Hej håber der måske er nogle der har det på samme måde. Jeg har smerter i mine led og de flytter sig så er det i mine fødder så mine hænder også skulder. Ved ikke hvad det kan være.
Sådan har jeg det også, og har haft i mange år. Efter mange undersøgelser kom man frem til at kalde det fibromyalgi. I gamle dage tror jeg nok, det hed flyvegigt, og det er vel i grunden en mere passende betegnelse. Den ene dag gør det ondt i højre skulder, den næste i venstre knæ osv....
Nu har jeg det sådan med netop fibromyalgi, at det kalder man den "skraldespand" af symptomer, man ikke helt kan finde ud af, hvad er.
For at få diagnosen fibromyalgi skal man opfylde - vist nok - 11 punkter ud af en liste på 18 - jeg er lige lidt usikker på de korrekte tal, men det er der omkring.
Jeg vil anbefale dig at få en henvisning til en speciallæge i fysiurgi og reumatologi med henblik på en udredning.
Og så er det meget vigtigt, at du søger for at holde dig i gang. Det værste du kan gøre er at sætte dig hen og "have ondt", men du skal også sørge for at holde pauser. Du skal ikke fortsætte, hvis du får smerter, men netop stoppe op og holde en pause, så kan du lidt igen senere.
Nogle dage starter jeg om morgenen med f.eks at skrælle kartofler til aftensmaden - så skræller jeg et par stykker, laver noget andet, skræller videre osv., så til aften er alle skrællet. Og sådan kører min hverdag i øvrigt, hvilket gør at jeg efterhånden har lært at holde mine smerter i ave.
Jeg har ligeledes af en fysioterapeut fået nogle gode øvelser, der passer netop til mig og min situation, og disse øvelser hjælper til at holde kroppen nogenlunde i orden.
Hej tak for dit svar jeg vil prøve at kontakte en spieciel læge. jeg holder også mig igang på mit arbejde men kan godt blive bange for at jeg ikke kan holde til det.
Hvis ikke, så synes jeg, at du skulle bestille en tid til et grundigt tjek. Der er ikke nogen grund til at gå og døje med smerter, hvis det er noget, der kan gøres noget ved.
Smerter i leddene kunne f.eks. være et symptom på D-vitaminmangel. Sådan som jeg har forstået det, så er det meget typisk, at det ikke lige gør ondt på samme sted hele tiden.
Hvis jeg var dig, ville jeg bede lægen om en undersøgelse for alle de næringsstofmangler, som en praktiserende læge kan undersøge for.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. En bekendt af mig, der har diagnosen fibromyalgi, har fået påvist svær D-vitaminmangel. Jeg ved desværre ikke, om hun var blevet undersøgt for D-vitaminmangel, før hun fik diagnosen fibromyalgi.
Jeg har det på samme måde og har haft det i snart 14 år. Jeg er 47 år nu. Min læge mener det er fibromyalgi og psykologerne siger det er psykesomatiske smerter. Så mine behandlerer er i grunden meget enige i mine diagnoser.
Jeg har arbejdet som socialogsundshedshjælper igennem 10 år, men kunne ikke blive ved med at klare det . Både kroppen og Psyken sagde fra og jeg fik forskellig hjælp af kropsplejer, lægen, fagforeningen osv. Jeg kom på diverse aktiveringer: Men kunne ikke holde til et almindelig job. Og selvom fagforeningen og lægen mente jeg skulle have et fleksjob, mente kommunen(sagsbehandleren) at jeg sagtens kunne komme ud at arbejde på normale vilkår, dog ikke med mennesker. Så der blev lukket for mine sygedagpenge og måtte så finde et job som jeg kunne klare og økonomisk få det til at hænge sammen.
Så jeg har et job på et lille motel hvor jeg gør rent på værelserne og i privaten og diverse andre ting. Jeg har p.t kun 22 timer om ugen da der ikke er så travlt lige for tiden. Men men hvor er det bare hårdt.
Jeg har bare ikke overskud til at gå i 2 år mere med forskellige aktiviteter og så at det sker det samme igen.
Jeg håber at du finder ud hvad det er du tumler med og at du har/får en god hjælp og støtte . Pas på dig.
Dit debatindlæg er stilet til mig. Jeg ved ikke helt, om der er tale om en fejltagelse, for det er jo Hras’ problem, det drejer sig om her.
Jeg har heldigvis ingen smerter.
Men jeg har gode forudsætninger for at forstå den situation, du står i.
