stort spørgsmål, og jeg tror der er mange forskellige svar. Men jeg kan i hvert fald komme i tanke om nogle umiddelbare fordele: Asperger syndrom er jo egentlig bare en samlebetegnelse for et mønster af forskellige styrker og vanskeligheder, men fordi det ser ud til at gå igen hos mange forskellige mennesker, så har man efterhånden samlet en del viden om det mønster af særlige vanskeligheder og styrker som navnet Asperger dækker. Det betyder også, at vi har fået en viden om, hvad der skal til for at personer med Aspergers syndrom kan komme til at trives (meget groft sagt da personer med Aspergers syndrom selvfølgelig også er meget forskellige) og udnytte deres ofte - som i dit tilfælde - gode intellektuelle ressourcer.
Jeg har mødt mange børn, som før de fik diagnosen, har været meget forpinte og stressede, fordi deres omgivelser ikke har forstået dem rigtigt.
En anden fordel ved diagnosen kan være, at mange i dag har hørt lidt om Aspergers syndrom, og derfor kan man nogle gange slippe for at skulle forklare en hel masse om, hvorfor man nu gør sådan og sådan hver gang man støder på nye personer.
Jeg har selv en dreng med Aspergers syndrom. Jeg har oplevet, at bedsteforældre og tanter og onkler blev venligere overfor min søn, efter han fik diagnosen. Tidligere blev de ved med at "drille" ham og mente tydeligvis bare, at det skulle han lære at klare, selv om han absolut ikke kunne klare det. Jeg tror helt klart, at familien tænkte, at min søn reagerede som han gjorde på deres "humor", fordi vi havde passet for meget på ham. I dag accepterer de ham i højere grad som den han er og bliver ikke ved med at lave sjov med ham. Min søn har humor, men det er en anderledes humor.
En ulempe ved diagnosen kan være, at nogle mennesker er slemme til kun at " se diagnosen" og kommer til at glemme personen bagved. Jeg har desværre flere gange oplevet pædagoger og lærere, der har affejet noget min søn har sagt med, at det bare er fordi han har Aspergers syndrom: Så er han bare SÅ konkret eller snakker voksenagtigt. Problemet er, at de ofte helt har glemt at lytte til hans rigtig gode og fornuftige argumenter. I sådanne situationer bliver jeg ked af, at han skal kæmpe ekstra meget for at blive hørt, fordi der er nogen der bare ser ham som et eksempel på en Asperger fra en lærebog uden at se og høre min søn.
Jeg kunne blive ved....
Jeg håber mine overvejelser giver lidt mening for dig?
Hvis han skulle rejse, så blev han forvirret, hvis togtiderne blev ændret.
Er det så ikke netop en fordel, at kunne klare at tage en studentereksamen trods visse vanskeligheder.
Nå, men jeg må have misforstået noget.
jeg har heldigvis mange venner der forstår mig, der giver mig et "hint" når der er et socialt udtryk jeg ikk rigtigt kan forstå. i mine øjne behøves diagnosen ikke ses som en svaghed, men en anderledes måde at se verden på.
du ønskes alt fremtidig lykke
Thomas S P.
Jeg er så en af de "gamle" med AS, jeg er 47 år. Jeg vil sige jeg efterhånden har en del erfaring i at være mig og har forlængst opdaget alle fordele og ulemper.
Jeg vil lige sige tiæl en start at jeg "lider" ikke af AS, jeg har AS. Jeg lider først i det øjeblik at jeg skal begå mig i et miljø af normalfungerende. Hvis jeg er mig selv har jeg det fint, for så kan jeg skabe en dag på mine gene betingelser.
Der er mange klare fordele, det er at man som oftest kan regne med en person der har AS. Vi kommer til tiden, vi er loyale, når vi fordyber os i en opgave er vi virkeligt fordybede. Vi kan lide regler og systematik. Vi er meget dygtige på vores særinteresser. Jeg kan bruge min intelligens til løse hovedbrudsopgaver, jeg kan ofte udtænke løsninger hvor andre giver op. Osv.
Ulemper. Vi er intelligente nok til at vide vi er anderledes i tanke og handling. Vi har svært ved når andre siger et og deres krops
sprog siger noget andet. Jeg synes det er en ulempe for mig at så mange skal røre eller kramme mig umotiveret. Jeg får let tankerækker, hvis jeg ikke kan forstå andres handlemønstre eller hvad de siger. Jeg synes det er en stor ulempe at de fleste tilbud til mennesker med AS ophøre ved det fyldte 30. år. Hvad med de sendiagnostiserede ?
Håber du kan bruge det til noget :-)