Indstillinger
Hjælp, min mor vil bestemme over mit liv.
Hej.
Jeg har en del problemer med min mor, de har været der mere eller mindre de sidste mange år. Det toppede i 2006, hvor jeg flyttede hjemmefra i trods i en alder af 19 år, da jeg ikke ville have at hun skulle kontollere og bestemme over mig.
Hun opsøgte mig flere gange trods hemmeligt nummer samt adresse.
En dag kom hun også og fandt lejligheden. Lukkede hende ikke ind, men snakkede med hende igennem vinduet. Hun fortalte at min far var døende og indlagt på intensiv afdeling og at jeg skulle komme med ud for det kunne være sidste gang at jeg så ham. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Han fejlede absolut intet andet end bekymring over at han ikke vidste, hvor jeg var.
Et andet ekspempel er at hun skrev til mig at hun sad på en mark og overvejede selvmord, ringede til politiet, hvor det så viste sig at hun sad hjemme i sengen.
De troede ikke på mig på kommunen, trods slemme beskeder fra min mor med trusler osv. De tjekkede bare om hun kunne passe børn, som er hendes erhverv.
Det var meget lidt om fortiden.
I 2008 fandt jeg en kæreste. Elskede ham meget. Han blev simpelthen sådan kritiseret af min mor og svinet til, at han kunne hverken det ene eller det andet,. havde en dårlig familie, gæld osv osv.
Selvfølgelig havde han lidt gæld, men det er han jo ikke den eneste.
Og ja, mig og ham havde da skændes. Men det gør kærester nogen gange.
Hun skrev og sagde at hun ikke ville være min mor mere og at hun ville gøre sådan at jeg ingenting arvede osv.
At hun ville melde kæresten til politiet for noget, jeg ikke måtte få af vide.
HUn skrev jeg ikke kunne være hendes datter, når jeg valgte sådan osv osv.
Mig og kæresten gik så fra hinanden i januar, og hun hjalp mig med lejlighed. Hun var stadig ikke god ved ham og fortalte ham at jeg kunne få meget bedre, at jeg skulle ha' en grim kæreste, sådan at at ingen rendte med ham osv.
Jeg bad hende tage hensyn til ham stadig, da jeg elskede ham, men synes ikke det fungerede i det øjeblik.
Jeg har så fortrudt og fundet ud af at han var den eneste for mig.
Nu er hun så gået amok igen og hun vil ødelægge hans og hvis det sker også mit liv.
Hun skriver at hun har nok på ham til at han skal kunne komme i fængsel, hvilket vi ikke kan se hvordan.
Hun er skuffet over at jeg går tilbage, når jeg lige havde fået et godt liv.
Det er som om at hun er den rareste på jorden, så længe jeg ikke gør noget, hun ikke synes om.
Hun siger hun har kilder som fortæller hende det aldrig vil blive bedre osv osv.
Hun siger at jeg skal vælge mellem min familie og min kæreste.
Hun skriver vi skal sælge gården og at jeg skal skynde mig at komme væk, selvom vi denne gang har besluttet at vi vil have løst alle problemer inden vi flytter sammen.
Hun siger også at jeg ikke kan elske ham.
Hun har sagt en million gange at hun ikke ville snakke med mig mere og at jeg ikke må kontakte min øvrige familie.
Hun sætter deadlines for hvornår jeg har frist til at beslutte mig for at gå fra ham og få et godt liv og ellers vil hun ikke snakke med mig mere og heller ikke resten af familien.
Hun overholder aldrig de her deadlines. Det er ligesom at hun ikke skriver nogle timer, måske dage og så prøver hun lige igen om hun ikke kan overbevise mig eller hun skriver som om intet er hændt.
Kæresten er blevet så chikaneret at han har henvendt sig til politiet, som siger at hun skal ha' hjælp men det kan de ikke give hende.
Så hvad gør vi nu????
Jeg har en del problemer med min mor, de har været der mere eller mindre de sidste mange år. Det toppede i 2006, hvor jeg flyttede hjemmefra i trods i en alder af 19 år, da jeg ikke ville have at hun skulle kontollere og bestemme over mig.
Hun opsøgte mig flere gange trods hemmeligt nummer samt adresse.
En dag kom hun også og fandt lejligheden. Lukkede hende ikke ind, men snakkede med hende igennem vinduet. Hun fortalte at min far var døende og indlagt på intensiv afdeling og at jeg skulle komme med ud for det kunne være sidste gang at jeg så ham. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Han fejlede absolut intet andet end bekymring over at han ikke vidste, hvor jeg var.