Jeg har i mange år haft svære depressioner, som ingen læger eller psykiatere kunne hjælpe mig af med. Efterhånden begyndte der at komme problemer med kommunen, som ikke ville acceptere alle disse sygemeldinger.
Jeg valgte i en periode at frasige mig offentlig hjælp og forsøge at klare mig selv som selvstændig. Desværre fik jeg ikke opgaver nok, men klarede mig alligevel ved, ud over mit hovederhverv, at få et deltids-rengøringsjob. Jeg havde kun ca. 100.000 årligt i indtægt, men det gav en fantastisk frihed, at ingen myndigheder kunne snage i mine forhold. Rengøringsarbejdet kunne jeg godt klare under depressioner, det tog bare lidt længere tid. Og ingen mennesker kunne afsløre mig i at have depression, for der var jo ingen til stede i de øde kontorer om aftenen.
Desværre fik jeg en arbejdsskade af rengøringsarbejdet (karpaltunnelsyndrom), og så var jeg på den igen med offentlig forsørgelse, som desværre igen gav problemer med mistænkeliggørelse og ufrihed.
Heldigvis fandt jeg selv en effektiv løsning på mit depressionsproblem (naturmedicinen perikon). Og årsagen til, at læger og psykiatere ikke havde kunnet hjælpe mig, blev fundet. Det viste sig, at jeg havde galopperende jernmangel. Jeg havde aldrig vidst, at jernmangel kan være årsag til depression, og ingen læger havde nogen sinde undersøgt mig for jernmangel. Lægerne havde hele tiden ment, at mine depressioner var enten arveligt betingede eller betinget af psykiske årsager eller skaberi/hypokondri.
I dag har jeg det udmærket. Jeg har lært, at man ikke uden videre skal tro på diverse specialister.
Du skriver, at din læge mener, at du har fibromyalgi, og at dine psykologer mener, at dine smerter er psykosomatiske. Og du skriver, at dine behandlere altså er enige.
Mig bekendt ved man ikke, hvad fibromyalgi kommer af. Hvor for tror du, at fibromyalgi kommer af psykosomatiske årsager?
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke foretage den type skelnen mellem psykiske og fysiske årsager. Jeg foretrækker at se på organismen som en helhed. Og der er ikke nogen grund til, at det skulle være finere at være syg af fysiske årsager, end hvis man er syg af psykiske årsager. Jeg vil tro, at man - hvis man er syg - som regel er syg af en blanding af fysiske og psykiske årsager.
Jeg plejer at sige, at depressioner kommer af belastning.
Umiddelbart forekommer det mig sandsynligt, at både uforklarlige smerter og fibromyalgi kommer af belastning, både psykisk belastning, og fysisk belastning f.eks. i form af mangel på vigtige næringsstoffer.
Jeg undrer mig over, at læger ikke ganske automatisk undersøger et menneske med smerter for D-vitaminmangel. Og jeg undrer mig over, at læger ikke ganske automatisk undersøger et menneske med depression for jernmangel og desuden også for D-vitaminmangel. Det er, som om lægerne har en blind plet. De lærer på kurser, at de fleste sygdomme skyldes ”noget psykisk” og på grund af tidspres er der kun 7 minutter til rådighed til hver patient i gennemsnit, og derfor sender de bare patienterne af sted igen uden nogen form for undersøgelse med besked om, at de har ”ondt i psyken”.
Jeg gad vide, hvor mange penge denne slendrian koster samfundet! Og så har jeg ikke nævnt, hvilke lidelser det koster den enkelte, der ud over smerten også skal udsættes for samfundets afstandtagen.
Derfor vil jeg sige til dig: Opgiv ikke håbet om at blive rask. Læs bøger om selvhelbredelse. På et eller andet tidspunkt vil du finde ud af, hvad der er i vejen, og du vil kunne kurere dig selv. Jeg har hørt en kvinde fortælle i radioen, at hun kurede sig selv for fibromyalgi ved at følge Ellen Møllers kostråd. Ellen Møller har skrevet bogen ”Spis dig fra ledsmerter, gigt og …”
Mange tak for dit søde og berigende svar. Jeg kan godt se at jeg har stilet brevet til en forkert, men tak fordi du viser interesse for mit helbred. Jeg giver dig ret i at man for en anden behandling når man har et konkret promblem(Fysisk) Folk kan jo også bedre forholde sig til en brækket arm, det kan de se hvad er, men spørger de om hvordan man har det og man siger man er stresset eller ondt i psyken siger mange Du skal bare tage dig sammen og kom videre med dit liv eller de bliver forlegen og tør knap nok at snakke med en igen.
