Middag med chefen
Hej
Når jeg læser hvad andre har af problemer, kan jeg godt se at mit er i småtingsafdelingen, men alligevel:
Jeg er gift og sammen med min mand på 15. år. Vi har det godt sammen, har to børn og en del fælles projekter.
Vi har også begge to arbejde, der kræver at vi er en del væk hjemmefra, rundt omkring i landet. Så han kommer tit sent hjem, og jeg undrer mig ikke over det. Han ringer dog til mig i aften og fortæller mig at nu er han på vej hjem fra kbh - vi bor i jylland. Og da jeg spørger ham, hvad han egentlig har lavet i København, fortæller han, at han har været ude at spise med sin chef (der i parantes bemærket er en kvinde) - på min bemærkning om, at der vel forhåbentlig var flere med, svarer han at de var hele afdelingen afsted - ham og hende. Det er da mærkeligt! Jeg kan ikke i forestille mig mange situationer, hvor jeg er ude og spise med en mandlig kollega/chef, hvor der ikke ville være en undertone af noget der ikke var i orden. Det skulle være, hvis man spiser en pizza efter at have arbejdet over, men det er ikke tilfældet her. Det har været planlagt.
Min mand har også fortalt mig flere gange, at han ville komme sent hjem i dag. Jeg hørte det, men har ikke spurgt før nu, hvad han egentlig skulle - selvom jeg tror at han fortalte mig det for at jeg skulle spørge.
Ved nærmere eftertanke kan jeg også godt se at han har talt en del om hende - 'så ringede hun og vi sludrede i 1, 5 time, hun havde brug for at snakke.' fået sms'er fra hende om aftenen. - Det har jeg slået hen som at hun var dedikeret til sit arbejde og forventede det samme af ham.
Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg griber det an. Selvom jeg måske i virkeligheden ikke selv kan styre det ret meget, men bare må se hvad der sker. Måske især se hvad der sker når jeg pørger nærmere ind til det.
Og så vil jeg måske også gerne høre om jeg bare lyder totalt paranoid eller hvad?
kh - 7-stjernen.
Når jeg læser hvad andre har af problemer, kan jeg godt se at mit er i småtingsafdelingen, men alligevel:
Jeg er gift og sammen med min mand på 15. år. Vi har det godt sammen, har to børn og en del fælles projekter.
Vi har også begge to arbejde, der kræver at vi er en del væk hjemmefra, rundt omkring i landet. Så han kommer tit sent hjem, og jeg undrer mig ikke over det. Han ringer dog til mig i aften og fortæller mig at nu er han på vej hjem fra kbh - vi bor i jylland. Og da jeg spørger ham, hvad han egentlig har lavet i København, fortæller han, at han har været ude at spise med sin chef (der i parantes bemærket er en kvinde) - på min bemærkning om, at der vel forhåbentlig var flere med, svarer han at de var hele afdelingen afsted - ham og hende. Det er da mærkeligt! Jeg kan ikke i forestille mig mange situationer, hvor jeg er ude og spise med en mandlig kollega/chef, hvor der ikke ville være en undertone af noget der ikke var i orden. Det skulle være, hvis man spiser en pizza efter at have arbejdet over, men det er ikke tilfældet her. Det har været planlagt.
Min mand har også fortalt mig flere gange, at han ville komme sent hjem i dag. Jeg hørte det, men har ikke spurgt før nu, hvad han egentlig skulle - selvom jeg tror at han fortalte mig det for at jeg skulle spørge.
Ved nærmere eftertanke kan jeg også godt se at han har talt en del om hende - 'så ringede hun og vi sludrede i 1, 5 time, hun havde brug for at snakke.' fået sms'er fra hende om aftenen. - Det har jeg slået hen som at hun var dedikeret til sit arbejde og forventede det samme af ham.
Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg griber det an. Selvom jeg måske i virkeligheden ikke selv kan styre det ret meget, men bare må se hvad der sker. Måske især se hvad der sker når jeg pørger nærmere ind til det.
Og så vil jeg måske også gerne høre om jeg bare lyder totalt paranoid eller hvad?
kh - 7-stjernen.
Kommentarer
Men – du skriver at du ikke kan forestille dig situationer, hvor du er ude og spise med en mandlig kollega/chef uden der skulle være undertoner. Det må jeg sige, at jeg sagtens kan. Jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor to mennesker af forskelligt køn kan have endog overordentligt stor glæde af at tilbringe tid sammen, uden det behøver at være med ”undertoner”. Har selv flere gode venner af modsat køn, uden det på nogen måde har været tanken, at det skulle være mere end det. Min mand har ingen problemer i det. Og jeg har da heller ikke problemer i at sende ham til f.eks. julefrokost eller internat møde/kursus med en række kvindelige kolleger.
Jeg synes et eller andet sted, du skal hæfte dig ved, at din mand er helt åben over for dig. Han fortæller dig uden videre at han er ude og spise med hende, at de taler i telefon osv. Han har en kvindelig chef, som han øjensynligt respekterer og som han har et yderst godt samarbejde med, hvilket da er en meget god ting. Det modsatte ville være yderst belastende – også for privatlivet.
Det kan da være, de har været til møde, kursus – hvad ved jeg – og på forhånd så har aftalt, at de straks der efter ville mødes og diskutere disse oplevelser igennem, mens det hele stod i frisk erindring, og den slags gør man faktisk bedre, hvis man samtidig nyder et godt måltid mad. Og – rent praktisk skulle de vel også have noget at spise inden rejsen hjemad.
Det kan da også være, det er mig, der opfatter den ”naive” side af sagen, hvorfor jeg da synes, du skal tale med din mand om, hvordan du føler det.
Du skriver, citat” Min mand har også fortalt mig flere gange, at han ville komme sent hjem i dag. Jeg hørte det, men har ikke spurgt før nu, hvad han egentlig skulle - selvom jeg tror at han fortalte mig det for at jeg skulle spørge.” citat slut. -
Den fanger jeg ikke helt, for det er dig, der kender din mand. Er han typen, der eventuelt vil se, hvor langt han kan gå, uden du reagerer eller hvad? Jeg kan jo ikke afvise, at han netop gerne vil have dig til at spørge, så han kan fortælle dig at han har et forhold.
Spørg ham dog direkte, om de har et forhold. Da I har været sammen så mange år, burde du ud fra hans svar straks kunne læse om han så lyver for dig eller ej.
Håber du kan bruge ovenstående – og at du vil melde tilbage.
Tak for svaret.
Det er en rigtig god fornemmelse at der sidder nogen derude, der vil bruge tid på at svare på ens tvivl.
Ja, jeg var lidt paranoid. Og du har helt ret i, at der er en del situationer, hvor det er i orden at være ude og spise med andre. Og kurser og julefrokoster gør mig heller ikke bekymret. Jeg synes stadig at det er betænkeligt, som min mand og hans chef gjorde det, men det er jo sådan set på en måde i en gråzone. Det handlede ikke om, at de skulle have noget mad på vej hjem, for hun bor og arbejder i kbh. Hans primære formål med at tage derover var at tage ud og spise.
Personligt ville jeg ikke gøre det samme, fordi det ville kunne give anledning til for meget undren hos ens partner.
Jeg konfronterede ham med det, da hen kom hjem, og han syntes ikke at det var mærkeligt. Men han var sød og omsorgsfuld.
Jeg har det sådan med det, at min fornemmelse siger mig, at der er et eller andet. Ikke sådan at forstå at de har gang i noget fysisk, for det tror jeg ikke. Men deres forhold udvikler sig, og jeg tror egentlig ikke at det er ham der styrer det. - Måske ligger det i den lidt ulige relation.
Jeg ved ikke hvor det ender, men jeg har det ikke så skidt med det, som jeg havde i går. Jeg har en klarere følelse af at han er min - men også af at der måske er en anden der har fået øje på hvor dejlig han i virkeligheden er. Jeg har ellers været ret godt tilfreds med at det kun var mig, der kunne se det.
kh 7stjernen
Jeg mener heller ikke, at der behøver at være noget galt i, at en mand og kvinde kan mødes og spise sammen og tale meget sammen, selvom de hver især har en partner.
Problemet ligger for mig at se i, at hun er hans chef. Som sådan har hun en magtposition i forhold til ham og det kan udvikle sig ret uheldigt, hvis hun er en type, der kan finde på at misbruge sin magt. Jeg synes derfor altid, at det er betænkeligt, hvis en chef og en ansat får en relation ud over det arbejdsmæssige.
Hilsen Helene