Et andet ekspempel er at hun skrev til mig at hun sad på en mark og overvejede selvmord, ringede til politiet, hvor det så viste sig at hun sad hjemme i sengen.
De troede ikke på mig på kommunen, trods slemme beskeder fra min mor med trusler osv. De tjekkede bare om hun kunne passe børn, som er hendes erhverv.
Det var meget lidt om fortiden.
I 2008 fandt jeg en kæreste. Elskede ham meget. Han blev simpelthen sådan kritiseret af min mor og svinet til, at han kunne hverken det ene eller det andet,. havde en dårlig familie, gæld osv osv.
Selvfølgelig havde han lidt gæld, men det er han jo ikke den eneste.
Og ja, mig og ham havde da skændes. Men det gør kærester nogen gange.
Hun skrev og sagde at hun ikke ville være min mor mere og at hun ville gøre sådan at jeg ingenting arvede osv.
At hun ville melde kæresten til politiet for noget, jeg ikke måtte få af vide.
HUn skrev jeg ikke kunne være hendes datter, når jeg valgte sådan osv osv.
Mig og kæresten gik så fra hinanden i januar, og hun hjalp mig med lejlighed. Hun var stadig ikke god ved ham og fortalte ham at jeg kunne få meget bedre, at jeg skulle ha' en grim kæreste, sådan at at ingen rendte med ham osv.
Jeg bad hende tage hensyn til ham stadig, da jeg elskede ham, men synes ikke det fungerede i det øjeblik.
Jeg har så fortrudt og fundet ud af at han var den eneste for mig.
Nu er hun så gået amok igen og hun vil ødelægge hans og hvis det sker også mit liv.
Hun skriver at hun har nok på ham til at han skal kunne komme i fængsel, hvilket vi ikke kan se hvordan.
Hun er skuffet over at jeg går tilbage, når jeg lige havde fået et godt liv.
Det er som om at hun er den rareste på jorden, så længe jeg ikke gør noget, hun ikke synes om.
Hun siger hun har kilder som fortæller hende det aldrig vil blive bedre osv osv.
Hun siger at jeg skal vælge mellem min familie og min kæreste.
Hun skriver vi skal sælge gården og at jeg skal skynde mig at komme væk, selvom vi denne gang har besluttet at vi vil have løst alle problemer inden vi flytter sammen.
Hun siger også at jeg ikke kan elske ham.
Hun har sagt en million gange at hun ikke ville snakke med mig mere og at jeg ikke må kontakte min øvrige familie.
Hun sætter deadlines for hvornår jeg har frist til at beslutte mig for at gå fra ham og få et godt liv og ellers vil hun ikke snakke med mig mere og heller ikke resten af familien.
Hun overholder aldrig de her deadlines. Det er ligesom at hun ikke skriver nogle timer, måske dage og så prøver hun lige igen om hun ikke kan overbevise mig eller hun skriver som om intet er hændt.
Kæresten er blevet så chikaneret at han har henvendt sig til politiet, som siger at hun skal ha' hjælp men det kan de ikke give hende.
Så hvad gør vi nu????
Kommentarer
du skal tale med hendes læge og spørge ham hvad du skal gøre ---du skal ikke tale med hende først --for hun kan ikke se at hun fejler noget ---
men lægen må gøre noget ---for hun råber jo også på hjælp----
Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogen anelse om, hvad I kan gøre.
For som sådan, er det jo faktisk lovligt at stalke folk, så længe man ikke truer dem på livet. Og hun er ikke fysisk farlig for sig selv eller andre, så derfor kan I ikke tvinge hende til at få hjælp.
Jeg vil helt klart anbefale dig at ringe til psykiatrifonden og snakke med dem. Rådgivningen er beregnet til folk der selv har eller kender folk, der er psykisk syge eller psykisk sårbare. Og det må man sige, at din mor er. For den er jo helt gal med hende. Jeg tror også, det måske kunne være fint for dig at snakke med én om det, som ikke står i situationen med dig. Der får man en samtale, der varer op til en time, og de er rigtig gode derinde.
Du kan finde deres åbningstider og telefonnummer på www.psykiatrifonden.dk
Du skal nok have tålmodighed, når du ringer, for det kan godt være svært at komme igennem.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det her.
Tanker fra Trine