Ja lægerne har ikke den tid /tager sig tid til den enkelte og er bange for at samfundet belastes af alle de røngent billeder og prøver der skal tages og når der ikke er noget at se eller finde i blodprøverne så er det at du får en dianose som fibromyalgi, stress og psykiske lidelser.
Ja jeg håber at finde løsningen og dermed blive rask.
”Ja, lægerne har ikke tid/tager sig ikke tid til den enkelte, og de er bange for, at samfundet belastes af alle de røntgenbilleder og prøver, der skal tages.”
I mit tilfælde (og hvor mange tusinde andre?) ville en enkelt meget billig blodprøve kunne have sparet samfundet for flere hundrede tusinde kroner (til sygedagpenge) og mig selv for i titusindvis af kroner til fuldstændig forgæves udgifter psykologhjælp, samt lidelserne ved at være syg.
En undersøgelse for lav blodprocent, som var mit problem, kan lægen nemt foretage i konsultationsværelset, og han kan med det samme se, om der er noget galt. Men det er klart, at det tager et par minutter, og hvis lægen er fuld af fordomme, om at det nok er ”noget psykisk” eller overgangsalderen, så er det klart, at han ikke bruger disse ekstra minutter.
For mit vedkommende er det i øvrigt sådan, at jeg med visse mellemrum får taget blodprøver, fordi jeg er i blodtryksbehandling. Når lægen i forvejen skal tappe lidt blod og sende det til undersøgelse på et laboratorium, så koster det ikke ret meget ekstra at få undersøgt for f.eks. jernmangel eller D-vitaminmangel. Hvor mange tusinde kroner kunne samfundet ikke spare, hvis bare lægerne tænkte sig lidt om?
En psykolog kan naturligvis ikke gøre noget ved jernmangel, ligegyldig hvor dygtig psykologen er!
I dit tilfælde tror jeg, at det er vigtigt, at du tænker mere ”bredt”, når årsagen til dit helbredsproblem skal findes. Hvis jeg var dig, ville jeg afgjort tænke meget over kosten og over, om der er vigtige vitaminer eller mineraler, der mangler. Jeg siger ikke, at du ikke også kan være belastet af stress og psykiske årsager. Men næringsstofmangler er det nemt og billigt at gøre noget ved, hvorimod det er dyrt og tager lang tid at få den nødvendige psykologhjælp. Og man skal jo begynde et sted!
Kommentarer
Nu har jeg det sådan med netop fibromyalgi, at det kalder man den "skraldespand" af symptomer, man ikke helt kan finde ud af, hvad er.
For at få diagnosen fibromyalgi skal man opfylde - vist nok - 11 punkter ud af en liste på 18 - jeg er lige lidt usikker på de korrekte tal, men det er der omkring.
Jeg vil anbefale dig at få en henvisning til en speciallæge i fysiurgi og reumatologi med henblik på en udredning.
Og så er det meget vigtigt, at du søger for at holde dig i gang. Det værste du kan gøre er at sætte dig hen og "have ondt", men du skal også sørge for at holde pauser. Du skal ikke fortsætte, hvis du får smerter, men netop stoppe op og holde en pause, så kan du lidt igen senere.
Nogle dage starter jeg om morgenen med f.eks at skrælle kartofler til aftensmaden - så skræller jeg et par stykker, laver noget andet, skræller videre osv., så til aften er alle skrællet. Og sådan kører min hverdag i øvrigt, hvilket gør at jeg efterhånden har lært at holde mine smerter i ave.
Jeg har ligeledes af en fysioterapeut fået nogle gode øvelser, der passer netop til mig og min situation, og disse øvelser hjælper til at holde kroppen nogenlunde i orden.
Har du været ved læge? Er du blevet undersøgt?
Hvis ikke, så synes jeg, at du skulle bestille en tid til et grundigt tjek. Der er ikke nogen grund til at gå og døje med smerter, hvis det er noget, der kan gøres noget ved.
Smerter i leddene kunne f.eks. være et symptom på D-vitaminmangel. Sådan som jeg har forstået det, så er det meget typisk, at det ikke lige gør ondt på samme sted hele tiden.
Hvis jeg var dig, ville jeg bede lægen om en undersøgelse for alle de næringsstofmangler, som en praktiserende læge kan undersøge for.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. En bekendt af mig, der har diagnosen fibromyalgi, har fået påvist svær D-vitaminmangel. Jeg ved desværre ikke, om hun var blevet undersøgt for D-vitaminmangel, før hun fik diagnosen fibromyalgi.
