Hospitalsvalg
Hej! Jeg er en pige på 26 år som har været indlagt adskillige gange til opfedning rundt om på de psykiatriske afdelinger, men har hver gang været MEGET utilfreds med den måde man som anoreksipatient bliver behandlet på. (døgnovervågning toiletbesøg overvåget, ingen ret til at sidde udendørs, spise indenfor kort tidsrum, sonde selvom man beder om mad, ingen medbestemmelse...).
Jeg skal desværre snart indlægges igen, så jeg vil høre om der er nogen som har været indlagt et sted de kan anbefale. et sted hvor der bliver hørt på hvad man siger, og hvor der bliver givet noget frihed så længe man selv kan styre det.
Jeg vil også gerne høre hvis du har dårlige erfaringer med bestemte hospitaler, eller hvis du har været på medicinsk afdeling (og ikke psykiatrisk som jeg har).
Håber at I allesammen får det bedre, jeg har selv haft anoreksi i 13 år.
mange hilsner herfra
Jeg skal desværre snart indlægges igen, så jeg vil høre om der er nogen som har været indlagt et sted de kan anbefale. et sted hvor der bliver hørt på hvad man siger, og hvor der bliver givet noget frihed så længe man selv kan styre det.
Jeg vil også gerne høre hvis du har dårlige erfaringer med bestemte hospitaler, eller hvis du har været på medicinsk afdeling (og ikke psykiatrisk som jeg har).
Håber at I allesammen får det bedre, jeg har selv haft anoreksi i 13 år.
mange hilsner herfra
Kommentarer
Jeg tror, at Anoreksiklinikken på Strandboulevarden (København) er et godt sted. Jeg gik i ergoterapigruppe sammen med pigerne derudefra, og de virkede godt tilfredse med stedet.
http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Ce ... klinikken/
Jeg tror desværre ikke at du skal gøre dig forhåbninger om at din indlæggelse bliver meget anderledes end det du har oplevet. Men du kan jo bede om at blive holdt informeret om HVORFOR du ikke må ditten og datten... Du må nok acceptere, at de begrænsninger der er er der alle steder. Anoreksi er som du ved en slem sygdom, og når det ligefrem er nødvendigt med indlæggelse, så er erfaringen åbenbart at det virker med den hårde fremfærd. Det er med pisk og gulerod på... Jeg vil tro, at du oplever, at hvis du tager så og så meget på, hvis du spiser så og så meget og så videre vil få mere og mere frie rammer på afdelingen. Har du været indlagt længe nok til at opleve det??
At man isoleres i starten er der også en grund til; så sørg for at blive informeret om hvorfor.
At du har oplevet at få sonde selvom du mener at du gerne ville spise, vil jeg simpelthen tro drejede sig om, at du på ingen måde ville kunne spise kalorier nok uanset om du gerne ville prøve. Det er jo nu en gang en del af sygdommen, og selvom du helst ville undgå sonden, tror du så selv at du ville kunne spise tilstrækkeligt sådan lige pludselig??
Min egen erfaring fra psykiatriske afdelinger er, at personalet har alt for travlt... Desværre. Jeg fandt ro i at få en samtale ansigt til ansigt med en sygeplejerske - ikke bare sådan lige på gangen eller ved sofabordet, men "nu skal vi have en samtale" bag en lukket dør i et kvarters tid. På den måde kan du få vendt dine tanker og frustrationer og forhåbentlig få besvaret dine spørgsmål.
Jeg håber virkelig for dig, at du bliver indlagt et sted som VIRKELIG kan hjælpe dig. Og her mener jeg ikke bare med at fede dig op, som du kalder det, men hjælpe dig til at få det bedre. Det KAN lade sig gøre!! Jeg var ikke nær så syg som du, men jeg havde tendens til spiseforstyrrelse on-off i 12 år inden den for alvor brød løs. Jeg fik dog heldigvis bedt om hjælp og kom i ambulant behandling, og efter et halvt års terapi var der sket vidundere. Jeg tror, at du vil have gavn af indlæggelse på et sted som udelukkende beskæftiger sig med spiseforstyrrelser, såsom Anoreksiklinikken.
På sigt kan Stolpegården måske være noget for dig. http://xn--stolpegrden-38a.dk/
P.S. Hvor i landet bor du?? Det frie sygehusvalg gælder jo ikke psykiatrien...
Held og lykke
Held og kykke ¨¨
M