Kan ikke styre min teenage søster mere.
Hej.
Jeg står her med et problem som har ødelagt min familie.
Jeg er den ældste af 5. Vores problemer startede ved sensommeren, hvor vores ellers så fornuftige teenagesøster kom hjem fra et besøg i hjemlandet. Hun var forelsket, i en fyr der bor dernede og knap nok havde råd til at forsørge sig selv. Hun vil flytte derned til ham, og vil giftes. Hele vores familie er selvfølgelig imod dette, da alle dem fra hjemlandet kun interessere sig i at komme op til Danmark. Altså det er tydeligt at han er mere intersseret i hendes pas end hende. Vi forbød hende at snakke med ham, men det nyttede ikke. Min mor og far sagde at hun nok ville glemme ham efter et par måneder i Danmark, men hun blev ved med at snakke med ham. Når vi snakker med hende omkring emnet, er hun kold og svare på de mest irretrende måder. En dag efter et kæmpe skænderi ang emnet, kom min mor på sygehuset. Derefter lovede hun at hun ikke vil snakke med ham mere.
En måned senere kommer hendes mobilregning på 8900 kr. Hun har snakket med ham i over 34 timer i løbet af måneden. Vi skjuler dette for min far da han har dårlig hjerte. Endnu engang lover hun at hun stopper med at snakke med ham. Men for en sikkerhedsskyld tager vi hendes mobil.
For 2 dage siden, opdagede min mor hende luske rundt om natten, og derefter finde ud af at hun stjæler min lillebrors mobil, og nu er endnu en regning på 7800 kr kommet.
I de 22 år jeg har levet, har jeg aldrig set min far græde. Men den dag græd han. Han mener det er hans skyld, da han arbejder for meget. I de sidste 6 måneder har vi straffet hende på alle mulig måder, stuearrest, ingen lommepenge, ingen telefon. prøvet at snakke hende til fornuft, gjort det sådan at vi er ligeglade. Men stadig ingenting der hjælper.
Jeg ved ikke hvad vi kan gøre, da det har ødelagt min ellers så lykkelige familie.
Håber der er nogen derude der kan hjælpe, inden det går mere galt.
Hilsen fra
Storsøsteren
Jeg står her med et problem som har ødelagt min familie.
Jeg er den ældste af 5. Vores problemer startede ved sensommeren, hvor vores ellers så fornuftige teenagesøster kom hjem fra et besøg i hjemlandet. Hun var forelsket, i en fyr der bor dernede og knap nok havde råd til at forsørge sig selv. Hun vil flytte derned til ham, og vil giftes. Hele vores familie er selvfølgelig imod dette, da alle dem fra hjemlandet kun interessere sig i at komme op til Danmark. Altså det er tydeligt at han er mere intersseret i hendes pas end hende. Vi forbød hende at snakke med ham, men det nyttede ikke. Min mor og far sagde at hun nok ville glemme ham efter et par måneder i Danmark, men hun blev ved med at snakke med ham. Når vi snakker med hende omkring emnet, er hun kold og svare på de mest irretrende måder. En dag efter et kæmpe skænderi ang emnet, kom min mor på sygehuset. Derefter lovede hun at hun ikke vil snakke med ham mere.
En måned senere kommer hendes mobilregning på 8900 kr. Hun har snakket med ham i over 34 timer i løbet af måneden. Vi skjuler dette for min far da han har dårlig hjerte. Endnu engang lover hun at hun stopper med at snakke med ham. Men for en sikkerhedsskyld tager vi hendes mobil.
For 2 dage siden, opdagede min mor hende luske rundt om natten, og derefter finde ud af at hun stjæler min lillebrors mobil, og nu er endnu en regning på 7800 kr kommet.
I de 22 år jeg har levet, har jeg aldrig set min far græde. Men den dag græd han. Han mener det er hans skyld, da han arbejder for meget. I de sidste 6 måneder har vi straffet hende på alle mulig måder, stuearrest, ingen lommepenge, ingen telefon. prøvet at snakke hende til fornuft, gjort det sådan at vi er ligeglade. Men stadig ingenting der hjælper.
Jeg ved ikke hvad vi kan gøre, da det har ødelagt min ellers så lykkelige familie.
Håber der er nogen derude der kan hjælpe, inden det går mere galt.
Hilsen fra
Storsøsteren
Kommentarer
Uanset kultur tror jeg, at det er sådan, at jo mere modstand man gør, desto værre gør man det for sig selv. Jo mere din søster oplever, at hun har hele familien imod sig i sit valg af mand, desto mere spændende vil han blive og desto mere vil hun gøre oprør mod Jer. Jeg mener ikke, at man kan styre andre og tvinge eller straffe andre til at gøre det, man selv ønsker, de skal gøre. Jeg forstår udmærket, at din søster gør oprør. Det har jeg også altid gjort, når nogen ville bestemme over mig. I har prøvet at tale med hende og det virker ikke - så jeg mener ikke, at I kan gøre andet og mere end det, I har gjort og må acceptere hendes valg. Hvis I accepterer, kan det tænkes, at han holder op med at være så spændende.
I risiskerer faktisk, at hvis det lykkedes Jer at hindre hende i at få ham, så vil hun blive ved med at bebrejde Jer alt muligt. Måske endda at I har taget hendes eneste kærlighed fra hende eller ødelagt hendes liv etc.
Når hun ikke vil lytte, må hun jo selv tage ansvaret for og konsekvenserne af sit valg.
Hilsen Helene
Jeg kan godt forstå, at I prøver at tale hende fra at rejse til hjemlandet for at flytte sammen med en fyr hun er blevet forelsket i og gifte sig.
For hvis det hænger sammen, som du mener, at han kun er interesseret i hendes pas, kan det ende helt forfærdeligt. Men det kan jo også være at I tager fejl og at de unge mener det alvorligt og at han er en oprigtig god fyr.
Men jo mere modstand hun møder hos jer alle jo mere stædig og trodsig vil hun holde fast på ham, og i sidste ende må I jo acceptere hendes valg af kæreste.
Kunne I ikke foreslå hende at invitere ham herop, så I kan hilse på ham. Det kunne jo være at forelskelsen klinger af når din søster ser og oplever ham i hendes egne vante omgivelser, modsat i hjemlandet på en ferie.
Jeg får lyst til at spørge, hvor gammel din søster er.
Med hensyn til den enorme store mobilregning som det er lykkedes hende at tale sig til, så virker hun ikke særlig moden og voksen. Hun burde vide, hvor meget det koster at ringe til udlandet og tale i mange timer.
Hilsen Sofie
Min søster er 17, men i vores kultur er det normalt at blive gift i alderen 18-20.
Mange mænd i hjemlandet er undertrykkende overfor kvinder, og det vil vi ikke have at hun oplever. Hvis vi siger ja til hun gifter sig, og det så sker og så hun alligevel finder ud af at hun ikke vil have ham, er det i vores kultur med en skilt kvinde. især med at finde en ny fyr.
Han kan ikke komme herop, med mindre de bliver gift og bliver familiesammenført.
Jeg er glad for dit svar, det er beroligende.
Din søster er alt for ung til at gifte sig og binde sig, og lige det du skriver med, at de mænd fra dit hjemland undertrykker kvinder kan få mig helt op af stolen.
Jeg har stor respekt for at I i jeres familie vil prøve at hindre sådanne ægteskaber, det er jo det jeg selv gerne vil stå for. Jeg har stor respekt for at I vil gøre hvad der er muligt for din søster, uanset om det lykkedes eller ej.
Det er skræmmende for min kultur og jeg ville hvis det var min datter gøre nøjagtig som I gør. Jeg er en moden kvinde med to voksne børn, og jeg kan godt føle med jer i jeres familie hvad I gennemgår for at få hende på andre tanker.
Men jeg har desværre ikke de rigtige svar, men når hun kun er 17 år forstår jeg jer, og jeg håber at I kan få hende på andre tanker, for ellers tror jeg det kan ende galt.
Kærlige tanker til dig fra Sofie
Ja det er hvad vi kæmper med hver dag. Vi vil ikke have at hun skal fortryde dette resten af livet.
- Nada:
Det ikke fordi vi har helt udelukket at lære ham at kende. Men efter vi har spurgt efter om hvordan han var, har alle svar været på, han specifikt jagter piger fra de vestlige lande, da han synes det er en nem måde at komme her op på. Og han har også forsøgt at komme op tyskland 3 gange men uden held hvor han bliver fanget i Grækenland og sendt tilbage.