Jeg har det på samme måde og har haft det i snart 14 år. Jeg er 47 år nu. Min læge mener det er fibromyalgi og psykologerne siger det er psykesomatiske smerter. Så mine behandlerer er i grunden meget enige i mine diagnoser.
Jeg har arbejdet som socialogsundshedshjælper igennem 10 år, men kunne ikke blive ved med at klare det . Både kroppen og Psyken sagde fra og jeg fik forskellig hjælp af kropsplejer, lægen, fagforeningen osv. Jeg kom på diverse aktiveringer: Men kunne ikke holde til et almindelig job. Og selvom fagforeningen og lægen mente jeg skulle have et fleksjob, mente kommunen(sagsbehandleren) at jeg sagtens kunne komme ud at arbejde på normale vilkår, dog ikke med mennesker. Så der blev lukket for mine sygedagpenge og måtte så finde et job som jeg kunne klare og økonomisk få det til at hænge sammen.
Så jeg har et job på et lille motel hvor jeg gør rent på værelserne og i privaten og diverse andre ting. Jeg har p.t kun 22 timer om ugen da der ikke er så travlt lige for tiden. Men men hvor er det bare hårdt.
Jeg har bare ikke overskud til at gå i 2 år mere med forskellige aktiviteter og så at det sker det samme igen.
Jeg håber at du finder ud hvad det er du tumler med og at du har/får en god hjælp og støtte . Pas på dig.
Hilsen hikke1
Dit debatindlæg er stilet til mig. Jeg ved ikke helt, om der er tale om en fejltagelse, for det er jo Hras’ problem, det drejer sig om her.
Jeg har heldigvis ingen smerter.
Men jeg har gode forudsætninger for at forstå den situation, du står i.
Jeg har i mange år haft svære depressioner, som ingen læger eller psykiatere kunne hjælpe mig af med. Efterhånden begyndte der at komme problemer med kommunen, som ikke ville acceptere alle disse sygemeldinger.
Jeg valgte i en periode at frasige mig offentlig hjælp og forsøge at klare mig selv som selvstændig. Desværre fik jeg ikke opgaver nok, men klarede mig alligevel ved, ud over mit hovederhverv, at få et deltids-rengøringsjob. Jeg havde kun ca. 100.000 årligt i indtægt, men det gav en fantastisk frihed, at ingen myndigheder kunne snage i mine forhold. Rengøringsarbejdet kunne jeg godt klare under depressioner, det tog bare lidt længere tid. Og ingen mennesker kunne afsløre mig i at have depression, for der var jo ingen til stede i de øde kontorer om aftenen.
Desværre fik jeg en arbejdsskade af rengøringsarbejdet (karpaltunnelsyndrom), og så var jeg på den igen med offentlig forsørgelse, som desværre igen gav problemer med mistænkeliggørelse og ufrihed.
Heldigvis fandt jeg selv en effektiv løsning på mit depressionsproblem (naturmedicinen perikon). Og årsagen til, at læger og psykiatere ikke havde kunnet hjælpe mig, blev fundet. Det viste sig, at jeg havde galopperende jernmangel. Jeg havde aldrig vidst, at jernmangel kan være årsag til depression, og ingen læger havde nogen sinde undersøgt mig for jernmangel. Lægerne havde hele tiden ment, at mine depressioner var enten arveligt betingede eller betinget af psykiske årsager eller skaberi/hypokondri.
I dag har jeg det udmærket. Jeg har lært, at man ikke uden videre skal tro på diverse specialister.
Du skriver, at din læge mener, at du har fibromyalgi, og at dine psykologer mener, at dine smerter er psykosomatiske. Og du skriver, at dine behandlere altså er enige.
Mig bekendt ved man ikke, hvad fibromyalgi kommer af. Hvor for tror du, at fibromyalgi kommer af psykosomatiske årsager?
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke foretage den type skelnen mellem psykiske og fysiske årsager. Jeg foretrækker at se på organismen som en helhed. Og der er ikke nogen grund til, at det skulle være finere at være syg af fysiske årsager, end hvis man er syg af psykiske årsager. Jeg vil tro, at man - hvis man er syg - som regel er syg af en blanding af fysiske og psykiske årsager.
Jeg plejer at sige, at depressioner kommer af belastning.
