Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Blærebetændelse? - smerter - men hvorfra?

Redigeret 9 maj, 2010, 13:09 i Nyresygdomme
Midt i april fik jeg behandling mod blærebetændelse med Selexid 200 mg.
Jeg var hos lægen en dag p.g.a smerter i venstre side af "maven"; jeg fik taget en blodprøve, men den viste ikke noget.
Jeg skulle komme igen, hvis jeg igen fik smerter.
To dage efter var jeg så hos lægen igen denne gang med en urinprøve, og der var nu bakterier i urinen.
Jeg fik Selexid.
Og allerede to timer efter første tablet holdt smerterne op.
Lægen havde snakket om blærebetændelse eller noget med nyrerne eller måske noget helt tredje nemlig en irritabel tyktarm, som jeg har haft bøvl med før for nogle år siden.
Da jeg var færdig med tabletterne, gik der et døgn, så kom smerterne igen, de er der ikke hele tiden, de kommer i ture som regel over middag eller hen på eftermiddagen eller ved spisetid til aften.
Buscopan eller Duspatalin hjælper noget på smerterne. Midt på aftenen som regel forsvinder smerterne pludselig lige så hurtigt, som de kom.
Det er sjældent, at jeg har smerter om formiddagen.
Jeg har prøvet at tage Resium og Masin; og jeg tager også tranebærkapsler nu. Nogle gange hjælper det andre gange ikke.
Jeg drikker mindst 2 liter vand og 1 liter urtete hver dag.
Jeg gik rundt i lang tid i vinter og troede, at mine mavesmerter skyldtes gigtmedicin, men den medicin er jeg stoppet med 26 marts.
Så nu er jeg noget forvirret.
Kan smerterne måske være fibromer på livmoderen? Jeg fik fjernet nogle i 2004, men jeg husker da ikke, at de før gav smerter.
Smerterne kommer ofte når jeg sætter mig ned, det hjælper, når jeg går rundt og rører mig, så måske kan det også komme fra ryggen, som jeg også har bøvl med. Jeg føler mig ikke syg og har ikke feber.
Måske er der nogle, der har et bud eller et godt råd.
Hilsen Trille
Log in eller Registrér for at kommentere.