Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

HJÆLP!

Redigeret 20 april, 2010, 05:57 i Teenagere
Hej, jeg er en pige på små 15 år som endelig fik konstateret depression, angst og mistanke om personsforstyrrelse sidste sommer, efter 3 års kamp med kommunen.
Grunden til at jeg skriver, er at jeg ikke kan finde nogen andre at gå til.
Kort fortalt - mine forældre hjælper og støtter mig ikke i min kamp. Tværtimod. De trækker mig længere og længere ned... Føler ikke jeg kan trække vejret når jeg er i nærheden. Har fortalt min psykolog at hvis hun ikke snart finder et andet sted til mig, så bliver jeg nødt til at begår jeg selvmord. For jeg kan snart ikke kæmpe alene mere. Hun tog det ikke seriøst.
Min sidste mulighed for hælp forsvandt der...
Mit spørgsmål er:
Kan du/i hjælpe mig med navne/steder for unge der har det svært? Helst i syddjurs kommune og ellers i Århus kommune.
Håber på svar fra jer. Mange tak.
Knus fra mig.

Kommentarer

  • hvorfor hjælper dine forældre dig ikke ---
  • Hej Maria

    Jeg kender desværre ikke nogen steder, som jeg kan anbefale dig.

    Du skal bestemt ikke kæmpe alene og du skal heller ikke tage livet af dig. Der findes andre muligheder - det er 'bare' med at finde dem. Når du ikke får støtte af dine forældre og desværre heller ikke af din psykolog, må du prøve nogle andre steder. Hvad med kommunen? Har du talt med din sagsbehandler? Hvad med din læge? Har du en lærer, du kan tale med? I sidste ende kan du måske prøve at ringe til Børnetelefonen og høre, om de kan give dig nogle råd? (http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge ... jaelp.aspx)


    Mange hilsner Helene
  • Jeg er ked af at høre, at du ikke får den hjælp du har brug for.
    Når du har det så dårligt, at du er begyndt at tænke på selvmord, så SKAL du have mere hjælp end du får.

    Når ikke du kan kommunikere med dine forældre, vil jeg foreslå dig, at du taler med en lærer på skolen eller for eksempel en af dine venners forældre... Du må ikke gå alene med det her, og du skal have hjælp til at banke i bordet for at få den behandling du har brug for.
    Måske vil det være en hjælp at dine forældre kommer med til psykologen og hører hvad dine problemer drejer sig om. Det er slet ikke sikkert at de har nogen anelse om hvordan man forholder sig til psykiske problemer.

    Din læge eller psykolog bør kunne henvise dig til et mere intensivt behandlingstilbud. Det kan både være indlæggelse, dagsbehandling eller terapi en gang eller flere om ugen.
    Du bliver nødt til at spørge for at få hjælp. Hvis ikke din psykolog kan hjælpe, kan det være at din læge vil henvise dig til et behandlingstilbud, for eksempel til en praktiserende psykiater eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.

    Opsummeret er mine råd:
    1) Du skal tale med en voksen du har tillid til!
    2) Du/I skal tage kontakt til din psykolog og/eller læge og spørge til mulighederne for at komme i et mere intensivt behandlingstilbud.
    3) Når du har det rigtig skidt, skal du sørge for at tale med nogen. Uanset hvor sort det ser ud, kommer man ALTID igennem det. Jeg taler af erfaring. Du kan benytte dig af disse tilbud:

    Psykiatrisk Skadestue (ring eller mød op). Der ligger en i Risskov, som jeg umiddelbart tror er nærmest dig. Den ligger på Skovagervej 2, og telefonnummeret er 7789 2000.

    Livslinien: Anonym telefonrådgivning 70 201 201.
    http://www.livslinien.dk

    Børnetelefonen: Tlf. 116 111 http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge ... ntakt.aspx

    Jeg ønsker dig det allerbedste!

    Kærlig hilsen
    Anna
Log in eller Registrér for at kommentere.