Umiddelbart forekommer det mig sandsynligt, at både uforklarlige smerter og fibromyalgi kommer af belastning, både psykisk belastning, og fysisk belastning f.eks. i form af mangel på vigtige næringsstoffer.
Jeg undrer mig over, at læger ikke ganske automatisk undersøger et menneske med smerter for D-vitaminmangel. Og jeg undrer mig over, at læger ikke ganske automatisk undersøger et menneske med depression for jernmangel og desuden også for D-vitaminmangel. Det er, som om lægerne har en blind plet. De lærer på kurser, at de fleste sygdomme skyldes ”noget psykisk” og på grund af tidspres er der kun 7 minutter til rådighed til hver patient i gennemsnit, og derfor sender de bare patienterne af sted igen uden nogen form for undersøgelse med besked om, at de har ”ondt i psyken”.
Jeg gad vide, hvor mange penge denne slendrian koster samfundet! Og så har jeg ikke nævnt, hvilke lidelser det koster den enkelte, der ud over smerten også skal udsættes for samfundets afstandtagen.
Derfor vil jeg sige til dig: Opgiv ikke håbet om at blive rask. Læs bøger om selvhelbredelse. På et eller andet tidspunkt vil du finde ud af, hvad der er i vejen, og du vil kunne kurere dig selv. Jeg har hørt en kvinde fortælle i radioen, at hun kurede sig selv for fibromyalgi ved at følge Ellen Møllers kostråd. Ellen Møller har skrevet bogen ”Spis dig fra ledsmerter, gigt og …”
Jeg sender dig al min opbakning
Kameliadamen
Mange tak for dit søde og berigende svar. Jeg kan godt se at jeg har stilet brevet til en forkert, men tak fordi du viser interesse for mit helbred. Jeg giver dig ret i at man for en anden behandling når man har et konkret promblem(Fysisk) Folk kan jo også bedre forholde sig til en brækket arm, det kan de se hvad er, men spørger de om hvordan man har det og man siger man er stresset eller ondt i psyken siger mange Du skal bare tage dig sammen og kom videre med dit liv eller de bliver forlegen og tør knap nok at snakke med en igen.
Ja lægerne har ikke den tid /tager sig tid til den enkelte og er bange for at samfundet belastes af alle de røngent billeder og prøver der skal tages og når der ikke er noget at se eller finde i blodprøverne så er det at du får en dianose som fibromyalgi, stress og psykiske lidelser.
Ja jeg håber at finde løsningen og dermed blive rask.
Hilsen mig.
Du skriver:
”Ja, lægerne har ikke tid/tager sig ikke tid til den enkelte, og de er bange for, at samfundet belastes af alle de røntgenbilleder og prøver, der skal tages.”
I mit tilfælde (og hvor mange tusinde andre?) ville en enkelt meget billig blodprøve kunne have sparet samfundet for flere hundrede tusinde kroner (til sygedagpenge) og mig selv for i titusindvis af kroner til fuldstændig forgæves udgifter psykologhjælp, samt lidelserne ved at være syg.
En undersøgelse for lav blodprocent, som var mit problem, kan lægen nemt foretage i konsultationsværelset, og han kan med det samme se, om der er noget galt. Men det er klart, at det tager et par minutter, og hvis lægen er fuld af fordomme, om at det nok er ”noget psykisk” eller overgangsalderen, så er det klart, at han ikke bruger disse ekstra minutter.
For mit vedkommende er det i øvrigt sådan, at jeg med visse mellemrum får taget blodprøver, fordi jeg er i blodtryksbehandling. Når lægen i forvejen skal tappe lidt blod og sende det til undersøgelse på et laboratorium, så koster det ikke ret meget ekstra at få undersøgt for f.eks. jernmangel eller D-vitaminmangel. Hvor mange tusinde kroner kunne samfundet ikke spare, hvis bare lægerne tænkte sig lidt om?
En psykolog kan naturligvis ikke gøre noget ved jernmangel, ligegyldig hvor dygtig psykologen er!
I dit tilfælde tror jeg, at det er vigtigt, at du tænker mere ”bredt”, når årsagen til dit helbredsproblem skal findes. Hvis jeg var dig, ville jeg afgjort tænke meget over kosten og over, om der er vigtige vitaminer eller mineraler, der mangler. Jeg siger ikke, at du ikke også kan være belastet af stress og psykiske årsager. Men næringsstofmangler er det nemt og billigt at gøre noget ved, hvorimod det er dyrt og tager lang tid at få den nødvendige psykologhjælp. Og man skal jo begynde et sted!
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen