Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sexliv slut???

Kvinde på 34 år!

Jeg har med stor tristhed fået konstateret "Herpes genitalis" og har nu en del spørgsmål, som jeg håber, at få svar på her :

Skal jeg fra nu af altid bruge kondom ved sex uanset om det er i ubrud eller ej?

Kan man kysse på mund?

Smitter man ved toiletbesøg, sengetøj, berøring?

Hvad med oral- og analsex?

Jeg har helt slået ud og vil rigtig gerne høre fra andre som lever med denne sygdom?

På forhånd tak

m

Kommentarer

  • Hej :)

    Jeg har "kun" herpes på læberne og omkring næsen, men tillade mig at svare alligevel. Ligesom disse smitter herpes genitalis kun op til og under udbruddet. Og selvfølgelig er dit sexliv ikke slut ;-)

    Smitte sker ved berøring af udbruddet (blærerne/sårene), og derfor kan du godt give oralsex, kysse og kæle selvom du har udbrud forneden - men du må ikke modtage oralsex, da din partner så risikerer at få herpes ved munden. Jeg vil mene, at det er dumt at dyrke ubeskyttet analsex hvis du har udbrud af herpes på kønsdelene, da der godt nok ikke er særlig lang vej fra det ene sted til det andet :-)
    Du skal være opmærksom på, at du kan smitte dig selv til andre steder på kroppen når du har herpes i udbrud, så sørg for at vaske dine hænder grundigt efter berøring af sårene og lad for himlens skyld hverken dig selv eller din partner pille ved dem under sex - I risikerer at sprede smitten via hænderne til hans kønsdele og hinandens ansigter.
    Når jeg har udbrud på læberne/ved næsen tørrer jeg området med toiletpapir eller en vaskeklud kun til formålet efter bad, og undgår dermed at håndklædet kommer i kontakt med sårene. Jeg er også ret hysterisk omkring at vaske hænderne GRUNDIGT før toiletbesøg for at undgå at smitte mig selv (hvilket vil sige EFTER toiletbesøg for dit vedkommende).

    Når nu de løftede pegefingre er overståede, så kan jeg berolige dig med, at herpesudbrud ofte er en sjælden gæst. Virus trækker sig tilbage og ligger stille, indtil næste udbrud kommer. Selvom du nu har fået et udbrud, er det ikke sikkert at du vil få det igen foreløbigt, om nogensinde. Måske vil du opleve gentagne udbrud her i starten, for senere at opleve at der bliver længere imellem dem...
    Herpes har tendens til at dukke op i forbindelse med stress og nedsat immunforsvar.
    Jeg har ingen gavn af diverse cremer til formålet, men når jeg får udbrud får jeg piller mod herpes af min læge, og den kur plejer at forkorte udbruddet betragteligt.

    Jeg syntes, at du skal tage en snak med din læge om det her; enten næste gang du alligevel er der, eller ringe og lige få helt svar på dine spørgsmål, så du kan føle dig tryg.
    Hvis ikke du allerede har gjort det, så læs også om herpes under "Sygdomme" her på Netdoktor.

    M.v.h.
    Anna
Log in eller Registrér for at kommentere.