Hvordan går det med Inge57?
Jeg skal til min egen læge i morgen for at få taget blodprøver. Jeg har for lavt stofskifte. Jeg træner til halvmaraton og tager ca 1 kg på om ugen. Jeg er desperat og nysgerrig efter at høre, om Inge57 fortsat har det godt. Her er det især vægttabet jeg tænker på, men selvfølgelig også om der er symptomer generelt.
Kommentarer
Jeg har det rigtig godt.
De sociale fobi`er nææææsten helt væk.
Kan tage til fester og holde taler.
Og oven i købet diskutere på generalforsamlinger, jeg er ved at blive "den gamle Inge".
Det var det psykiske.
Fysisk har jeg det også rigtig godt, har dog stadig lidt ledsmerter ind i mellem og lidt øjensmerter.
Vægtmæssigt tog jeg 30 kg. på, og tabte 15kg. med den italienske endokrinologs hjælp.
Af dem har jeg taget 2-3 kg på igen, men det er helt klart min egen skyld.
Min ungpigevægt får jeg aldrig tilbage, men mit mål er at tabe yderligere 10 kg., så er jeg tilfreds.
Uha Kirsten, jeg føler med dig, vægtstigning uden grund er noget af det værste der findes.
Specielt når andre tror, at det skyldes, at man ligger under dynen og spiser Yankibarer dagen lang.
Hilsen Inge