Hvordan kan vi tillade hende at gifte sig, når han ikke har et hus. Hans forældre har sagt til mine forældre at hvis de gifter sig, så skal de bo sammen med hele hans familie. Han har ikke noget arbejde eller udddannelse for den sags skyld.
Heller have hende være ulykkelig i et par måneder, måske et år eller 2, end at have hende ulykkelig resten af livet.
Hun er teenager og kan ikke se det rigtige fra det forkerte.
Det problem, du beskriver, er dybt ulykkeligt for alle parter. Men det er desværre, hvad der kan ske som følge af en opdragelse, der forsømmer at opdrage barnet til selvstændighed, ansvar for egne handlinger, kritisk stillingtagen og selvrespekt.
Din søster har i 17 år levet i en familie, hvor andre bestemmer over hende. Det gør hun selvfølgelig oprør imod. Men hun er desværre ikke gradvist blevet opdraget til at tage ansvaret selv. Så derfor er hun ikke klar til det. Hun er vant til at skulle indordne sig under magtforholdene i familien. At tilpasse sig og underordne sig andres magt – det er hvad hun har lært. Det betyder, at hun så meget desto lettere falder for en Karl Smart, der vil udnytte hende!
Hvis hun var blevet opdraget til selvstændighed, kritisk stillingtagen og ansvar for egne handlinger, ville hun lettere have kunnet gennemskue den fyr. HVIS det altså er rigtigt, at han kun er ude på at udnytte hende. Det ved vi jo ikke. Det kan jo være ægte kærlighed. Men risikoen for, at det vil ende galt, er afgjort til stede.
Jeg giver Helene ret: Jo mere du og din familie gør for at holde hende væk fra fyren, jo mere interessant og spændende vil han være.
Den historie, du fortæller, minder faktisk meget om min søsters situation for flere årtier siden
Mine søskende og jeg fik en meget streng opdragelse, lidt ligesom den opdragelse, du fortæller om fra jeres familie. Derfor var vi slet ikke udrustet til at gennemskue mænd, der blot ville udnytte os – heller ikke jeg, men det er en sag, jeg ikke vil fortælle om her ;o)
Min søster blev i en alder af 16 år forelsket i en 6 år ældre fyr. Mine forældre var meget imod forholdet, fordi fyren ikke havde det bedste rygte. Han var meget pigeglad, og han havde ikke nogen uddannelse.
Mine forældre slog hånden af min søster. Hun og den unge mand blev gift, da min søster blev 18. Det kunne ske, selv om mine forældre havde modsat sig ægteskabet, fordi de ansøgte om et såkaldt kongebrev, da de fik deres første barn.
Min søster og hendes mand levede sammen i mange år og fik flere børn. Det var ikke et lykkeligt ægteskab, for min søsters mand var meget undertrykkende og ubehagelig over for hende. Han er død nu, og min søster har fundet sig en rar og venlig mand, der ikke undertrykker hende.
Da mine forældre døde for nogle år siden, fandt vi udklip og breve, der viser, at mine forældre dengang havde spurgt en brevkasse i et ugeblad til råds. Og i ugebladet kan vi læse svaret til mine forældre, som i sammentrængt form lød: ”Det hele er jeres egen skyld! I burde have lært jeres datter at være mere kritisk. Hvis I nu agter at forbyde forholdet, opnår I det modsatte! At jeres helbred er ved at tage skade af sagen, er ikke jeres datters problem!”
Derfor er mit råd også at lade din søster være i fred. Men hun må selvfølgelig betale sine telefonregninger selv. Hun må finde sig et job, så hun kan betale regningen. Hvis din familie bare betaler, så har hun jo stadig ikke lært ansvar for egne handlinger. Og det er ikke godt for hende.
Jeg blev meget forundret over overskriften: "Kan ikke styre min teenagesøster mere". En pige på 17 år kan man ikke, og skal man ikke "styre". Hun skulle helst via en ikke-undertrykkende opdragelse have lært at styre sig selv. Det har din søster tydeligvis ikke lært. Hun er blevet udsat for en gammeldags undertrykkende opdragelse, der ikke har udrustet hende til at tage ansvar for sig selv - akkurat ligesom den opdragelse min søster og jeg fik for 40-50 år siden.
Mange hilsner
Kameliadamen
mange hilsener til hele familien
fra en mor der har prøvet at have en teenage der hurtigt blev en anden pige, men kom tilbage til sit eget jeg igen - efter at have søgt kommunen om hjælp-