Blufærdigheds-krænkelse
Hej, jeg er en kvide pa 33 ar, som blev lufærdigheds krænket af min bror da jeg var 11-12 ar. Det skete kun en gang, men det har pavirket mig meget, og jeg har det altid i mit baghoved. Krænkelsen fandt sted i hans bil (han er 7 ar aldre end mig). Han korte bilen, og jeg sad ved siden af, der var kun os to i bilen. Pludselig kunne jeg se at han havde taget sin penis frem, og han havde en erektion. Han begyndte at onanere, og spurgte om jeg ville rore den. Jeg sagde nej og rystede med hovedet. Han sagde mange sjofle ting og ville lare mig om bl.a. sæd og hvad vores mor og far gjorde i sengen. Jeg kan ikke huske sa meget mere end det, og at vi naede frem til vores destination, og min mor kom imod os, og jeg var mut og gik indenfor.
Dette har som sagt pavirket mig, og jeg har nogle folelsesmassige problemer, som jeg tror har forbindelse med det.
Min bekymring nu er dog, at min bror er nu gift og har to born, en pige pa 4 og en dreng pa 6. Jeg har gennem arene leget med tanken om at fortalle om episoden til hans kone, men jeg er naet til den konklusion at jeg ikke vil sige noget mens vores foraldre stadig lever, de har gennemgaet meget gennem arene, og dette vil knuse dem, isar min mor. Men nu hvor min bror har faet born, er jeg bygyndt at tvivle om jeg skulle gore noget. Jeg er bange for at han vil gore noget imod sine born, og om han gor noget, at jeg kunne have forhindret det. Jeg ved ikke om han fortryder hvat han gjorde mod mig, og om han har forandret sig. Jeg ved ikke om hans born er i fare... Han rorte aldrig mig, men jeg ved ikke hvad han er i stand til...
Hvad synes I?
Jeg ville vare meget glad om nogen tog sig tid til at svare.
Tak skal I have.
Dette har som sagt pavirket mig, og jeg har nogle folelsesmassige problemer, som jeg tror har forbindelse med det.
Min bekymring nu er dog, at min bror er nu gift og har to born, en pige pa 4 og en dreng pa 6. Jeg har gennem arene leget med tanken om at fortalle om episoden til hans kone, men jeg er naet til den konklusion at jeg ikke vil sige noget mens vores foraldre stadig lever, de har gennemgaet meget gennem arene, og dette vil knuse dem, isar min mor. Men nu hvor min bror har faet born, er jeg bygyndt at tvivle om jeg skulle gore noget. Jeg er bange for at han vil gore noget imod sine born, og om han gor noget, at jeg kunne have forhindret det. Jeg ved ikke om han fortryder hvat han gjorde mod mig, og om han har forandret sig. Jeg ved ikke om hans born er i fare... Han rorte aldrig mig, men jeg ved ikke hvad han er i stand til...
Hvad synes I?
Jeg ville vare meget glad om nogen tog sig tid til at svare.
Tak skal I have.
Kommentarer
Det er godt, at du får skrevet om det. Jeg forstår din bekymring.
Hensynet til din brors børn må komme før hensynet til dine forældre. Jeg vil anbefale dig at ringe til den professionelle rådgivning på Støttecenter mod Incest (www.incest.dk). Der er telefontid tirsdage 9–12 og onsdage 12–15 på tlf. 33 13 63 83. De vil nok være de bedste til at rådgive og vejlede dig.
Mange hilsner Helene